UFE-undervisere for tosprogede elever
Else Nielsen
Formand for UFE
Selsøvej 44
2665 Vallensbæk Strand

12. november 2005.

Danmarks Lærerforening
Anders Bondo Christensen

Rapporten fra Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan er lige offentliggjort.

Der er mange gode intentioner i rapporten, men på det fagområde UFE repræsenterer, er der bekymrende udmeldinger, som kan resultere i store tilbageskridt.

Det foreslås bl.a. at liniefaget dansk som andetsprog på seminarierne bliver nedlagt eller rettere ikke gjort permanent.

Derudover foreslås det, at dansk som andetsprog reduceres til basisundervisning for elever, der er sent ankomne, dvs at de ikke har gået i dansk daginstitution.

Det er store og vidtrækkende ændringer, som får konsekvenser for undervisningen af de tosprogede elever.

Fra UFEs generalforsamling sender vi en kraftig opfordring til DLF om at forholde sig kritisk til rapportens udmeldinger.

På vegne af de fremmødte på UFEs generalforsamling d. 12.11. 2005.

Else Nielsen

Formand for UFE

UFE-undervisere for tosprogede elever
V/Else Nielsen –formand for UFE
Selsøvej 44
2665 Vallensbæk S

Vallensbæk d. 24.oktober 2005

Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog.
Vi skal generelt erklære os uenige i, at der nu udsendes en bekendtgørelse, hvor tvangsspredning af en bestemt elevgruppe legaliseres på et alt for løst pædagogisk grundlag.

Hermed tænkes på formuleringen: I vurderingen skal indgå skolernes pædagogiske tilbud til tosprogede elever med sprogstøttebehov og graden af danskpåvirkning på modersmåls-og modersmålslignende niveau på den enkelte skole (§9stk 2)

Vi mener, at man med denne bekendtgørelse forsøger at løse et pædagogisk problem med integrationspolitiske midler. Det er en sammenblanding, som ikke tjener til at sikre en bedre undervisning af de tosprogede elever. Vi svigter de tosprogede elever ved at tale om fordelingspolitik. Vi har i alt for mange år haft en sprednings- i stedet for en pædagogisk diskussion.

Organisatorisk:
Der er ikke tale om de store ændringer i forhold til mulighederne i dag. Der tales stadig om basisundervisning jf. §4, støtteundervisning i klassen, supplerende undervisning på hold ell. lignende jvf.§3, stk 1.

Det, der mangler, er en præcisering af, at dansk som andetsprog er en dimension i fagene.

Det er også fortsat et stort problem, at dansk som andetsprog er et område uden fast timetal, og derfor udelukkende anses som støtte- og kompensatorisk undervisning. Det er et paradoks, at der slet ikke er et timetal, når der er ambitiøse Fælles mål for området.

Placering af dansk som andetsprog udenfor den normale skoletid:
Vi kunne ønske os, at der stod ”kan” ligge udenfor skoletid i stedet for ”skal”. Man signalerer en rangordning af sprogstøtten i klassen med tolærerordning og sprogstøtte udenfor klassen.

At placere undervisningen efter skoletid sikrer ikke nødvendigvis den sammenhæng, der skal være mellem sprog og fag. Det vil være et kvalitetstab de steder, hvor man har fået opbygget velfungerende sprogstøttecentre med et velfungerende samarbejde mellem sprogstøttelærere og klassens øvrige lærere.

Vi glæder os derfor over den opblødning, der er sket i §3 stk. 3, selvom det ikke fremgår særlig tydeligt, hvornår denne § kan tages i anvendelse.

Henvisning til anden skole jvf. § 9 og 10:
Det kan umiddelbart se ud til, at ministeriet har lyttet til de indvendinger, der blev fremsat fra forskellig side, da lovforslaget var ude til høring. Der står nu i §9 stk. 2, at ud over at eleven skal vurderes, så skal der også ske en vurdering af tilbuddet ” I vurderingen skal indgå skolernes pædagogiske tilbud til de tosprogede elever med støttebehov….”.

