Formandens tale
Den 5. november holdt Ufe en reception i anledning af foreningens 25 års jubilæum. Det blev en fin dag med mange gæster. Der var medlemmer, der var venner og samarbejdspartnere.
Vi var glade for at se, at så mange ville være med til at fejre dagen.
Rammerne, som var Dronningesalen på Københavns Rådhus, kunne ikke være smukkere. Der blev holdt taler, oplæst digte, sunget en sang, og der blev spist rådhuspandekager. Vi havde et par hyggelige timer sammen. Tak til alle dem der var med til at gøre dagen festlig.

I anledning af jubilæet har Ufe udgivet et jubilæumsskrift i bogform, som er udsendt til alle medlemmer. Det vil inden længe blive lagt ind på Ufe´s hjemmeside. Det fortæller om udviklingen indenfor området gennem de sidste 25 år, og Ufe håber, at det vil blive brugt på seminarier, CVUer ol. Her følger formandens tale:

Velkommen til Ufe´s 25 års jubilæum.
Jeg hedder Else Nielsen.
For tiden er jeg formand for UFE i min fritid - og samtidig arbejder jeg som folkeskolelærer i Ishøj.

Uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard bød velkommen

Allerførst vil jeg på UFE´s vegne sige tak til Københavns Kommune og til Uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard for at have gjort det muligt for os at holde vores jubilæum i disse storslåede omgivelser.
UFE´s forløber FUFE- foreningen for fremmedsprogede elever blev dannet i 1977 i KBH. Så egentlig er det meget passende at jubilæet holdes i KBH, - for det er her de allerførste skridt blev taget til at danne en forening, der havde som sit formål at forbedre undervisningen for de tosprogede elever, som dengang hed de fremmedsprogede elever.
Det er længe siden og der er sket meget siden da på vores område.
Da FUFE kun kunne optage medlemmer, der arbejdede i KBHs kommune, blev der d. 7. november 1979 oprette den første landsdækkende forening ved navn LUFFE- landsforeningen for undervisere for fremmedsprogede elever. Den kunne optage medlemmer fra hele landet og den blev en faglig forening under Danmarks Lærerforening. Derfor afholder vi vores 25 års jubilæum i dag.
Der har gennem årene været mange ildsjæle i UFE, som har båret, slidt og taget imod en masse øretæver, fordi vi oftest var foran i den offentlige debat og også i opposition til de forskellige politiske beslutningstagere, -men ofte var vi også ude for politikere, som gik som ”katten om den varme grød”, og nægtede at se tingene i øjnene.
Vores område har gennem årene været tabubelagt.
Men sliddet har båret frugt. - Mange af vores mærkesager er blevet til virkelighed gennem årene.
F. eks er vores område blevet formaliseret med egen læseplan og på det seneste fælles mål.
Der er blevet ansat mange tosprogede lærere i folkeskolen, og en del større kommuner har sørget for efteruddannelse.
Det skyldes ikke mindst de ihærdige ”formænd”/forkvinder og mange bestyrelsesmedlemmer, der har været med igennem årene.
Vi kan ikke nævne dem alle.
Men vi vil gerne fremhæve Kirsten Schalburg, som var UFE´s første forkvinde, - Inger Clausen, Ellis Kristiansen og Inger Glerup.
Det er modige og flittige forkvinder, som turde gå mod strømmen, og som samtidig var i besiddelse af mange ideer - og stort mod til at fremføre dem alle de steder - de kunne komme til det, - og man kan bestemt ikke sige, at de holdt sig tilbage.
Og altid for at styrke den pædagogiske indsats på området.

Formanden for KLF, Jan Trojaborg, stod for sangen

UFE var tidligt ude, vi startede faktisk fra et 0 punkt.
Det var svært dengang i 70erne og 80erne at finde faglitteratur og egnede undervisningsmaterialer og også svært at blive optaget på kurser, - for der var så godt som ikke nogen. Det var meget vanskeligt at ruste sig til opgaven.
Desuden blev området ikke sat på dagsordenen i nævneværdig grad, - hverken pædagogisk eller organisatorisk. Begrebet integration blev ikke brugt meget i den offentlige debat.
Vi var i en årrække op gennem 80erne og 90erne dem der skubbede på i retning af større faglighed i undervisningen, - men vi stod da heldigvis ikke helt alene.- Også Danmarks Lærerhøjskole og deres forskere og undervisere på området skubbede i samme retning, - og det var meget vigtigt. For der var ikke så mange andre.
Nogen af de ønsker, vi sammen havde dengang, er nu delvis opfyldt. Der er blevet større mulighed i dag for den enkelte lærer at få tilbudt efteruddannelse, og der er oprettet dansk som andetsprog som liniefag på seminarierne.
Begrebet dansk som andetsprog bruges nu langt ind i de politiske kredse. Men sådan har det ikke altid været.- Det kan synes helt underligt i dag, at det skulle være noget særligt. Men faktisk var der langt op i 90erne politikere på Vestegnen der udtalte, (og jeg citerer) ”Det er jo noget af det mest sindssyge, der endnu er lavet på Christiansborg. Det må præciseres, at modersmålet for børn født og opvokset i Danmark alene kan være dansk. Vi kan ikke acceptere, at dansk kun er andetsprog. 80-90 % af vores tosprogede børn er født her i landet- og så er dansk altså modersmålet” (citat Slut)”.
Ja sådan lød det fra flere sider.
Det var et udtryk for uvidenhed eller - fordi de ikke ville forstå.
I det hele taget har området lidt under at have været præget af en stærk politisering, - og det gør det vel stadig, men slet ikke i samme omfang som tidligere. Det har ofte forhindret nødvendige pædagogiske løsninger. Men vi er da kommet så langt, at vores område nu er formaliseret og anerkendt som fagområde. - Det var en milepæl, men der skulle gå alt for mange år inden det skete, til stor skade for de tosprogede elever.

