Af Ellen Farr, cand. scient. soc., selvstændig pædagogisk konsulent i Asaconsult Aps.

Vi lever i en globaliseret verden, hvor vores demokrati og samfundssystem er afhængigt af, at vi vil være i stand til at uddanne vores børn og unge til at begå sig i den på ansvarlig, solidarisk og fremsynet måde — at blive gode medborgere og verdensborgere. Væsentlige kompetencer er her interkulturel og demokratisk kompetence.

For at ruste vores børn og unge til at tage aktiv del i samfundsudviklingen er det nødvendigt, at undervisningen skaber sammenhæng mellem individet, det lokale/nationale og det globale samfund.

Det er en af skolens vigtigste opgaver at uddanne børn og unge til at kunne forholde sig ansvarligt og solidarisk til udviklingen i verden. Holdningen til omverdenen bør bygge på viden og kritisk selvindsigt samt åbenhed og respekt over for andre lande og kulturer. Derfor er interkulturel kompetence også en nødvendighed som god medborger.

Det er vigtigt, at definitionen på godt medborgerskab ikke baseres på en etnisk dansk model, som om indbegrebet af et godt medborgerskab er etnisk-dansk medfødt. Det bør snarere baseres på en universel eviggyldig verdensborgermodel.

"Endemålet for al opdragelse må derfor være at gøre mennesket til verdensborger. Hvordan denne ide konkretiseres i forhold til nutidens problemer er en væsentlig opgave for skolen. Derfor kan det ikke nytte noget at skolen lukker sig om sig selv, og kun giver børnene sans for lokale værdier."

Citat af Professor Peter Kemp i DPUs nyhedsbrev.

Det at tænke og fungere demokratisk er ikke noget, man kan læse sig til – det er noget man skal oplæres i. Man kan undervise i demokratiske grundprincipper og opnå en viden om dem, men hvis fx undervisningssystemet ikke er demokratisk opbygget, så bliver demokratisk adfærd ikke en del af elevernes bagage. Kun ved at afprøve demokratiske processer i praksis kan man finde ud af, hvordan demokrati fungerer. Det gælder fx fordelingen af taletid mellem lærer og elever, organiseringen og fordelingen af arbejdet og endelig holdningen til eleverne som samarbejdspartnere i undervisningen, både i lærer-elevrelationen og blandt eleverne indbyrdes.

Aktuelle terrorangreb og trusler fortæller os imidlertid, at demokrati ikke er noget som bare er der – det skal forsvares, fordi det sættes på prøve hver eneste dag. Derfor er en af skolens vigtigste grundlæggende udfordringer også at opøve eleverne i demokratiske principper gennem skolens egen demokratiske måde at fungere på og gennem undervisningen. Formålet er at sætte fremtidens danskere i stand til at forholde sig ansvarligt, aktivt og kritisk til den politiske udvikling både ude og hjemme, for i en globaliseret verden kan disse to niveauer ikke længere skilles ad.

Arbejdet med de interkulturelle og demokratiske kompetencer starter helt fra indskolingen, mens begrebet medborgerskab først er relevant at arbejde med i de ældre klasser.

Undervisningsideer og henvisninger til undervisningsmaterialer

Jeg har nedenfor samlet forskellige undervisningsideer og øvelser som med fordel kan indgå i arbejdet med at udvikle kompetencerne for globalt medborgerskab samt samlet en lang række henvisninger til andre gode undervisningsmaterialer og links.

I. Fire billedøvelser

Formål: at bekæmpe stereotyper, udvikle indsigt og indføling med andre og interesse og respekt for andre.

Fag: dansk, billedkunst

Klasse: 1-10 kl.

1. Vælg et foto med aktivitet

Diskuter hvad børnene mener billedet forestiller. Hvad er der sket lige før billedet er taget? Hvad tror de der sker bagefter? Bed eleverne argumentere for deres svar. Der er ikke nødvendigvis noget rigtigt svar medmindre læreren selv har taget /kender billedets historie.

