af Martin Jespersen, skoleleder på Hillerød internationale Ungdomsskole

Om evaluering og udslusning af sent ankomne unge tosprogede på Hillerød internationale Ungdomsskole

For nogen tid siden blev jeg færdig med et møde på en ungdomsskole i Gentofte lidt tidligere end beregnet. På hjemvejen kom jeg lige forbi Maglegårdsskolen i Hellerup, hvor jeg kunne huske, at min sidekammerat i gymnasiet havde gået og havde fortalt, at der på skolens mur, der er 100 år gammel eller mere, stod "Altid fremad - altid opad". Jeg gik ind og så, at det stod der endnu. Det kunne være mottoet for denne artikel.

Evaluering, ikke for skolen, men for livet
Mens 66 % af unge med etnisk dansk baggrund gennemfører en ungdomsuddannelse, gælder det kun for ca. 20 % tosprogede unge. Når de tosprogede elever forlader folkeskolen, er målet derfor dels, at de går videre og gennemfører en ungdomsuddannelse og dels, at en fremadrettet evaluering kan være med til at forhindre, at unge tosprogede for næsten 50 % ’ s vedkommende ikke er i stand til at læse på et niveau, der svarer til kravene på en af ungdomsuddannelserne efter folkeskolen, (jf. seneste PISAundersøgelse fra København fra 2005).

Det er vigtigt, at test ikke peger bagud eller ensretter undervisningen. Det ville være problematisk at lave faste, ensartede, standardiserede og nationale - eller for den sags skyld - internationale test og kanon’ er for alle fag. Det ser desværre ud til at være den tendens, der for tiden præger regeringens og undervisningsministeriets holdning til test.

Fremadrettede, prognostiske test
Hvis evalueringer/test skal være meningsfulde, skal de være fremadrettede og bygge på de fælles mål og delmål, lærere og elever er enige om. Uden mål og delmål, ingen meningsfuld evaluering. Hvis ikke eleven ved, at målet for det næste halve år f.eks. er at lære at skrive et brev, at læse en instruktion og at udtrykke sig i en udvidet præsentation, så kan elev og lærer jo ikke vurdere, om man har nået det, der var sat op som mål/delmål for den pågældende periode på et halvt år. Så kan man se, hvad man har nået og hvad der endnu måtte mangle. Evalueringer bør derfor ende ud i spørgsmål af typen: "Det her skal du arbejde mere med". "Det her kan du gøre bedre, hvis du går sådan og sådan". "Hvordan kunne du gøre det her bedre, med den erfaring du har for det, du er god til og allerede har lært?" Evaluering bør være et redskab til at fortælle både elever og lærere, hvor langt man er nået, hvor langt man har igen, og hvad der skal satses på i den efterfølgende tid, indtil eleven skal udsluses.

Hvis eleven f.eks. gerne vil videre på Social- og sundhedsuddannelsen, skal der arbejdes med det almene "small-talk-sprog" og sociale kompetencer, fordi det viser sig ofte, at det er en hjælpsom og omsorgsfuld attitude, der kan bringe budskabet igennem, også hvis det sproglige halter lidt endnu. Kropssproget og strategier er f.eks. vigtige arbejde med udover det rent social- og sundhedsfaglige. Hvis eleven sigter på at komme på Handelsskolen, skal der måske arbejdes med "handelsregning" og serviceminded sprog og kompetence osv. Tit kan vi se, at vore elever kan kompensere med en god holdning og attitude for et lidt for lavt fagligt og sprogligt niveau i forhold til andre unge danskere. Ligesom deres lidt højere alder end de unge danskere på samme trin giver dem en noget større modenhed, som også kan afhjælpe et lidt lavere fagligt og sprogligt niveau.

Det helt afgørende er, at evalueringer/test kan give en realistisk prognose for, om eleven kan gennemføre en fremtidig ungdomsuddannelse, før de starter. Det er jo ikke så interessant at konstatere fejlene, efter at det er gået galt og eleven er faldet fra på grund af et for lavt sprogligt/fagligt niveau. Det vigtige er at kunne forudsige det ret præcist, før de starter på ungdomsuddannelsen. F.eks. har vi nu gennem fem år erfaring for, at elever, der har bestået den afsluttende prøve i sprogcentrenes Dansk 3 også et år senere vil kunne bestå en 10.klasseseksamen ret sikkert. (Prøve i Dansk 3 indebærer at man f.eks. kan læse en baggrundsavisartikel, skrive en kommentar med argumenter, kan læse og forstå en novelle, et eventyr). Vi har tilsvarende erfaring for, at en elev, der har taget afsluttende prøve i Dansk 2 kan klare forkurser og indslusningsforløb til Teknisk Skole, Handelsskolen, Social- og sundhedsuddannelsen på lige fod med de unge danskere. (Prøve i Dansk 2 indebærer bl.a. at man kan skrive et brev, en besked, et læserbrev, kan læse en nyhedsavisartikel med et faktuelt emne, kan forstå et indslag i en TV-avis og redegøre for et samfundsmæssigt emne). Således at de sproglige og andre faglige niveauer afstemmes rimeligt godt med kravene på ungdomsuddannelsen bagefter. Og at vi kan forudsige og give en prognose for om de unge kan klare sig fremover eller ej. Med de løbende test og evalueringer før de afsluttende test kan vi nogenlunde sikkert sige, om eleven mangler f.eks. ½ år eller 1 år i at kunne komme videre i en ungdomsuddannelse.

