- mellemtrinet og ældste elever.

af Johanne Breuning lærer, Lundergårdskolen, Hjørring. Fagkonsulent i Undervisningsministeriet.

I faghæftet "Dansk som Andetsprog" er der en meget klar opdeling i de forskellige sprogfunktioner eller discipliner se, lytte/forstå, tale, skrive og læse. Som underviser i klasser med tosprogede elever bør man nærlæse hæftet. Denne artikel skal ses som et supplement  eller en kommentar til hæftets afsnit om læsning.

Faghæftet om dansk som modersmål har naturligvis en anden indgang til undervisning i dansk.
Det  gør op med nogle skillelinjer i undervisningen som hidtil har været gældende: Kommunikationsfag - dannelsesfag og kundskaber - færdigheder. Samtidig er der også i faghæftet mindre disciplinopdeling end tidligere. Der skal tænkes i helheder og sammenhæng og ofte i elevernes meddigtning, skriveprocesser/produkt og medieproduktion. I denne artikel er tekst  udelukkende tænkt som oplæg til læsning. Det er så  læserens (læs lærerens) opgave at udvide forslagene, så de indgår i undervisningen som helhed  og ikke kun i en læseundervisning.
-Og dog, somme tider kan det være hensigtsmæssigt at koncentrere opgaven."First things first", som englænderne siger.

Læseindlæring - læseproces
Den megen blæst om læsning i Danmark i de seneste par år har i (for) høj grad drejet sig om den grundlæggende læseindlæring. Årsagen til ulykkerne er søgt i  metoden i indskolingsårene, og måske burde den efterfølgende undervisning i læsning fylde mere i den faglige debat. I øvrigt kan man få den anelse, at mange af slagsmålene om læsning i folkeskolen er fiktive, fordi man ofte ikke skelner mellem læseindlæring og læseproces.

Til nød er man i skolen blevet  klar over, at efter en beherskelse af teknikken følger en lang periode med konsolidering og automatisering af læsningen. I den proces findes ingen erstatning for tid.
Denne fase, som oftest ligger imellem 2.og 4. klasse er især præget af behov for masser af læsestof der er let læseteknisk og sprogmæssigt, og som giver eleven lyst til at læse for oplevelsens -indholdets- skyld. Hvor billedstof og lay-out er så "lækkert", at det bærer over sliddet med at tilegne sig en ny kulturteknik. Det er i denne periode bog + bånd kan give det store skub fremad.
At der også i denne forbindelse er brug for at skelne mellem dansk som modersmål og dansk som andetsprog er i dette hæfte uddybet i Helle Laursens artikel. (Se denne).

Det er desuden en stor gevinst for eleverne, hvis man får etableret et samarbejde mellem modersmålsundervisningen og danskundervisningen. Gensidigt vil sikkerheden i læseprocessen på de to sprog støtte hinanden, ja ligefrem opleves som en genvej for eleven.. Det er ikke nødvendigt med de store organisatoriske initiativer.Årsplanerne på mellemtrinet kan indeholde læsekurser både i danskundervisningen i klassen og i modersmålsundervisningen. Læsestof på modersmålet kunne udmærket indgå i danskundervisningen, når formålet er automatisering af læsningen, hvor det overvejende er motivationen og mængden af sider der tæller.

Desværre er det ikke i danske skoler endnu særlig almindelig at der er et godt udbud af bøger på de tosprogede elevers modersmål. Men her er en af begrundelserne for at  skolebiblioteket bør imødekomme denne elevgruppes behov.
Tosprogede elever der er kommet hertil senere i skoleforløbet har det samme behov for konsolidering og automatisering, men er læseteknikken i orden på modersmålet så er der væsentligst brug for meget og let og alderssvarende læsestof på andetsproget.  Det er en opgave som med fordel kan løses med hjælp fra skolens sprogcenter eller støtte/specialcenter, hvor man næsten altid har et godt udvalg af bøger ofte med bånd.
Det kan være en lidt utaknemmelig opgave at få nogle af de halvstore tosprogede drenge til at læse (nok). En blanding af pisk og gulerod må der ofte til, men selvfølgelig er motivationen også her afgørende: at finde læsestof som interesserer. Nogle gange skal vi bide hovedet af al skam og lade eleverne læse trivi-litteratur, tegneserier af blandet kvalitet, upædagogiske computerspil med tekst, alt sammen for at de i en periode får læst nok.

Da nogle af  de ældste tosprogede piger på min skole havde set filmen "Ikke uden min datter", kom de og spurgte efter bogen. Den oplevelse de havde haft ved at se filmen  gav dem lyst til at læse bogen. Vi lærere havde nok aldrig fået den tanke: Den er for svær sprogligt og alt for tyk, men som man forhåbentlig kan se af fotoet er den virkelig blevet læst af mange! De fleste af dem har bestemt ikke forstået hvert ord, men det er i denne forbindelse et underordnet problem, for læseoplevelsen var der.
Det er min erfaring, at man bør være meget opmærksom på den elevgruppe som kommer til en dansk skole midt i deres læseindlæring. Oven i købet må eleverne skifte fra modtageklasse til  dansk klasse måske på anden skole, alt sammen formodentlig inden deres læsning er konsolideret og automatiseret  på modersmålet.