Det lyder ganske tilforladeligt, men tilbage står spørgsmålet, om hvem der har ansvaret for denne vurdering, og hvem der følger op herpå, idet der jo ikke er udarbejdet retningslinier herfor.

Ud fra en faglig betragtning, det vil i denne sammenhæng sige en sprogtilegnelsesmæssig betragtning, så er udtrykket ”graden af danskpåvirkning på modersmåls- og modersmålslignende niveau på den enkelte skole” jf. §9stk. 2 ganske enkelt uforståeligt.

Skyldes det, at man tror at sprog tænkes overført fra modersmålstalende barn til tosproget barn i ”naturlige læringssituationer”? At sprog er noget der smitter?

Det kan være svært at måle, om det sker og i hvor høj grad det sker, og det kan også have sin vanskelighed at vurdere” modersmåls- eller modersmålslignende niveau”.

Der kan kun være tale om ”at graden af danskpåvirkning” sættes lig med antallet af majoritetsbørn på den enkelte skole. Vi mener derfor, at det er procentsatser, der styrer fordelingen og ikke børnenes behov og de pædagogiske muligheder.

Derfor er man nødt til at arbejde med det vage begreb ”graden af danskpåvirkning på modersmåls- og modersmålslignende niveau på den enkelte skole” jf.§9stk 2 , idet det ikke er lovligt at arbejde med procentsatser.

I øvrigt kan det være interessant at vide, hvad der kommer til at stå i de enkelte kommuners styrelsesvedtægten jf. §11. Hvordan vil formuleringerne blive, når man nærmere skal beskrive, hvorfor der kan henvises til nogen skoler og ikke til andre.

Forholdet mellem ”basisundervisning” ifølge §4 og ”et ikke uvæsentlig behov for sprogstøtte” ifølge §9.
Det kan virke noget uklart, hvordan man kan skelne mellem de to grupper af elever. Er der tale om de samme elever?

Det kan umiddelbart se ud som §4 er den pædagogiske del af bekendtgørelsen og §9-11 er henvisningsdelen. Er der tale om to slags undervisning?

I 1. kapitel tales der om sagkyndig bistand, det gør der ikke i andet kapitel 2. Hvad betyder det for praksis? Er det op til de enkelte kommuners selvforvaltning at skelne mellem disse to punkter, så dem, der vil benytte sig af spredningsmuligheden kan gøre det med §9-11, og dem der ikke ønsker det kan bruge §2-8?

Det er meget usædvanligt, at vi stiller spørgsmål i vores høringssvar. Men det kan skyldes at bekendtgørelsen er uklar i sine udmeldinger.

På grund af disse uklarheder er der meget at følge op på for kommuner/skoler fremover:

• Inddrages der sagkyndig bistand ved skoleoptagelsen? (§2 men ikke §9)?
• Hvordan gennemføres beslutningerne i samråd med forældrene? (§2)
• Varetages undervisningen af særligt uddannede lærere og pædagoger eller som på anden måde har kvalificeret sig til opgaven? (§7)
• Er omfang og varighed af den supplerende undervisning afgjort af elevens behov (§3)
• Hvordan foretages en kvalificeret vurdering af elevens behov for sprogstøtte? (§2)
• Hvordan foretages en kvalificeret vurdering af henholdsvis distriktsskolens og den anden skoles pædagogiske tilbud? (§9)
• Hvordan vurderes det fortsatte behov for sprogstøtte? (§10)
• Hvordan vurderes det, om det hjælper på elevernes sprogudvikling, at der er en eller anden grad af modersmåls- eller modersmålslignende niveau? (§9)

Disse spørgsmål har hele tiden været vigtige, men de aktualiseres nu yderligere, fordi eleverne kan nægtes optagelse på distriktsskolen med begrundelse i, at ”det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven” til en anden skole end distriktsskolen.