af Tekla Canger, cand. mag. i pædagogik og spansk		og Anette Hvidt, tidl. lærer på Lindelundsskolen i Brøndby, nu pæd, konsulent i uc2

En tidlig oktobermorgen mødtes vi på kajen i Nyhavn for at tage flyvebåden til Malmø. Vi var blevet bedt om at vurdere undervisningsmaterialer fra Sverige og hvilken bedre måde at gøre det på, end at besøge landet, hvor det fremstilles.

Resultatet blev otte indholdsrige timer, hvor vi blev præsenteret for de førnævnte materialer, men også for en anden tilgang til andetsprogsproblematikken og en svensk skoles måde at tackle 97% tosprogede elever på.

I Sverige anerkender man Svensk som Andetsprog som et selvstændigt fag, giver karakterer i det med netop dette særkende for øje og bibevarer det som fag fra grundskoleniveau og helt op til universitetsniveau.

Skolen vi besøgte, Värner Rydén Skolan i Rosengården, har ca. 97% elever med andet modersmål end svensk og en høj koncentration af flygtninge og familiesammenførte børn. Dette afspejles selvsagt i undervisningsplanlægningen og den tilgang, lærerne har til de undervisningsmaterialer, der er til rådighed.

Vi havde et møde med en modtagelsesklasselærer, der blandt andet understregede vigtigheden af at undervise i de emner, der er obligatoriske for alle og bringe dem sprogligt ned i niveau, således at forståelsen af teksterne, altså indholdet, stod i centrum. Hun introducerede os dernæst for en række undervisningsmaterialer, som hun brugte i sin undervisning og forklarede, hvorledes man kan inddrage elevernes egen baggrund i forståelsen af de forskellige tekster.

Hun fremhævede blandt andet Överblick 1 – 2¹ som hun havde haft stor succes med i sin undervisning. Derfor udvalgte vi dette materiale til vurdering i herværende artikel. Dette valg var samtidig begrundet i, at Överblick er et undervisningsmateriale til orienteringsfag, og vi har endnu ikke noget tilsvarende i Danmark.

I det følgende vil vi kort redegøre for de kvalitetskriterier, vi bruger til at vurdere materialet med og give en kort beskrivelse af ovenstående materiale. Efterfølgende vil vi søge at give en kvalificeret vurdering af Överblick 1 og 2.

Kvalitetskriterier til vurdering af undervisningsmaterialer
I forbindelse med materialeprojektet beskrevet andetsteds, har Merete Engel og Beata Andersson udviklet en evalueringsguide i forbindelse med undervisningsmaterialer for tosprogede elever. Det går i al sin enkelhed ud på at fastslå hvilke kvaliteter et givent undervisningsmateriale skal have, for at kunne siges at være velegnet til undervisning af denne gruppe elever.

Det er i denne evalueringsguide, at vi har taget vores udgangspunkt i vurderingen af det svenske materiale. Vi har selvsagt ikke inddraget samtlige kriterier, idet visse er irrelevante i forhold til det specifikke materiale, vi sidder med, og visse elementer optræder ikke i det analyserede materiale. Det har eksempelvis ikke været muligt at undersøge brugernes baggrund udfra selve undervisningsmaterialet. Men det vi centralt har undersøgt, har været:

• Sprogsyn: Vi har valgt at fokusere på det sprogsyn, der ligger til grund for materialet. Er det et kommunikativt sprogsyn der ligger til grund for materialet? Fokuseres der på læreprocessen etc.?
• Anvendelseskrav: Er der formuleret mål for materialet og er det beskrevet, hvordan materialet kan bruges? Er der ligeledes en beskrivelse af de forudsætninger, som eleven skal have?
• Hvilken slags undervisning materialet lægger op til: Lægger materialet op til individuelt arbejde eller mere til pararbejde, gruppearbejde eller klasseundervisning? Er tid og rammer beskrevet?
• Krav til udseende, indhold og sprog: Er materialet læsevenligt? Er der illustrationer? Er målgruppen inddraget? Er materialet henvendt til en multietnisk elevgruppe? Er materialet alderssvarende? Tager det udgangspunkt i elevernes baggrund? Er der taget hensyn til elevens referenceramme? Er det autentisk og alderssvarende sprog?
• Krav til teksterne: Skaber det mulighed for at eleven kan danne associationskæder? Er teksten understøttet af billeder, lydbånd, videoer og indholdsreferater? Lægger det op til praktisk/musisk arbejde ? Lægger materialet op til undervisningsdifferentiering, ligger indholdet inden for elevens referenceramme og giver det mulighed for inddragelse af det lokale miljø?