Gennemsigtighed, klarhed og mål/delmål
Evaluering kan være med til at skabe gennemsigtighed, klarhed og motivation både for eleven og for læreren. Men hvis man bare hele tiden siger: "Du skal blive bedre til dansk". "Du skal lære mere dansk", så kan eleverne ikke se målet for undervisningen. De kan ikke overskue, hvornår de bliver færdige og så mister de måske gejsten. Der skal være klare delmål og mål, som angiver en trappe med trin: "Nu er du på trin 3, og du skal op på trin 6, det tager 1½ år, hvis du fortsætter som nu". "Kan du huske da du lige var startet og du ikke kunne noget dansk for 1½ år siden og hvad du nu har lært?"

Det er umuligt at hoppe 3 meter på én gang, men man kan godt tage 50 cm ad gangen, 6 gange i alt.

Seks moduler - hver på et halvt år
Derfor har vores skole lagt sig på seks moduler af et halvt års varighed, tilsammen tre år, i lighed med Danskuddannelsesloven for sprogcentrene for de voksne. De sproglige mål er stort set de samme som sprogcentrenes, og vi bruger hvert halve år sproglige test, som svarer til sprogcentrenes. Men indholdet er et andet og tilpasset ungegruppen af 14-20årige sent ankomne tosprogede. Temaerne kan være fritidsaktiviteter, kriminalitet, seksualundervisning, kærlighed osv.

Testen er sproglig og kommunikativ (skriv et brev, giv en besked, fortæl om et emne), og i en vis forstand indholdstom og skal derfor bygge på det, eleverne er blevet undervist i og ikke omvendt. Testen skal ikke styre undervisningens indhold, men skal tage udgangspunkt i de temaer, man har arbejdet med i undervisningen, som f.eks. sport, fritidsjobs, uddannelse, medier el. lign. Disse temaer er det indholdsmæssige udgangspunkt for testen, altså de emner og temaer, eleverne har haft. Det handler ikke om så meget om arbejdsmarkedsemner, som det i høj grad gør på voksensprogcentrene, hvor mantraet er, at udlændinge skal have arbejde hurtigst muligt. På unge-området er det trods alt stadig sigtet, at de skal have en ungdomsuddannelse og ikke bare ud i ufaglært arbejde.

Vi har lånt meget fra sprogcentrenes test og mål for undervisningen, men har lagt det tilrette, så det passer til målgruppen af unge sent ankomne tosprogede. Disse test bygger på det funktionelle og kommunikative sprogsyn, dvs. de består af realistiske sprog-situationer fra virkeligheden: at skulle kunne slå op i en køreplan, læse en tilbudsavis, en avisartikel, kunne fremføre sin mening og diskutere et emne, kunne skrive en besked eller en e-mail, et brev, læserbrev el. lign.

Visitationsklasse i starten
Når de unge kommer til os, laver vi endvidere en meget grundig visitation i en særlig visitationsklasse, hvor eleven normalt går 1-2 måneder. Det gør vi for at kunne give dem den rigtige undervisning og placere dem på det rette niveau og hold. Vi gør det også for at der kan lægges en plan og for at basisforudsætningerne for undervisningsforløbet er optimale. Bl.a. udfylde "huller" og baggrundsforudsætninger for at kunne læse og skrive m.v. Vi laver således nu en særlig indslusnings-læseklasse, hvor fokus er at læse og skrive for de elever, der har et vist talesprog, men ikke har opnået læse- og skrivekompetencer i forhold hertil. Og vi overvejer en særlig trampolin-klasse med opfyldning af huller for dem, der måtte falde fra ungdomsuddannelserne, så de kan komme op på hesten igen. Også med fokus på hard-core færdigheder som læsning, matematik, fysik/naturfag m.v.

Trappetrinsmodellen mellem drøm og virkelighed
Hvis man hvert halve år laver en evaluering, som viser, hvad eleverne har lært siden sidst, hvad man som lærer skal satse på og hvor langt eller tæt på målet man er, så vil det ganske givet i et længerevarende forløb på tre år være motiverende og opmuntrende både for elever og lærere. Der vil altid være kriser, op- og nedture, progression og regression, som i al læring, men en sådan klarhed og gennemsigtighed vil formentlig kunne betyde, at man kan se lyset for enden af tunnelen og at man kan få fornyet energi til at fortsætte, selv når det ser mest surt ud.