Hvor det overhovedet er muligt bør man lade den tosprogede lærer overtage undervisningen i læsning i en periode så den kan ske på modersmålet. Tilegnelsen af dansk som andetsprog kan ske på baggrund af se-lytte/forstå-tale aktiviteter, indtil det er hensigtsmæssigt at overføre læsningen til andetsproget. Derefter kan læsningen så tjene som redskab for den fortsatte tilegnelse af dansk. Har man ikke den mulighed, bør der udvises stor tålmodighed. Det er en fase, hvor eleven let mister modet. Hver gang der sker lærerskift, er der brug for samarbejde både om elevens sprog- og læseudvikling.
I det hele taget er læsning et følsomt indlæringsområde. Der skal ikke mange nederlag til at skabe en fiasko.

Sprogforståelsen og læsning
Mon vi stadig skal blive ved med at  slås med udsagnet: "Hun læser som en engel, men hun forstår ikke en brik af, hvad hun læser." ?
Læseforståelse er betinget af forholdet mellem tekst og læser. Hvis undervisningen ikke skaber muligheden for møde mellem tekst og læser, så er processen forgæves. Det er nødvendigt, at dansklærerne i klasser med tosprogede elever bliver mere bevidste om, at undervisning i dansk som andetsprog kræver indsigt i sprogtilegnelse. Når det drejer sig om læsning, er det nødvendigt at læreren vælger, hvad hun underviser i i forhold til teksten. Kort sagt: Er det sprog eller er det læsning. Det forvirrer at gøre begge dele på én gang. Man kan med fordel vælge modellen: Før, under og efter læsningen.

Før læsningen:
I  læseundervisningen  gælder det om at udvikle elevernes forforståelse. At give dem baggrund for at møde teksten og tolke den. Nysgerrighed skal vækkes, illustrationer og titel skal bruges,
indførelse i tekstens univers kan forberede tilegnelse af indholdet osv. osv.
Enhver læser går efter mening i teksten ud fra sin øjeblikkelige viden om verden og om tekster og har naturligvis også forventninger og hypoteser til den forestående opgave. Ens forforståelse ændres hele livet -oven i købet er den tillige afhængig af ens sindstilstand. 

Men frem for alt er det sprogarbejdet der skal gøres i denne fase: Ordforråd skal udvides, måske skal ikke alle ord forklares, det kommer helt an på læsehensigten. Billedsprog og abstrakt sprogbrug skal der måske gøres rede for, hvis teksten skal læses intensivt.
Det er sprogarbejdet og kulturarbejdet der generelt skiller en læseundervisning i andetsprog fra den der gives i førstesprog.
På den ene side er der en forforståelse om det specifikt danske som den tosprogede elev måske ikke har, på den anden side er der andre forforståelser som eleven kan trække på.  Det er lærerens opgave at give den tosprogede elev mulighed for at anvende sin sproglige og kulturelle forforståelse. Det virker som kulturel enøjethed, men er måske bare fantasiløshed, når man ikke har sans for at lokke det potentiale frem som de tosprogede elever sidder inde med.

Under læsningen.
Først og fremmest bør man give eleven fred til læsningen. I denne fase bruges/virker forhåbentlig  hele forforståelsen til tolkningen af indholdet . Somme tider kan man med fordel  få elevernes opmærksomhed rettet mod det centrale i teksten, evt. ved  at de selv skal formulere nogle få spørgsmål om hvad der undrer dem i teksten. Samme tekst kan godt give anledning til  gentagen læsning, men da med forskellig hensigt. Fx med  mere åbne opgaver. Men sprogarbejde bør næsten være tabu, mens man læser.

Efter læsningen.
Er sagen lykkedes indtil nu, har eleven forhåbentlig enten fået en oplevelse eller fået udvidet sin viden. I dansk undervisningstradition skal der så foregå en analyse og vurdering og -forstået meget bredt- evt. foretages et valg og handles. Det er ikke noget der kommer af sig selv, det skal alle elever undervises i og træne.
Har man haft en del af sin skolegang i  et land med en anden undervisningstradition, så skal der gives en indføring i denne danske indlæringsstil.
"Hvorfor skal man altid mene noget i den danske skole?", sukkede 15årige Mani fra Sri Lanka.

Tekstvalg
Teksten i eksemplet er hentet fra dagens avis til holdundervisning i sprogcentret.
Der er mange fordele ved i perioder at bruge autentiske tekster. De kan bidrage til aktualitet, og man kan være heldig at finde tekster der handler om kulturmøde, det savner man ofte til de ældste elever. Det er i hvert fald relevant at tage de unges virkelighed alvorlig i undervisningen.  Det er ikke altid let at få tosprogede elevers medbestemmelse til at fungere, men mange slags tekster kan ved at gå gennem lærerens hoved gøres til undervisning.