I udgangspunktet er det selvfølgelig vigtigt at give en redegørelse for typen af materiale, vi har med at gøre; en indkredsning af genstanden for vores opmærksomhed. Hvilket slags materiale er det, vi har med at gøre? Er det fagbøger eller frilæsningsbøger? Er det autentiske materialer? Er der lydbånd og videobånd med i materialet? Er de tosprogede elever medtænkt i materialet? er det holdningsbearbejdende og informativt? Er opgavetyperne udarbejdet med henblik på, at elever ikke har dansk – eller i dette tilfælde svensk – som modersmål?

Derudover er det i høj grad vores ønske at give en vurdering af materialets hensyntagen til det multikulturelle og en vurdering af materialets muligheder for – ikke blot at lære børnene svensk – men også at styrke deres bevidsthed, arbejde konstruktivt med deres egne erfaringer og gøre brug af egen baggrund. Det er således dette, der er vores fokus i den følgende beskrivelse og vurdering af hhv. Överblick 1 og 2.

Beskrivelse af Överblick 1 og 2
Det overordnede mål for Överblick er tydeligt beskrevet i forordet: Målet er, at eleverne parallelt med at de tilegner sig almene sprogfærdigheder og svensk kultur, opbygger et begrebsapparat og en viden om omverdenen, som hjælper dem i den videre uddannelse i den svenske skole. Samtidig er målet, at eleverne derved får større mulighed for at deltage aktivt i det svenske samfundsliv.

Överblick består af to bøger, Överblick 1 og Överblick 2, der kan bruges sammen eller hver for sig. Det drejer sig om materiale til emneintegreret undervisning (naturfag, geografi, svensk historie og religion) i Svensk som Andetsprog. Det henvender sig til elever i grundskolen (de højere klasser), gymnasiet og voksenundervisningen, og det kan bruges af elever, der behersker svensk på mellemniveau til avanceret niveau. Der er ingen tilhørende øvebog, idet øvelserne er integreret i tekstbogen. Tekstbøgerne består altså af fagtekster og dertil hørende øvelser, men der er ingen lærervejledning til materialet, hvilket må siges at være problematisk i forhold til at arbejde kreativt med materialet.

I Överblick 1 er der tre overordnede kapitler, der hver især er inddelt i en række underkapitler; eksempelvis består kapitel 1, der er naturorientering, af fire underkapitler; (1) fem hvirveldyr, (2) tre hvirveldyr i Sverige, (3) tre kulturafgrøder og (4) to kulturafgrøder i Sverige. Hvor underkapitel 1 og 3 er globale, er 2 og 4 ’lokale’. Hvert underkapitel er igen inddelt i en række mindre afsnit, hvortil der er knyttet opgaver.

I Överblick 2 er der 4 overordnede kapitler, og også disse er inddelt i en række underkapitler. Det eksempel som jeg tager udgangspunkt i, er kapitel 3, der handler om religion. Det består af 5 underkapitler med tilhørende øvelser: Underkapitlerne om jødedom, islam, hinduisme og buddhisme er ens opbygget – en person der tilhører den pågældende religion, fortæller om denne, og derudover er der en beskrivelse af ritualer og historie. Kapitlerne sluttes af med spørgsmål til teksterne og begreberne. I kapitlet om kristendom er der, i modsætning til de andre kapitler, ingen person der fortæller, men der er beskrivelser af ritualer, historie og leveregler som i de fire andre kapitler. Fælles for alle kapitlerne er, at der er efterfølgende spørgsmål til samtlige religioner; både spørgsmål af afklarende art (indholdsspørgsmål) og spørgsmål, der bevæger sig mere i en sproglig retning (begrebsforståelse og -udvikling).

Opgaverne der hører til underkapitlerne ligner hinanden fra kapitel til kapitel, men bliver dog sværere i takt med at teksterne bliver det. I nogle af kapitlerne er der også en række afsnit, der hedder ’for dig der vil vide mere’, som er ment som ekstensiv læsning, hvortil der ikke hører øvelser. Der er ordlister til alle kapitlerne, og disse er ord taget fra teksten. De er ikke forklaret eller oversat, men karakteriserer det væsentlige ved kapitlet.

Som allerede nævnt sker der en udvikling i teksterne, således at de starter med det mest basale og langsomt bliver sværere og sværere (og ligeledes øvelserne). Men derudover skal man også bemærke, at i Överblick 2 bliver der mere tekst og færre øvelser, bogstaverne bliver mindre og sætningerne længere – alt sammen noget der reflekterer udviklingen i sværhedsgrad i materialet.