2. Uden for rammen

Vælg et billede af en situation. Fokuser og kopier en mindre central del af billedet. Læg dette på et ark hvidt papir. Bed eleverne forestille sig, hvad der er udenom billedet. Diskuter de forskellige forslag. Lad dem - fx i små grupper - tegne rammen om billedet som de ser den. Vis dem til sidst den ramme fotoet er klippet fra. Er den bedre - mere rigtig end børnenes forslag? Prøv at sætte fotoet i midten ind i en negativ /positiv ramme. Hvordan kan billeder bruges?

3. Se dig selv i en anden verden

Tag et foto af hver elev eller lad eleverne tegne et billede af sig selv i fuld figur. Prøv at sætte billedet ind i et gruppebillede fra f.eks. Mellemøsten, Sydafrika eller Kina. Diskuter ligheder og forskelle mellem barnet selv og børnene på billedet. Hvordan passer du i billedet? Hvad kan du gøre for at passe ind? Hvad er ligheder forskelle i mellem elevernes liv og børnene på billedet?

4. Lav en historie

Udvælg fotoer af børn fra andre lande. Find på hjemmesiden f.eks. på www. Redbarnet.dk eller www.Unicef.dk eller www.dennisrk.dk`s eller fra jacob Holdts store billedarkiv på nettethttp://www.american-pictures.com/gallery/indexdk.htm Lav en billeddør i klassen med børn fra hele verden. Lad børnene digte historier om børn fra andre dele af verden.

Snak om hvad sådan en fortælling om et andet barn kan indeholde. Lad børnene inspirere hinanden. Start med at beskrive de forskellige børns hverdag. Fortsæt evt med at digte historier, hvor børnene på fotoerne er hovedpersonerne.

II. Associationsøvelse

Opstartsøvelse.

Formål: at tage udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, at opøve argumentationsevner og udvikle samarbejdsevner.

Fag: samfundsfag, dansk, geografi.

Klasser: 7.-10. kl.

Hvilke associationer får eleverne, når de hører ordet medborgerskab?

Skriv ordet medborgerskab i en cirkel på en flipover. Skriv associationerne op. Man kan evt. hjælpe med et par stikord /spørgsmål, fx:

Medborgere Afhængighed Demokrati

Medansvar Formynderi Verdensborger

Fællesskab Aftaler

Hvilke ændringer i associationerne sker der, hvis man siger global medborger?

Man kan skrive videre ud fra andres associationer.

Når eleverne er færdige, kan de sætte streger under de forestillinger, der er positive.

Hvor mange positive og negative forestillinger er der? Hvor har vi forestillingerne, billederne fra? Hvilke billeder skrives der om i medierne – positive – negative?

Opstil tilslut de ni vigtigste begreber, der bør indgå i globalt medborgerskab.

Diskuter Oxfams nøgleord

Se Oxfams nøgleord for globalt medborgerskab

Associationsøvelsen kan som brainstorming benyttes som udgangspunkt for at finde frem til et overordnet emne for en projektopgave eller et større fælles projekt om medborgerskab. Nogle af ordene kan også bruges til delemner eller undertemaer under det overordnede emne. Spørg eleverne, hvad har de lyst til at vide mere om.
Diskussionsemner:

• Staten kontra borgerne. Hvordan bliver borgerne aktive medborgere?
• Hvilke politiske tiltag styrker henholdsvis svækker medborgerskab?
• Hvad betyder integrationen for medborgerskab?
• Hvad er det for et samfund vi ønsker at at leve i fremover?
• Hvem er ansvarlig for opdragelsen til demokratiske medborgere?
• Hvad betyder globaliseringen for medborgerskab?
• Hvordan skaber vi en global og god skole for alle elever?

Find selv på flere.

III. Argumentation

Formål: Denne øvelse giver eleverne indblik i argumentationsformer og argumentationsteknikker og udvikler elevernes diskussionsfærdigheder.

Fag: dansk og samfundsfag.

Klassetrin: 6.-10. kl.

Klassen kan vælge en aktuel konflikt fra medierne. Diskussionen organiseres som en form for elevråd eller byråd. Et par elever forbereder argumenter for to forskellige holdninger. De to holdninger præsenteres først som rene udsagn for eller imod en sag. Det kan f.eks. være, om det skal være lovligt for civile danske statsborgere at støtte befrielseskrige i andre lande, eller om der er grænser for, hvem vi skal vise medborgerskab overfor? Formuler for og imod udsagn.