Der findes muligheder i artikler fra tidsskrifter fra elevernes oprindelsesland eller fra ungdoms/hobbyblade -alt efter interesse. Der er i øvrigt efterhånden gode materialer til læsning for tosprogede store børn og unge. Her skal nævnes Specialpædagogisk forlags  Læseværkstedet, Fiktionskanalen og Læsekurs fra Kaleidoscope , Myrens fortællinger 1-4, Let-serien fra CDR-forlaget, og hvad man måske ikke lige tænker på : Døveskolernes Materialelaboratorium.
Men brug først og fremmest skolebiblioteket.

Læsestrategier
I den fortsatte læseundervisning er det vigtigt at give eleverne gode læsestrategier, d.v.s. at lære dem at man læser forskelligt i forhold til hensigten med læsningen.
Hvis de tosprogede elevers læseundervisning stopper med en svag automatisering af læsning på andetsproget  er der en overhængende fare for at de tosprogede elever bliver overrepræsenteret i gruppen af funktionelle analfabeter.
Mange mennesker er aldrig kommet til en opbygning af læsestrategier i deres læseudvikling. Det rækker i dag ikke til en uddannelse efter folkeskolen. Det rækker heller ikke til deltagelse i et samfund som det danske. En så svagt funderet læseevne fører meget let til onde cirkler: Da læsningen foregår på en ens og stereotyp måde bliver forståelsen vag, tempoet sættes ned ,man læser mindre og sjældnere og resultatet er det man har kaldt  funktionel analfabetisme. En dårlig betegnelse, for strengt taget kan man læse, det er bare alt for besværligt til at man har gavn og/eller glæde deraf. 
Skolen må give  en  læseundervisning, der tilgodeser de tosprogede elevers  behov for  sprogundervisning (dansk som andetsprog) i tilknytning til udvikling af læsestrategierne.

Der er flere gode bud på materialer til undervisning i læsestrategier. Fx. "Læsekursus for unge" fra Munksgaards forlag. "Læs og lær med avisen" fra Avisen i undervisningen og den nyeste "Videregående læsning" fra Dansklærerforeningen. For dem alle gælder, at mange af træningsteksterne bør skiftes ud med mere vedkommende tekster for tosprogede elever,  hvadenten undervisningen foregår i klassens enhed eller i sprogcenteret.
Ingen af de 3 nævnte udgivelser medtager skærmlæsning, men der er også her hensigtsmæssige strategier, der bør læres.

Faglig læsning 
Allerede  midt i firserne påpegede en norsk undersøgelse tosprogede elevers behov for undervisning i fagspecifikt andetsprog.Den faglige læsning på dansk bliver vanskelig, fordi vi bruger sproget anderledes i fx matematik (Kirsten Fischer,1994). Jørgen Gimbel gengiver i sin artikel her i bladet en undersøgelse, der siger , at eleven skal have kendskab til 95% af en faglig teksts ordforråd for at læse den med rimelig hastighed og forståelse. I sprogarbejdet må fx indgå en undervisning, der giver de tosprogede elever redskaber til en bedre forståelse af, hvordan vi danner ord på dansk. Elisabeth Arnbak, Ordtanken 1, 1995 Spec.-pæd. forlag kunne danne udgangspunkt for en systematiseret undervisning. Det skal blive spændende at se fortsættelserne.

Med fordel kan man i undervisningen i dansk som andetsprog der skal tjene til en bedre faglig læsning  give eleverne mulighed for for- og efterbehandling af klassens stof ved indsigt og træning i informationssøgning. I perioder må man udsætte eleverne for noget der nærmer sig ordbogstyranni. Desuden skal opmærksomheden skærpes over for  illustrationer, diagrammer, skemaer, brugsanvisninger, kort, køreplaner, brochurer m.v.
Læsepædagogens lister over let faglig læsning  til børn, unge og voksne giver grundlag for målrettet indsats.

Fremtidens krav
Det har ofte været hævdet, at skolen i Danmark er alt for boglig. Svaret på den påstand må være at skolen er nøjagtig lige så boglig som det danske samfund er!
Der er intet belæg for at forvente at læsning vil få aftagende betydning i nærmeste fremtid. Der er nok visse ting, der tyder på at læsning til "oplevelse og glæde" i nogen grad erstattes af andre kulturtilbud, men læsning "til gavn og viden" er mere nødvendig end nogensinde, hvis man vil lege med hvor det sker i fremtidens samfund.
De nødvendige færdigheder i læsning på andetsproget for de tosprogede elever opnås kun ved en undervisning, der i hele skoleforløbet tager udgangspunkt i deres forudsætninger og behov -som det er fastslået i folkeskoleloven og faghæfte nr.19.

Læs også:
Kirsten Andersen og Holger Hermansen: Mål og metoder i læseundervisningen for andetsprogslæsere i dansk. 1996 Sprogcentret, Århus.
Læsning og EDB. 1996 Orfeus.
Læsning -en antologi. 1995 Tidsskriftet KvaN.
Red.J.N.Jørgensen, Chr.Horst: Et flerkulturelt Danmark. 1995. DLH.Kbn.