Vurdering af Överblick 1 og 2
Sprogsynet der ligger til grund for materialet
Det er meget vigtigt, at materialer til tosprogede elever bygger på et bredt sprogsyn. De skal både lære at bruge sproget kommunikativt og i sociale sammenhænge. Materialet skal også bygge på et bredt læringssyn. At modersmålet opfattes som en ressource og har betydning, bør ligeledes medtænkes i de forskellige aktiviteter.

I forordet er præciseret at eleverne lærer sprog ved at lære noget på sproget. Det er indholdet, ikke formen, der styrer tekstudvalget. Teksterne og opgaverne følger en indholdsmæssig progression fra konkrete og velkendte begreber til mere abstrakte og specifikke begreber. Den rent sproglige udvikling går hurtigt fra de første teksters elementære niveau til mere avancerede konstruktioner. Opgaverne arbejder først og fremmest med ord og begreber, som skal forklares, struktureres og bruges i flere forskellige sammenhænge; en egentlig grammatisk træning er der således ikke tale om. Tilsyneladende er materialet baseret på det kommunikative sprogsyn, det vil sige, at fokus er på processen i stedet for på resultatet og på, at eleverne lærer at finde strategier til at udtrykke sig.

Hvilken slags undervisning lægger materialet op til?
I forordet til Överblick er beskrevet, hvordan der kan arbejdes med teksterne og opgaverne med hensyn til indholdet. Selve organiseringen af undervisningen er ikke beskrevet. Det kan være problematisk, idet man således selv ud fra teksterne og opgavernes karakter må planlægge så mange forskellige arbejdsformer som muligt, så eleverne får mulighed for at kunne bruge sproget i forskellige funktioner. Teksterne giver mulighed for klasseundervisning, men opgaverne kan løses individuelt, enten med eller uden lærerstøtte. Således kan læreren se, hvor den enkelte elev er fagligt. Opgaverne kan også løses som pararbejde og gruppearbejde, hvilket giver mulighed for ikke kun at formulere sig skriftligt, men også at tale sammen. Nogle opgaver lægger op til diskussion, hvor eleverne også skal kunne formulere sig og argumentere på andetsproget. Der er således gode muligheder for forskellige arbejdsformer.

Krav til udseende, indhold og sprog
Materialet er læsevenligt og lay-outet lækkert, meget varieret og overskueligt. Der er flotte fotos af dyr i naturen, og i kapitlet om religion er der fotos af mennesker fra forskellige kulturer, der understreger, at materialet henvender sig til en multietnisk elevgruppe. Hvor det er muligt, er det altid bedre at have fotos end tegninger, men her er brugt udmærkede forklarende illustrationer i forbindelse med f.eks. beskrivelsen af en haletudses udvikling (Överblick 1 s.17) og forskellen på regnskov, savanne, hav og sø (Överblick 1 s.21).

Både fotos og illustrationer giver således de tosprogede elever mulighed for at kunne identificere sig med nogle af de personer og miljøer, der indgår i materialet. Derfor kan de danne sig det indre scenario, som er en forudsætning for at kunne læse indholdet af en tekst med indholdsforståelse.

Det kan være svært at svare på, om materialet er alderssvarende. Det er udarbejdet til elever fra grundskole til gymnasieskole, afhængig af hvor langt de er nået med deres andetsprog. Teksterne svarer læsemæssigt nok til danske elever på 5.-6. klassetrin, men mange tekster i Överblick 2 passer indholdsmæssigt først til elever i 8.-9. klasse.

Materialet tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger og erfaringer ved at gå fra globale til lokale emner. Eksempelvis ser vi i Överblick 1 en udvikling i beskrivelsen af de forskellige afgrøder, fra kaffe til hvede; fra ’det store udland’ til Sverige og ved at gå fra kendt til ukendt stof. Hermed er der taget hensyn både til elevens motivation og referenceramme. Sproget er autentisk og som beskrevet tidligere finder en progression sted. I begyndelsen af Överblick 1 er sætningerne meget korte og enkle, senere bliver de længere og mere komplicerede. I starten er der kun få opgavetyper som løbende gentages; sidenhen udbygges disse. Materialet lægger også op til, at eleverne hele tiden skal ’stå på tæer’, det vil sige, at de udfordres gennem tekster og øvelser.

Krav til teksterne
Der er mange gode muligheder for åbning af teksterne ved hjælp af forskellige former for forforståelse.

Forforståelse ved hjælp af associationskæde: Inden man starter på en tekst, bør læreren lade eleverne fortælle hvad de allerede ved og hjælpe med at finde centrale ord og begreber som skrives ned (forslag fra forordet). Således bliver eleverne fortrolige med indhold og ordforråd.