Først laves en afstemning om for eller imod det valgte dilemma. Stemmefordelingen skrives op. Dernæst holdes de forberedte indlæg for de to forskellige holdninger.

Efter en fælles diskussion stemmer klassen på ny for eller imod. Eleverne vil kunne aflæse, om argumentationen og diskussionen har ændret på tallene fra den første afstemning, og om nogen har skiftet holdning.

Som afslutning drøftes spørgsmål som: Hvad virker i en argumentation, hvad giver et argument værdi, hvordan kan du overbevise andre, hvordan bliver du overbevist af andre? Hvem bliver der lyttet mest til i diskussioner i klassen, og hvad kan grundene være? Betyder det noget, hvem der siger hvad?

Følg en debat fra TV, f.eks. "Debatten" på DR 2. Brug udsendelsen til at skærpe elevernes egen debat. Forsæt debatten i klassen og lad eleverne forberede egne indlæg og lav en panel debat i klassen – inviter f.eks. en naboklasse eller repræsentanter for ungdomspartier, lokal politikere eller forældre til at deltage.

IV. Kritisk mediebrug

Formål: Lære kritisk analyse og skelne mellem fakta og holdninger og at argumentere.

Fag: samfundsfag, dansk.

Klasser: 7.-10. kl.

Se en fjernsynsudsendelse om en aktuel konflikt. Bed eleverne notere korte detaljer undervejs af situationen, f.eks. konflikten i Afghanistan eller Libanonkrigen etc. Hvordan fremstilles konflikten? Heroisk som en god ting, noget tragisk, sørgeligt, eller neutralt? Fra hvilken/e vinkler betragtes situationen? Hvem tales der med? Bed eleverne søge på internettet efter andre fremstillinger af konflikten. Se på forskellige danske og udenlandske websites f.eks. på: http://www.info.images.dk/images/iome.nsf/doc/iomemedier?OpenDocument hjemmeside, hvor der er lister over udenlandske medier i Mellemøsten.

Checkliste til undersøgelse af forskellige informationer i aviser eller på hjemmeside:

• Er der flere fakta end holdninger på/i mediet?
• Repræsenterer mediet en bestemt politisk holdning?
• Hvilken form for skriftlig tekst er der tale om?
• Har skriveformen betydning for hvilken effekt /påvirkning teksten har på dig?
• Hvilke billeder bruges der? Hvorfor er de valgt? Hvilken effekt har de?
• Hvem bringer informationen?
• Hvilke stemmer /synspunkter mangler at blive repræsenterede?

V. Den varme stol

Formål: At belyse interessekonflikter. At lytte til andres synspunkter. At skærpe elevernes holdninger og argumentationsevner.

Fag: dansk og samfundsfag.

Klassetrin: 6.-10. kl.

Inviter to interviewpersoner (evt. på to forskellige dage) med diametralt modsatte synspunkter til at snakke om et givent emne. Gæsterne anbringes i "den varme stol" – f.eks. en tilhænger og en modstander af abort, flygtningepolitikken i Danmark, Danskernes deltagelse i internationale konflikter etc.

Besøget kan struktureres med et halvtimes oplæg fra gæsterne, hvorefter eleverne går i grupper for at diskutere og formulere spørgsmål. Endelig slutter besøget i en blanding af samtale, dialog og diskussion mellem elever og gæster. Sæt gerne to-tre timer af til besøget.

Efterfølgende kan eleverne gengive debatten ved dels at referere gæsternes synspunkter loyalt, dels afgøre hvad de hver især selv mener. Hvilke synspunkter og argumenter er de bedste – og hvorfor?

VI. Stem med fødderne

Formål: At få eleverne til at tage stilling og at argumentere for deres holdninger samtidig med at de hører og respekterer andres meninger.

Fag: Samfundsfag og dansk

Målgruppe: 6.-10. klasse.