Det er også sådan, at vi indlægger praktikforløb netop i perioder, hvor eleverne kan blive skoletrætte og gerne vil se målet for uddannelsen. Så kan de gå i praktik, enten sprogpraktik, hvor sigtet er de bruger det lærte danske sprog i praksis, eller en erhvervsønskepraktik i f.eks. et supermarked eller en tandklinik eller på det ungdomsuddannelsessted, netop der, hvor de gerne vil begynde efter vores skole. I praktiktiden kan de finde ud af, hvad de kan og hvad de mangler. På den måde kan de måske få fornyet gejst og motivation til at lære det, de måtte mangle i at nå målet og få lyst til at gå videre op ad trappestigen på vej mod målet.

De unges erhvervsønsker og -mål kan meget vel ændre sig undervejs i en tilpasning mellem ønsker og muligheder. Trappetrinsmodellen er løsningen på de noget urealistiske høje og ambitiøse forventninger, som tosprogede elever og deres forældre ofte har. Man skal ikke smadre deres drømme og mål, men det er nødvendigt at fortælle, at trappestigen er meget lang, hvis målet er at blive læge, når man starter som social- og sundhedshjælper. I teorien kan de selvfølgelig nå målet, hvis de bliver ved og holder ud.

Man kan jo nemlig også fortælle dem, at de kan stå af undervejs som social- og sundhedsassistent, og det er hvad der i praksis som oftest sker. Elevernes følelse af tidspres og overdrevne ambitioner løses i praksis op over tid. Paradoksalt nok løses deres kissejag med at komme hurtigt videre over tid. Jo længere tid, der går, jo mere realistisk bliver deres tilpasning af ønskerne og ambitionerne i forhold til deres realistiske muligheder og ønsker

Udslusning gennem indslusning til ungdomsuddannelse
Når eleverne har taget alle modultestene og de afsluttende prøver på vores skole efter ca. tre år, går de videre i en ungdomsuddannelse. Vi har undervist dem i dansk sprog, samfunds- og kulturforhold, matematik, engelsk, EDB, lektiecafé, sport m.v. Men som oftest går de ikke direkte ind på de ordinære forløb, da de stadig kan have svært ved at læse, følge med og de kan have faglige huller i andre fag end dansk. De starter på særlige indslusningsforløb, vi har opbygget i samarbejde med Social og Sundhedsskolen, Teknisk Skole, Handelsskolen og 10.-klasseskolen, hvor vi har en særlig fletteklasse med en sproglærer fra vores skole koblet på eleverne. Disse forkurser og indslusningsforløb er typisk på 1 år, ovenpå de tre år, de normalt har gået hos os. I alt fire år vil der typisk gå, før de fleste af vore elever vil kunne gå ind på en ungdomsuddannelse på nogenlunde lige fod med de unge danskere med 9 års skolegang.

Inden de kan komme på et indslusningsforløb på en ungdomsuddannelse skal den grundlæggende skolesocialisering og socialpædagogiske dannelse være foregået, sideløbende med at de har de nødvendige sproglige og faglige basisfærdigheder for at komme videre. Og det er prøve i Dansk 2 for at komme på erhvervsuddannelse (og måske 9.klasse) og prøve i Dansk 3 for at komme i 10.klasse. Det er de pågældende modtagende ungdomsuddannelser, der optager de unge og vurderer om deres niveau er godt nok. Men vi vejleder normalt – for en sikkerheds skyld – til at starte på et af indslusningsforløbene, fordi det giver en ekstra faglig og sproglig opjustering også inden for "fagsproget" samt de mere specifikke erhvervsforhold og normer indenfor området.

Idéen med disse indslusningsforløb er, at eleverne kan få opgraderet deres sproglige og faglige kompetencer i relation til deres uddannelsesområde. Og at de kan snuse til "den virkelige verden", komme ind på den ungdomsuddannelsesinstitution, hvor de ønsker at komme hen, komme ind på de værksteder o. lign. de ønsker at sigte imod, samt afklare sig m.h.t. valg af retning med videre. Samtidig med at der sker et skoleskift for dem, når de kan være blevet noget skoletrætte på vores skole. Det opleves som et skridt fremad at komme på den nye skole, selv om de stadig går i en særlig indslusningsklasse. De kommer i kantinen, kan komme med til elevarrangementer osv. og det er den nye skole, der nu har påtaget sig ansvaret for at få dem videre ind i de ordinære, normale forløb. De er derfor "med i den rigtige nye skole". Det giver fornyet motivation.

