af Margrethe Frausing, skoleinspektør på Valby skole i København

Lad mig indledningsvis præsentere Valby Skole: En ganske almindelig folkeskole med 102 år på bagen, beliggende i Valby, som i nogle år har indgået i det københavnske bydelsforsøg. 360 elever, hvoraf omkring 1/3 er tosprogede; en procentdel, der har været rimeligt stabil igennem en årrække. Skolen har langsomt, men sikkert indrettet sig på, at vi arbejder med børn med flerkulturel baggrund. Det har gennem de sidste fem år bevirket, at skolen har iværksat tiltag, som direkte sigter mod at give de tosprogede børn et skoleforløb, der kvalificerer dem til at leve i det danske samfund.
Som så mange andre steder har det stigende antal tosprogede elever bevirket, at vi har været nødt til at ændre praksis og tage stilling til problemer, efterhånden som situationen krævede det. Vi er alle sammen mere eller mindre autodidakte, hvilket er et velkendt fænomen over det ganske land. Min interesse og faglige indsigt er først rigtigt blevet vækket, da jeg selv kom til at sidde med ansvaret for skolens virksomhed. For ti år siden havde jeg aldrig beskæftiget mig med området. Det er der rådet bod på siden!

Nye ledelsesopgaver
Da jeg startede på Valby Skole i 1995, var noget af det første, jeg blev involveret i, at søge midler fra Undervisningsministeriets Integrationsmidler. Vi arbejdede et par år med en lektiecafé på skolen to eftermiddage om ugen, en søndags-pigeklub i vores ene fritidsinstitution og danskundervisning for en gruppe af vores arabiske mødre i vores anden fritidsinstitution. Resultatet af disse års arbejde var en mærkbar stigning i antallet af tosprogede børn i institutionens børnehave samt en forankring af lektiecafé-virksomheden. Valby Bydel har siden tildelt os timer til driften af lektiecaféen, og skolens børn og forældre betragter den nu som en selvfølgelig del af skoletilbudet.

Indsatsområde
I Valby Bydel har et af de overordnede skolepolitiske indsatsområder gennem et par år været ”Indsatsen for de tosprogede elever”. Dette har konkret indebåret, at der er oprettet et ”Samråd vedr. undervisning af tosprogede”, bestående af en lærer fra hver skole, der sammen med skoleudviklingskonsulenten samler idéer til udvikling af området. Desuden har de seks skoler i Valby skullet forholde sig til dette emne i skolens årlige ”Virksomhedsplan”. Vi er altså fra Bydelens side blevet bedt om at redegøre for vores nuværende indsats og vores fremtidsplaner for området.

Da jeg selv er med til at foreslå indsats- og udviklingsområder i Bydelen, føler jeg selvfølgelig en stor forpligtelse til at arbejde seriøst med området. Og det er bestemt min erfaring, at det nytter noget.
Det er vigtigt, at skolen bliver bevidst om sin betydning for de tosprogede elevers skoleforløb, og at der til stadighed arbejdes med udvikling af nye veje og idéer for at forbedre de tosprogede elevers fremtidsmuligheder.

Modersmålsundervisning
At man i Valby Bydelsadministration arbejder i en meget flad struktur, har bevirket, at en del forvaltningsopgaver er fordelt mellem skolelederne. Opgaven med at administrere modersmålsundervisningen i Bydelen samt en del af arbejdet med de tosprogede elever landede på mit bord. Dermed var vejen banet – nu var der en opgave at få forstand på!
Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at det har været en stor og tidskrævende opgave at sætte sig ind i hele området omkring modersmålsundervisningen: ansætte lærere, vurdere undervisningsplaner, fordele ressourcer m.m. Heldigvis var der folk i min "gamle" forvaltning, der var venlige at give råd og vejledning i starten, og dem har jeg da også samarbejdet med siden.
Nu – et par år efter – synes jeg selv, overblikket er der; men jeg har også investeret mange timer i at holde mig ajour med området, tage på konferencer og opsnappe idéer, der kan indarbejdes i Bydelens arbejde eller hjemme på min egen skole.

Det var, da jeg deltog i en UC2 konference i Fåborg for nogle år siden, jeg fik idéen med at indarbejde modersmålsundervisningen i børnenes skema. Kort tid efter konferencen stod vi på skolen over for at skulle beslutte, om vi ville ansætte vores modersmålslærer på fuld tid. Hidtil havde hun kun haft modersmålstimer på skolen; men da hun har dansk læreruddannelse, var der mulighed for at tilbyde hende fuldt skema i forbindelse med et nyt skoleår. Da vi ikke ønskede, at projektet skulle være afhængigt af ressourcer udefra, sanktionerede skolebestyrelsen, at der blev taget ressourcer fra den pædagogiske selvforvaltning.
Selvom jeg ikke personligt kan vurdere, hvor meget bedre børnene er blevet til deres modersmål, bedømmer modersmålslæreren projektet som en succes. Det betyder selvfølgelig noget for deres arabiske, at de møder sproget i skemaet, og indsatsen i dansk som andetsprog bliver også intensiveret af, at der kun er de arabiske børn til stede.

Oprettelse af modtageklasse
Da Valby blev selvstændig bydel, skulle vi selv varetage undervisning af vore modtagelsesklassebørn. Klasserne blev spredt ud på skolerne. Vi fik til opgave at oprette en modtagelsesklasse for børn fra børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. Efter lidt begyndervanskeligheder fik vi sammensat et engageret lærerteam, som nu løfter opgaven på bedste vis. Det sidste, der er sket her, er en udvidelse af elevtallet fra 12 til 18, idet der er stor tilgang af børn på dette alderstrin. Lærerteamet har i dette skoleår fået tildelt kursus i dansk som andetsprog – et udviklingskursus i bydelsregi for lærere fra alle seks skoler.

Overblik og engagement
Jeg føler mig som skoleleder forpligtet til at gå forrest i arbejdet for at sikre, at de tosprogede elevers særlige behov tilgodeses. I kraft af mit overblik over ressourcer og muligheder skal jeg være med til at skabe rum for dialog og nytænkning. Emnet skal sættes på dagsordenen såvel i Pædagogisk Råd som i Skolebestyrelsen. Her har skolelederen rig mulighed for at påvirke og forme skolens politik og profil. Lederens indsigt og engagement sætter sig spor, men en vis portion stædighed og tålmodighed skal der til, hvis skolen skal være rummelig og for alle.

Behøver jeg afslutningsvis pointere, at selv den mest engagerede skoleleder ikke kan udrette noget på sin skole, hvis ikke der står folk parat til at gribe boldene?

God arbejdslyst!