I hvert hjørne af klasselokalet sættes en seddel med en tekst:

1. Enig. 2. Delvis enig. 3. Uenig. 4. Delvis uenig.

Læreren læser forskellige påstande op, fx taget fra aviserne. Når eleverne har hørt et udsagn, flytter de sig hen til et af de fire hjørner/udsagn. Læreren beder nu forskellige elever begrunde, hvorfor de står, hvor de står. Ved fysisk af skulle flytte sig mærker eleverne, at de bliver nødt til at finde grunde til deres valg – og de bliver bedre til at argumenterer for dem. Ved at høre forskellige argumenter for forskellige valg lærer eleverne også at lytte til hinandens argumenter og at vurdere dem i forhold til deres egne holdninger.

Forslag til udsagn til stillingtagen:

• Danskere er meget gæstfrie.
• Der er mere kriminalitet i fattige end i rige lande.
• Indvandrere begår mere kriminalitet end danskere.
• Man bør forbyde hovedbeklædninger i skolen.
• Man bør gå med skoleuniform i både rige og fattige lande.
• Enhver har ret til at have sin egen religion.
• Skolen og religion bør adskilles.
• Ligestilling mellem mænd og kvinder er en selvfølge.
• Kvinder er gode ledere.
• Drenge er klogere end piger.
• Danskere som ikke taler spansk, bør udvises af Spanien.
• Somaliere som ikke taler dansk, bør udvises af Danmark.
• Rige lande har et ansvar over for fattige lande.
• De fattige er selv skyld i deres fattigdom.

VII. Find din egen tærskel

Formål: At få eleverne til at tage ansvar for egne holdninger og handlinger. At afprøve grænser og skabe handlingsberedskab.

Fag: Samfundsfag og dansk.

Målgruppe: 6.-10. klasse.

Øvelsen går ud på gennem forskellige fremadskridende situationsbeskrivelser at få eleven til at finde ud af, hvad der skal til, for at hun føler et ansvar for en hændelse og selv agerer. Hæng forskellige steder i klassen fire sedler med tallene fra 1 til 4. Udvælg en situation, og læs den op i brudstykker. Brug de to foreslåede eksempler nedenfor, eller tag udgangspunkt i hændelser fra skolens liv. Bed eleverne om at stille sig forskellige steder, efter hvordan de svarer. Ved hver ny oplysning har de lov til at flytte sig. Bed dem bagefter om at argumentere for deres valg.

Situation 1:

Du stiller dig på følgende numre – hvis

1: Du standser og kigger.

2: Du kigger væk og går videre.

3: Du ringer efter hjælp.

4: Du blander dig og hjælper ofret.

Information:

A) En gruppe unge mænd er i gang med at slå på en person i en port. Hvad gør du?

B) Ofret er en gravid kvinde. Ændrer du holdning?

C) Overfaldsmændene er en gruppe rockere.

D) Kvinden ligner en luder.

E) Overfaldsmændene ligner mørkhårede indvandrere.

F) Ofret er en gammel mand.

Situation 2:

Dine fire reaktionsmuligheder:

1: Du bliver siddende og kigger.

2: Du beder dem stoppe med deres grimme snak.

3: Du beder andre passagerer gribe ind sammen med dig.

4: Du går ind i næste kupe.

Information:

A) Du sidder i toget. En ung mand hånes højlydt af en gruppe unge fyre. Hvad gør du? Hvornår griber du ind? Hvad skal der til?

B) Den unge mand er somali.

C) De unge fyre i gruppen er somaliere.

D) Den unge mand bliver fysisk truet.

E) Den unge mand bliver slået.

F) Det er en ung pige der generes.

G) Det er en ung pige som forulempes seksuelt.

H) Du opdager at den unge pige/mand er din nabo/datter/søn.

Brug øvelserne til diskussion af den enkeltes ansvar og af de handlemuligheder, man har. Følg evt. op med øvelser om konfliktløsning.

VIII. Stamtræet

Formål: styrke identitet og selvfølelse. Skabe viden og nysgerrighed for andres baggrund. Skabe bevidsthed om værdien af forskellighed.

Fag: dansk, samfundsfag.

Klasser: 3.-10. kl.

Lad eleverne sammen med deres forældre lave deres eget stamtræ over familien nogle generationer tilbage. Her kan spørges til:

• Har det haft en betydning, at ens ane/bedstemor/far etc. kom fra Polen eller Tyrkiet, Hjørring eller Holte? Hvordan?
• Har man nogen skikke i familien som er præget af dette?
• Har man nogen historier/myter/musik?
• Har man arvegods, ting, billeder derfra?