Forforståelse ved hjælp af fotos, illustrationer og overskrifter: De fine fotos og illustrationer er også oplagte til at bruge til samtale i selve arbejdet med forståelsen af teksterne. Desuden er overskrifter og begreber med meget store og fede skrifttyper, så man her får god hjælp og overblik. Der er gennemgående faktabokse (Överblick 1 s.26 – faktaboks om ulven), som hjælper til nemt at finde oplysninger om det vigtigste. Billedteksterne er med mindre bogstavtyper og med en anden skrifttype. Der er ingen nøgleord fremhævet i teksten, hvilket i sig selv kunne have været en hjælp til at forstå hovedindholdet.

Forforståelse ved hjælp af Cd-roms, lydbånd, CD’ere eller videoer: Ingen af disse multimediebaserede hjælpemidler findes, hvilket kan opfattes som en mangel. Det kunne eksempelvis have været en hjælp for eleven at kunne lytte til den rigtige udtale. Det er en god øvelse at høre andre tale det aktuelle sprog for at afprøve sprogforståelsen. En video kunne også give en god forforståelse til et emne.

Forforståelse ved hjælp af kreativt/praktisk arbejde: Her finder vi et af materialets største mangler. Alle sanser skal bruges i undervisningen, da det automatisk medfører gode sproghandlinger, og det lægger Överblick ikke direkte op til. Det skyldes delvist den manglende lærervejledning. Til gengæld fortalte den lærer, vi talte med på Värner Rydénskolan, at hun søgte at tage det bedste fra mange forskellige materialer, og at hun derefter også lod eleverne arbejde kreativt og praktisk.

Med hensyn til materialets potentiale for undervisningsdifferentiering fremgår det ikke tydeligt, hvordan mulighederne for dette er. Man kunne forestille sig, at teksterne havde været udformet i to sværhedsgrader, men det er ikke tilfældet. En mulighed for at udnytte materialet til forskellige niveauer er at lade nogle elever løse flere opgaver og andre elever færre.

Men generelt fremgår det klart af de enkelte opgaver, hvad målet med opgaven er. Der er opgaver, der går på elevens forståelse, eksempelvis skal eleverne i en opgave stille spørgsmål til en række svar; har eleverne forstået teksten? (Överblick 1 s.13) Og der er opgaver, hvor eleven selv skal producere sprog, eksempelvis som svar til spørgsmål og ved at skrive kortere tekster på baggrund af få oplysninger i en faktaboks (Överblick 1 s.28).

Opsamling
Helt overordnet savnede vi en lærervejledning. Den er en uundværlig del af et undervisningsmateriale og er – som allerede nævnt – vigtig bl.a. i muligheden for inddragelse af musiske/kreative discipliner. Derudover hørte der desværre ikke multimediebaseret materiale med. Det kan skyldes, at bøgerne udkom på et tidspunkt, hvor udviklingen ikke var så langt fremme, som den er nu, men disse nye hjælpemidler kan i mange tilfælde være en god støtte i tilegnelsen af sprog og viden. Inddragelsen af elevernes modersmål er ikke nævnt, det må være op til lærerens egen planlægning.

Men alt i alt har det været en fornøjelse at vurdere et materiale, som tydeligt viser, at det er specielt udviklet til tosprogede elever. Især i et orienteringsfag som det i Danmark ikke er normalt at have materialer til tosprogede i. Straks man får bøgerne i hånden, ses det på de mange fotos og illustrationer, at det henvender sig til de multikulturelle elever og inddrager deres referenceramme.

Indholdet går fra det globale til det lokale miljø og er derfor nemt at identificere sig med og blive motiveret af. Sproget og teksterne har en fremadskridende opbygning af stigende sværhedsgrad med mulighed for gentagelser og dermed forankring. Samtidig er opgaverne meget varierede og giver mulighed for mange arbejdsformer, både af mundtlig og skriftlig karakter.

Overordnet har det været en ekstra pointe at vi – som dansksprogede forfattere til denne artikel – har været nødt til at sætte os ind i hvad det vil sige at have et andet modersmål end svensk og forstå og forholde os til et materiale, der er udviklet med henblik på læsere (elever), der ikke har svensk som modersmål. n

Litteratur
¹ Espling K., Ringer CK., Lilburn A. Överblick 1 Almqvist & Wiksell, Uppsala 1994

Espling K., Ringer CK., Lilburn A., Beijer K., Svanfeldt K. Överblick 2 Almqvist & Wiksell, Uppsala 1994