af Lone Ekelund og Torben Hesselager, lærere ved Engstrandskolen i Hvidovre

Indledning
På Engstrandskolen har vi i de seneste år undervist i antiracisme. I følgende artikel vil vi kort fortælle om baggrunden for dette initiativ, vi vil give en konkret praksisbeskrivelse, som forhåbentlig kan inspirere andre, og vi vil samtidig prøve at vurdere vores indsats.

Historie
I forbindelse med Undervisningsministeriets Integrationsprojekt i starten af halvfemserne indsendte Engstrandskolen en ansøgning om støtte til en række initiativer i forhold til et stigende antal tosprogede elever.

Engstrandskolen havde tidligere ikke så mange tosprogede elever, men vores skoledistrikt grænser op til skolerne i Avedøre Stationsby, hvor andelen af tosprogede elever var stærkt stigende. Flere elever var allerede kommet til skolen, bl.a. via en nyoprettet modtagelsesklasse.

Vores udgangspunkt var, at vi gerne ville tilbyde os som alternativ skolemulighed for tosprogede børn fra Avedøre Stationsby.

Vi søgte om og fik bevilling til flg. projekter:

• Udvidet sprogstøtte i 3.- 4. kl.
• Støtte i engelsk i 4. og 5. kl.
• Lektiecafe for store og små
• Kulturcafe
• Antiracistisk værksted

Antiracistisk undervisning
Ideen var, at to lærere sammen skulle lave undervisningsforløb i en række klasser. Forløbene skulle afhjælpe de problemer, som vi forventede kunne opstå, når der relativt hurtigt kom flere tosprogede elever i klasserne. På enkelte årgange var der over 25 % tosprogede elever. Vi var i starten meget usikre på, hvordan vi skulle gribe sagen an, men vi fik bl.a. hjælp fra kommunens flygtningepsykolog Nina Gleitrup og ledende skolepsykolog Freddy Sahl, som tidligere har beskæftiget sig med indvandrerproblematik. De gav os både teoretisk inspiration og konkrete materialer.

Starten
Vi tilbød undervisningsforløb i alle klasser. Vores første forløb var i en 9. klasse, hvor der var en del problemer. Vi inviterede bl.a. en repræsentant for 2G til at komme. Hun lavede et oplæg om de problemer, hun oplevede som ung andengenerationsindvandrer, og hun gav sit bud på nogle løsninger, hvor nøgleordet var tolerance. Alligevel endte vi ret hurtigt i en diskussion for og imod indvandrere. Det var ikke særlig frugtbart.

Vi forsøgte os også i børnehaveklassen, hvor vi bl.a. lavede udenlandske børnelege. Efter at have lavet mange forskellige forløb på flere klassetrin besluttede vi på baggrund af de indhøstede erfaringer, at vi fremover kun ville lave vores undervisning i 4. klasse. Til gengæld skulle forløbet så være en fast bestanddel af undervisningen i 4. klasse på Engstrandskolen.

Beskrivelse af et forløb
Vi synes at vores undervisningsforløb egner sig bedst til 4. klassetrin, fordi eleverne her er meget åbne og diskussionsivrige. De har nemt ved at identificere sig med andre børn, og de vil gerne danne sig meninger om børns vilkår generelt. Desuden er de ikke bange for at tegne.

Ressourcerne til forløbet er to ekstra lærere i seks dobbelttimer i hver 4. klasse. Hvert modul er bygget op omkring samtale/gruppearbejde og ca. 20 minutters film.

Vores udgangspunkt i alt, hvad vi foretager os, er at fokusere på ligheder og forskelle og ønsker om fælles rettigheder for verdens børn.

De første tre moduler
De første tre moduler handler om identitet. Børnene skal opleve, at hvert individ er unikt, men samtidig, at vi alle har en masse til fælles.

Stamtræ
Vi uddeler stamtræsduplikater, som skal udfyldes hjemme med navne og stednavne.

Næste gang får alle lov til at læse op fra deres stamtræ, nogle fortæller små historier om oldefar. Vi fokuserer på stednavne. Alle elevernes hjemstavne, øer, byer, lande skrives op på tavlen, og vi konstaterer hver gang, at der i en ganske almindelig klasse er rødder tilbage til mange forskellige steder i Danmark, men også til en del andre lande. Vi taler om forskellige årsager til ud- og indvandring og om moderne tids hurtige transportmidler. Indimellem arbejder grupperne med ark omhandlende identitet, f. eks. af typen "Hvis jeg var et dyr, så ville jeg være…." ( se litteraturlisten). Vi diskuterer i grupperne, og der er tid til, at hvert barn kan fortælle, og de andre kan stille spørgsmål.

Skattekisteøvelse
Vi folder en skattekiste i karton. Hver elev får ti små stykker papir. Eleven skriver nu de ti vigtigste ting/personer/begivenheder i hendes liv. Papirerne lægges i skattekisten. På skift trækker eleverne en seddel fra deres egen skattekiste og læser den for de andre. De andre stiller spørgsmål.