Vælg nogle vidt forskellige eksempler fra klassens elever ud. Tegn dem op og se variationen geografisk, kulturelt, beskæftigelsesmæssigt. Diskuter betydningen af den forskellige baggrund. Hvordan det påvirker og hvordan man kan bruge det positivt. Selv i "gammeldanske" familier vil man opdage, at elevernes familiebaggrund er forskellig og spiller en rolle. Slut evt. af med at lave en udstilling som repræsenterer identitet/den varierede familieforskel i klassen.

IX. Sådan er vi!

Formål: at diskutere, hvad eleverne synes, der er kendetegnende ved andre folk og danskere, samt hvor vores forestillinger stammer fra.

Fag: dansk, kristendom, orienteringsfag.

Klasser: 4.-10. kl.

1. Lav en brainstorming i klassen på tillægsord og skriv dem op på tavlen. Vælg i fællesskab i klassen 10 forskellige lande fra hele verden, sørg for, at alle verdensdele er repræsenteret og lad nu eleverne to og to, ud fra tillægsordene på tavlen, beskrive folk fra de valgte lande. Det er en god idé, hvis Danmark er et af landene.

2. Sammenlign og diskuter derefter i klassen, hvilke ord der er blevet brugt om de forskellige landes folk og hvorfor.

• Er der nogen tillægsord, der kun bliver brugt om et lands folk?
• Er der et lands folk, der overvejende bliver beskrevet med negative eller positive tillægsord?

Diskuter også, hvor vores forestillinger om andre folk mon kommer fra:

• Er det pga. personligt kendskab til andre landes folk?
• Er det pga. af det, der er beskrevet i bøger, undervisningsmaterialer?
• Er det noget, vi har hørt hjemme eller hos venner?
• Er det tv eller film, der har vist os det?

Jette Luna uni-c til global undervisning nr.14, 2002.

Flere øvelser og ideer i nedenstående materialer:

"Når mennesker mødes…" Idekatalog til interkulturel undervisning 2003. Inspirationshæfte med artikler og konkrete øvelser til inspiration i undervisningen og opbygningen af interkulturel kompetence. Hæftet er blevet til i samarbejde mellem Ellen Farr fra Mellemfolkeligt Samvirke, Lene Godiksen fra AFS interkultur, Lotte Ærsøe fra Ibis og Carsten Skjoldborg fra SPF.

Retfærdighed og solidaritet- Globalt medborgerskab. Undervisningsmateriale af Sonja Salminen om globalisering, handel og børnearbejde fra Oplysningscenter om den 3die verden. O3V, Aarhus 2002. Målet med denne undervisningsmappe og tilhørende kuffert er at sætte fokus på emnerne globalisering og globalt medborgerskab. Eleverne skal få en forståelse af den globale verden og deres egen rolle som verdensborgere. De skal også få en viden om de store materielle forskelle i forskellige lande, og forstå og respektere de forskellige måder der er at leve på. Eleverne skal arbejde med international handel og børnearbejde for at øge forståelsen for, hvordan de globale forskelle opstår. Endelig skal eleverne få en viden om, hvordan deres egne handlinger spiller en rolle og har en betydning. Se www.o3v.dk

"Klædt på til verden" Håndbog for undervisere i interkulturel kompetence af Ellen Farr Asaconsult, Lilian Rohde KDAS og Lone Smidt SPF. Geografforlaget januar 2007. Håndbogen er udformet som en opslagsbog, hvor man kan finde konkrete øvelser og ideer direkte til undervisning og andet pædagogisk arbejde. For at få det fulde udbytte af håndbogen er det dog nyttigt at læse hele det didaktiske og teoretiske baggrundsmateriale igennem. Ideen med håndbogen er at opbygge en kompetence hos eleverne. Det kan man bedst gøre, hvis den enkelte underviser/pædagog har en grundig forståelse for, hvorfor man bruger en bestemt øvelse, hvilket mål man har med at bruge den og hvilke tegn man skal se hos den enkelte elev.

