Merete Engel

Else Nielsen

Kirsten Fischer

Kirsten Christensen

Med dette temanummer har vi villet sætte fokus på undervisning i medborgerskab, et begreb, der er blevet meget aktuelt i undervisningen.
Lise Paulsen Galal siger indledningsvis i sin artikel, Medborgerskab og kulturel mangfoldighed, at medborgerskabsbegrebet er tæt knyttet til udviklingen af den moderne nationalstat. Det dækker over forestillingen om, at alle borgere bosat inden for et nationalt rum bør opfattes, have rettigheder og indflydelse på egen situation på lige betingelser. Derefter kommer hun ind på de krav, der stilles i den såkaldte ’Integrationserklæring’, der er del af en pakke, som også består af en integrationskontrakt, der primært handler om at få flygtninge og indvandrere i beskæftigelse. Samtidig med at den nuværende borgerlige regering peger på, at samfundet skal byde nytilkomne velkomne som ligeværdige borgere, skal de for at blive en del af samfundet ’anerkende’ det danske samfunds værdier og være selvforsørgende. Der sker en kobling, hvor det bliver legitimt ikke at opfatte nytilkomne som ligeværdige, før de har overtaget ’danske’ værdier og er blevet selvforsørgende.
 
Jens Skovholm begynder sin artikel, Fra den 5. juni til den 11. september, med et eksempel fra Helle Thorning-Schmidts grundlovstale, hvor hun talte om vores danske demokrati. Han kan ikke lade være med at spørge, hvorfor demokratiet skal knyttes så eksplicit sammen med danskheden. Hvad er det for et vi, der ligger bag vores? Han kommer derefter ind på Hal Kochs demokratiopfattelse, som blev kaldt for samtaledemokrati. Det vil ifølge Jens Skovholm være oplagt at overføre samtaledemokrati-modellen til klassen eller skolen.

I artiklen, Medborgerskab og kulturkonflikter, kommer Mattias Andersson og Ove Korsgaard ind på, at en af de meget konkrete, men også meget komplekse problemstillinger, som medborgerskabsforskningen fokusere på, er det forhold, at man kan føle sig som ”dansker” uden at være dansk statsborger, og omvendt. Hvem er jeg, og hvad er min relation til det samfund, jeg lever i? Dannelse til demokratisk medborgerskab er at give mennesker mulighed for at etablere et såvel identitetsmæssigt som retsligt tilhørsforhold til det samfund, de lever i. Det afgørende spørgsmål er, hvordan skolen kan være med til at opdrage, uddanne og danne den opvoksende generation til mennesker, som har lyst, mod og evner til at være del af fremtidens demokratiske samfund.

Niels Revsgaards artikel Om ”Forskelliggørelse” handler om det danske samfunds integrationsorientering over for etniske minoriteter, først og fremmest i relation til folkeskoleområdet. Han præsenterer fire synsvinkler på danskhed og anderledeshed, dvs. os og dem: Den nationalistiske synsvinkel medvirker til at skabe og fastholde en samfundsmæssig marginalisering af etniske minoriteter. Den postkoloniale synsvinkel er en mere-værdiggørelse af os fra Vesten på bekostning af dem fra Ikke Vesten. Han citerer her Pia Kjærsgaards udtalelse fra Folketingets talerstol: ”Det har været nævnt, at den 11. september blev anledningen til en kamp mellem civilisationerne. Deri er jeg ikke enig. For en kamp mellem civilisationerne ville jo betinge, at der var tale om civilisationer, og det er ikke tilfældet. Der er kun én civilisation og det er vores.” Den pluralistiske synsvinkel er tæt forbundet med globaliseringen og Den kritiske synsvinkel sætter fokus på, hvordan etnisk relateret social ulighed søges legitimeret.

Peter Seeberg tager i Dannelse til myndighed udgangspunkt i et forsøgsprojekt om mønsterbrud i ungdomsuddannelserne. Arbejdet med mønsterbrudsprojektet generelt kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: struktur og tryghed, evaluering og anerkendelse, særlige foranstaltninger for etniske minoriteter og foranstaltninger, som kan afhjælpe problemer med at aflæse ’koder’.

Karina Kleivan fortæller om undervisning i medborgerskab og religion i Storbritannien. Bergthóra Kristjánsdóttir kommer ind på, hvordan det at være tosproget legitimerer diskriminerende ordninger.
Uffe Raahede introducerer faget medborgerskab, som Baunehøj efterskole i 2005 føjede til efterskolens fagrække. Faget skulle hjælpe til med at afklare spørgsmålet: ”Hvad skal der til for at holde sammen på et samfundsmæssigt fællesskab i en verden under konstant forandring?”

Bo Lauritzen fortæller om baggrunden, formen og indholdet af et udviklingsprojekt om undervisning i medborgerskab på Guldberg Skole i København.
Annette Faye Jakobsen stiller i artiklen Menneskerettigheder i skolen spørgsmål ved, om menneskerettighederne har en plads i folkeskolen.
Marta Özdemir fortæller i Medborgerskabende læringsrum om hendes arbejde i og erfaringer fra den kommunalt forankrede socialpædagogiske serviceordning, piger for fremtiden..
Linda Jensen giver i, Har du talt med din medborger i dag? nogle konkrete eksempler på, hvordan Ishøj Kommune har arbejdet med borgerinddragelse og kommer ind på vilkårene for medborgerskab og reel borgerinddragelse.
Ellen Farr kommer i Undervisning til medborgerskab med mange ideer til undervisningsforløb og giver henvisninger til undervisningsmaterialer.

Vi vil her gerne takke alle, der har bidraget til dette hæfte, som vi håber kan være til inspiration ude i skolerne og i andre uddannelsesinstitutioner.