Hvorfor indslusning og hvad er en sluse?
En sluse er jo en midlertidig foranstaltning for at komme op ad floden og nå vandstanden i forhold til floden uden for slusen. Tilsvarende her skal de unge her have opgraderet de faglige og sproglige forudsætninger så fint til niveauet uden for de normale ordinære grunduddannelsesforløb på Teknisk Skole osv.. Og det gøres bedst på selve stedet, på Teknisk Skole f.eks., for vi kan ikke føre dem helt præcist hen til niveauet der. Man kan i visse tilfælde måske åbne en sluse lidt før, når vandstanden er lidt under, hvis man bruger ekstra kræfter og giver særlig støtte, for det er som nævnt vanskeligt at ramme niveauet helt præcist.

Det er vigtigt, at eleverne kan fungere nogenlunde på linje med de andre unge på den normale og ordinære ungdomsuddannelse, sammen med de andre unge danskere. Det ville være umuligt at fastholde dem på vores skole længere end de tre år, da de ellers bliver skoletrætte af at være her. De vil få ny motivation af at komme på den nye skole og kan så samtidig via indslusningsforløbet få den sidste olie og opjustering, såvel fagligt som sprogligt.

Resultater

Vi har undersøgt, hvor vore elever går hen i løbet af de 2-3 seneste år, og resultatet var følgende:

• Gymnasium: 4,6%
• VUC: 9,6%
• 10. klasse: 9,6%
• Teknisk Skole: 16,8%
• Handelsskole: 13,6%
• Social- og sundhedsskole: 4,8%
• Folkeskoler, efterskoler m.v. 7,2%
• Sprogsskoler for voksne: 7,2%
• Arbejde: 12,8%
• Særlige projekter: 1,8%
• Flyttet til hjemland m.v.: 5,6%
• Andet (sygdom, barsel m.v.): 6,4%
• I alt: 100 % 125 elever i alt udsluset.

Vi kan se, at både Teknisk Skole og Handelsskole er topscorere her, lidt i modstrid med, hvad der fra visse politiske sider fremføres om, at de unge tosprogede ikke vil tage praktiske håndværksmæssige uddannelser.

Vi følger og vejleder og rådgiver de unge i mindst 2-3 år efter at de har forladt os, og vi kan se, at så vil der ikke være det store frafald, som der tales om (60%’s frafald på ungdomsuddannelserne). Og vi ser, at hvis man endelig skifter uddannelse, så sker det oftest af fornuftige grunde, ligesom andre unge kan lave fejl-valg af uddannelse og indse det undervejs, uden at det behøver at betyde, at man har spildt tiden.

Vi har naturligvis også en gruppe af unge fagligt svage læsere (ofte tidligere analfabeter) som ikke normalt vil kunne tage en normal ungdomsuddannelse, men som så går på særlige projekter, får langtidspraktikker, går på produktionsskole eller får et ufaglært arbejde i første omgang. Og det er jo också bra!

Det vigtige er, at de unge kommer videre, og det gør de. Så de ikke hele tiden skal fokusere på, hvor de kommer fra, men "hvor skal du hen, du?".

Mentorforsøg i 2005-2006
For yderligere at forbedre vejledningen og udslusningen og mindske frafaldet, har vi sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledningen i Frederiksborg Amt Midt (UU-Midt) søgt og fået penge til mentorer til de unge, der kan stå i risiko for frafald og lignende ved overgangen fra bl.a. vores skole og folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Vi håber hermed at få en bedre udslusning og overgang mellem vores skole og ungdomsuddannelserne og få meget mere viden om, hvad der skal til for at forbedre vores undervisning, evaluering/test og mindske frafald m.v. Vi satser også på at få et bedre statistisk overblik over, hvordan det går vore "gamle elever" gennem de næsten ti år skolen har eksisteret. Og dermed kan vi også holde kontakt med eleverne i en længere periode efter at de har forladt os.

Vi har endelig også her i sommeren 2005 deltaget i et udredningsarbejde under UC-2, som for undervisningsministeriet skal lave et mere fælles beskrivelsesværktøj i forhold til gruppen af sent ankomne unge, som skal kunne anvendes af alle mulige forskellige skoleformer og ungdomsuddannelser med henblik på bedre visitation og udslusning m.m.

Lad os tage handsken op
Vi håber med alle disse tiltag her at kunne tage handsken op i forhold til hele evalueringssnakken i folkeskolen og spørgsmålet om landsdækkende test m.v.

Der er god mening i at lave fremadrettet evaluering/test, gode prognostiske test, hvis de afspejler de klare mål og delmål, man har lagt for uddannelsen/skoleforløbet. Og de laves lokalt af elever og lærere.

"Så kan det kun gå fremad", som Lille-Per sagde i Far til fire, da han kom hjem med karakterbogen, og også den skæve Hassan kommer videre fremad og opad. Ligesom det skæve tårn i PISA forresten.