Grib Konflikten – om konstruktiv konflikthåndtering i skolen af Lotte Christy. Det Kriminalpræventive Råd 2003. (DC-nr. 37.31)
Inspiration og vejledning til lærere, pædagoger og skoleledere i hvordan konflikthåndtering kan inddrages i arbejdet med at udvikle det sociale liv i skole og SFO, med det mål at gøre børnene til kompetente unge der selv kan håndtere deres konflikter. Flere konkrete øvelser og undervisningsforløb.

Indsigt, udsyn og omtanke. Et undervisningsforløb fra SPF hvor Danmarksbilleder/Verdensbilleder indgik i et tre-årigt forløb i 8.- 10. klasse.

Den overordnede målsætning for de tre-års arbejde var bl.a.

• at skabe betingelser for, at eleverne får indsigt i og mod til at afsøge og udvide deres personlige rum og derved opnår større selvfølelse
• at opbygge et klasserum og udvikle samværsformer, som både styrker den enkelte elevs selvværd og fremmer ligeværdig læring på tværs af elevernes forskellige forudsætninger, køn, kulturelle og sociale baggrund med udgangspunkt i ovenstående at finde veje, ad hvilke vi sammen med eleverne kan bevæge os fra de personlige rum og klasserummet til et "verdensrum", hvori lyst og vilje til udsyn er en vigtig forudsætning for at opnå indsigt i forskellige samfundsforhold, og hvor målet er at øge elevernes globale forståelse samt deres sociale bevidsthed, såvel over for personer, de omgås daglig som over for fremmede mennesker og fremmede kulturer.

Se http://www.evam.dk/uvf_iuo.htm

På sporet af verdensborgeren. Et undervisningsforløb beskrevet i Crit nr. 1 2005/6 af Line Roien og Carsten Skjoldborg.
På basis af en artikel af Peter Kemp om Verdensborgeren er her beskrevet et længere forløb for 8.-10. kl. til inspiration og efterfølgelse.

Skolen i verden - udvikling af interkulturel kompetence. Red. af Lotte Ærsøe, ICTT, med støtte fra Danida og EU, 2004. 108 sider, ill.
Erfaringer fra projektet Integration af Interkulturel Kompetence i Læreruddannelsen (ICTT) og anbefalinger til arbejdet med integration af interkulturel kompetence og globale dimensioner i undervisningen. Med litteraturhenvisninger og internetadresser. ICTT er et samarbejde mellem Blaagaard Seminarium, Odense Seminarium, Vordingborg Seminarium, Ålborg Seminarium, Århus Dag- og Aftenseminarium, Statens Pædagogiske Forsøgscenter og U-landsorganisationen Ibis.

Bogen kan downloades fra www.ibis.dk/butik
Global Island. Et internetbaseret demokrati og dilemmma spil www.globalisland.nu. På den fiktive ø Global Island udspilles demokratiske processer i hvert af øens fem landes parlamenter. Eleverne lærer gennem spillet, hvordan demokratiske processer fungerer, hvordan man selv kan påvirke processerne ved at fremstille sine argumenter forståeligt og overbevisende, hvordan man ved at benytte sin ret til at stemme kan påvirke resultatet, lærer værdien af at indgå kompromiser, samt hvad det betyder at acceptere majoritetens beslutninger.

Global Island er et unikt undervisningsmateriale, idet det kombinerer dilemmaspil (der fremmer elevernes faglige tilegnelse) og social interaktion (med andre unge via nettet). Hvad stiller vi op med de 5 mill. illegale indvandrere, der bor i EU? Hvordan stopper vi den illegale indvandring? Hvem skal legalt kunne indvandre til EU i fremtiden? Hvordan kan vi bedst bekæmpe fattigdommen i u-lande? Spillene koordineres og udvikles af redaktør Per Hoff for Mellemfolkeligt Samvirke.