Ifølge vores erfaringer nævner næsten alle børn, uanset baggrund, nære familiemedlemmer, både levende og døde, kæledyr, kammerater, yndlingslegetøj, festdage og fritidsaktiviteter. Nogle børn har meget let ved denne øvelse, andre skal virkelig tænke sig godt om, men alle accepterer opgaven. Det er en øvelse, som virker meget privat på eleverne. Det er sket flere gange, at et barn begynder at græde, fordi det kommer til at tænke på en, der er død, et menneske eller et dyr. Det er godt, at der er en lærer i hver gruppe, og vi synes det er meget vigtigt, at klasselæreren er med i klassen, så der er en, der kan følge op på sådanne episoder.

Børnene i klassen lærer sig selv og hinanden grundigt at kende. De oplever, at det i stor udstrækning er de samme ting, de værdsætter. Kisterne med sedlerne kan eventuelt opbevares af klasselæreren og gemmes, til eleverne bliver større.

Film
De sidste 20-30 minutter hver gang ser vi en film. Efter ca. 60 minutter er det godt med afbræk, og filmene er blevet en meget populær afveksling.

"Vi har talt om os selv, nu skal vi se noget om nogle børn et andet sted i verden. Hvordan har de det? Hvad er vigtigt i deres liv? Hvad gør dem glade, hvad gør dem kede af det?"

Vi har udvalgt en række film med og om børn, som har et liv, der er helt forskelligt fra livet i Danmark, og som til trods for hårde livsbetingelser har styrke til at klare sig og håb for fremtiden. Efter filmen får børnene lov til at kommentere og diskutere. Vi taler meget om lege, kammerater, familie og skolegang, ting som er velkendte. Helt generelt kan man sige, at eleverne har stor sympati for børnene i filmen. De giver udtryk for solidaritetsfølelse, og nogle gange synes de, det er synd for dem.

De efterfølgende moduler
De efterfølgende moduler handler om børnerettigheder.

Vi arbejder i grupper med opgaven "Find de ti vigtigste rettigheder, som I mener bør gælde for børn i hele verden."

Vi skriver alle forslag op på tavlen og diskuterer dem. Her kommer sætninger som: Alle børn har ret til rent vand, at gå i skole, lommepenge, at have det rart, at blive forkælet af de voksne en gang imellem, at lege osv. Børnene refererer meget til de film, de har set, og vi kigger også i bogen: Kloden kalder, som er udgivet til TV-serien Exit.

Når vi har valgt de ti rettigheder, som skal gælde for alle børn i verden, bruger vi tid på at lave plancher, hvor børnene tegner/illustrerer de forskellige rettigheder. Vi klipper i deres tegninger og sætter dem sammen på plancher som en slags collage.

Afslutning
De færdige plancher hænges op i klassen, på kontoret eller udstilles på biblioteket, og vi evaluerer med klassen.

Eleverne er som hovedregel glade for forløbet. De kan godt lide den afveksling, som vi kommer med, og de kan lide emnet.

Klasselæreren har fået et grundigere kendskab til de enkelte elever og et godt udgangspunkt for at takle eventuelle konflikter i klassen, som handler om forskelle i kulturbaggrund. Desuden har hun ofte fået ideer og lyst til undervisning med et interkulturelt indhold.

Vurdering
Vores skole har mange typer børn fra meget forskellige hjem. Derfor er det også nødvendigt, at skolen er kendetegnet ved stor rummelighed og forståelse for elever, som er anderledes, eller som ikke har det nemt. Vi tror, at vores antiracistiske undervisning bidrager til at gøre skolen mere tolerant, er med til at få børnene til at interessere sig positivt for hinandens verdener og ikke mindst giver vores elever et vist udsyn i verden og en anelse om globale sammenhænge.

Vi håber, at vores forløb bidrager lidt til en rarere skole. I hvert fald er det sjældent, at vi oplever konflikter med racistiske undertoner, og vi tror på, at dette enkle undervisningsforløb gør en forskel i hverdagen for vores tosprogede børn.

Alle på vores skole er enig i denne vurdering. I hvert fald er det besluttet, at skolen anvender sine egne ressourcer på at fortsætte forløbet som en fast del af 4. klasse.

P.S. Vi synes at navnet: Antiracistisk undervisning er svært at bruge i 4. klasse, derfor kalder vi vores forløb: Børn i Verden.

Materialeliste
I vores forløb har vi bl.a. brugt følgende materialer:
SFC: Santer en dreng fra Sri Lanka 1 – 3
SFC: Når bare han kan tælle køerne
Filmserie DR Exit: (kun enkelte film fra serien egner sig til 4. Klasse)
Minens børn
Børn og leg
Når kloden kalder (Bogen hører sammen med Exit-filmene, og har mange gode fotos)
Helsingør kommune: Vi er ikke ens… (udvalgte kopier)
Desuden har vi på skolen samlet gode undervisningsmaterialer fra Unicef og MS hos den ene af vores bibliotekarer.