Take Part interaktivt spil på internet/cd-rom
Et procesorienteret spil der sætter fokus på menneskerettigheder, demokrati, forhandling og kommunikation. I spillet bliver deltagerne til aktive beslutningstagere i et fiktivt univers der består af fire Ø-råd på fire øer, et Regionsråd og et Statsråd i et tredjeverdensland. Spillet kan spilles off- eller online på hjemmesiden www.takepart.dk eller rekvireres som cd-rom (gratis). Sprog: dansk eller engelsk. Udviklet af Statens Pædagogiske Forsøgscenter og Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Historiefabrikken 2004. Spillet kan frit downloades eller rekvireres på cd-rom.

http://www.skoleniverden.dk/
Ideer til at gøre skolen mere international. Hjemmesiden er udarbejdet for CIRIUS, som er en styrelse i Undervisningsministeriet. CIRIUS arbejder for at styrke internationaliseringen af alle danske uddannelser. Hjemmesiden giver megen inspiration og links til skoler og klassers arbejde med internationale og interkulturelle aktiviteter, viden, baggrund og forskning samt materialeoversigter, nyttige EU programmer etc.

Demokrati: Dig, mig og vi.
ZAPP jorden rundt nr. 2, 2005 Unge interesserer sig ikke for politik og ved ikke nok til at kunne stemme som 16-årige, mener nogle voksne. Andre synes at unge lærer at være kritiske og tage stilling i skolen, derfor er de modne nok til at stemme når de er 16. Hvad synes du? Temanummeret giver bolden op til diskussion blandt folkeskolens ældste om unge og demokrati. Fakta og undervisningsideer på www. zapp.dk. Red. af Bettina Gram, Mellemfolkeligt Samvirke 2005.

Globalskole.no Norsk skolenetværk med mange gode temaer og undervisningsideer om den globale verden. Her findes ressourcer til undervisning, baggrundsstof, nyheder, kildehenvisninger og anden information for arbejdet med globale temaer i skolen.

http://www.oxfam.org.uk/coolplanet/index.htm  
Den store engelske NGO Oxfam har kaldt deres side om global undervisning for Cool Planet for Teachers. Den indeholder bl.a.et undervisningsforløb om globalt medborgerskab og geografi.

http://www.globaled.org/ The American Forum for Global Education.
Amerikansk side om global undervisning.

http://dr.dk/mellemoest/da/Magasin/magasin_dubai.html?page=4  
For et andet indblik i Mellemøsten gennem artikler om unge, kærlighed, mode, går i byen, dating etc. af journalister med mellemøstlig baggrund.

www.valgret.dk  Skal 16- og 17-årige ha’ stemmeret? Hvorfor – eller hvorfor ikke?
På siden kan man finde viden og holdninger om valgretsalderen. Unge har også mulighed for selv at komme til orde. Man kan bestille pjecer, se videoklip og få inspiration til hvordan man selv tager debatten, fx igennem mini-rollespil. Siden er udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd, som har udgivet materialer og rollespil om 16-års valgret, et materiale der indeholder lovgrundlaget, forskellige holdninger til en nedsat grænse for valgret, andre aldersgrænser for unge, eksempler fra andre lande og eksempler på unges indflydelse. Find materialer på www.duf.dk under "Materialer" og "Nationalt".

www.ungtinget.dk  
Folketingets børne- og ungdomsportal hvor du finder Grundlovens tekster og andet relevant materiale om folkestyret i Danmark. Desuden en beskrivelse af spillet "Politiker for en dag" hvor elever i 8. og 9. klasse kan komme på besøg på Christiansborg og via et rollespil opleve det politiske liv.

www.leksikon.org  
Siden rummer beskrivelse af forskellige former for og opfattelse af demokrati. Siden er produceret med udgangspunkt i det norske Pax-leksikon.

www.folkestyre.dk  
En hjemmeside, hvor man kan finde argumenter for og imod direkte demokrati. Bag siden står foreningen for direkte demokrati, der bl.a. går ind for flere folkeafstemninger.

www.folketinget.dk  
Folketingets hjemmeside med information om folketingets arbejde, dagsordener, referater og bilag. Siden har link til fx tv fra folketingssalen. Siden har link videre til partiernes hjemmesider.

www.aiu.dk  
Kig ind på AvisNET som er et undervisningssite om aviser og medier. Under de forskellige menupunkter kan du finde materialer og opgaver på forskellige niveauer.

Via AvisNET er det muligt for skoler, undervisere, elever og studerende at benytte sig gratis af nyhedstjenesterne Ritzaus og POLFOTO.