Forfatter Ardil Erdern oplæste egne digte

Derfor er Danmark i dag ikke på forkant - heller ikke selvom vi er mange, der har skubbet på for at få en udvikling i gang.
Det har vi desværre helt nye nationale- og internationale undersøgelser der påviser.
Men alligevel er det i dag rart at kunne se tilbage og sige, at vi tror, vi gjorde en forskel.
I dag har UFE ikke den samme betydning som tidligere - og vores rolle er en anden end tidligere, og det er godt.
For i dag har andre påtaget sig det ansvar, som de skulle og burde have påtaget sig for mange år siden. Det gælder såvel undervisningsministeriet som kommuner og uddannelsesinstitutioner. Så egentlige burde vi vel være tilfredse?
Men der er stadig noget at arbejde for.

-Vi ser for tiden en opgave i at følge op på, hvordan ministeren har tænkt sig at forholde sig til de to sidste store evalueringer.

-Vi har fokus på efterslæbet på efteruddannelse, som er den helt store udfordring i de kommende år for stat og mange kommuner.

-Vi synes stadig at modersmålsundervisningen bør gives som tilbud igen. Vi anbefaler, - og det har vi gjort lige fra UFE´s spæde start, at modersmålsundervisningen kommer ind i skolen og indgår i undervisningen med faste rammer og som en integreret del af dagligdagen. Men her har politikerne ikke villet lytte.

DLF's formand Anders Bondo holdt en tale

Så der ligger stadig opgaver, som vi heldigvis ikke selv står alene med.
Vi har haft rigtig mange gode samarbejdspartnere gennem årene, som vi har delt synspunkter med.
Jeg vil gerne på Ufe´s vegne sige tak til vores mange samarbejdspartnere for gensidig inspiration og meningsudveksling.

Jeg vil gerne takke Danmarks Lærerforening, Københavns Lærerforening, Folkeskolens Konsulenter for tosprogede børn og unge - samt Foreningen for modersmåls- og tosprogede lærere. De har gennem årene været vores nærmeste samarbejdspartnere.

Desuden en stor tak til UC2- videncenter for tosprogethed og interkulturalitet - til de mange enkeltpersoner fra DLH/DPU og CVUer, og fra de forskellige kommuner, som vi har samarbejdet med gennem årene, og hvis store viden og ekspertise vi har kunnet trække på.
Tak for det gode samarbejde, som vi har oplevet, og vi håber på et udbytterigt samarbejde fremover.

Jeg vil også gerne her takke de mange aktive UFE-medlemmer, der har været med til at trække læsset, og som har haft mod nok til at stå på øretævernes holdeplads.

Vi har i forbindelse med jubilæet udsendt et jubilæumsskrift, som fortæller om udviklingen i de 25 år indenfor området. Det er spændende læsning.
Jeg vil gerne her sige tak til journalist Ulla Søgård Thomsen for professional hjælp til udarbejdelse og til Inger Clausen og Merete Engel for at have siddet i redaktionsgruppen.
En særlig tak til tegner Klaus Albrechtsen, som har givet tilladelse til at genbruge tegninger fra 1982. Tegninger som stadig er aktuelle.
Uden tilskud fra forskellig side ville det ikke have været muligt at udsende skriftet. Vi vil derfor takke bidragyderne for økonomisk støtte til udgivelsen.
Jeg håber, I må få glæde af at læse om udviklingen i løbet af de 25 år.

Til sidst vil jeg udtrykke et håb om, at UFE inden længe bliver helt overflødig. Det sker, når de, der burde tage sig af området, lever op til deres ansvar. Kun derved kan vore tosprogede elever få mulighed for en skolegang, der sætter dem i stand til at afslutte en eksamen, der giver dem adgang til videre uddannelse på lige fod med andre unge.
Målet må være at de tosprogede elever får forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund.
En ligestilling på uddannelsesområdet er et stærkt integrationsfremmende
initiativ, så der er meget god grund til at sætte ind både af hensyn til den enkelte tosprogede elev, men også af hensyn til det omgivende samfund.
Med dette ønske vil jeg slutte og jeg håber, vi må få et par hyggelige timer sammen i disse smukke omgivelser.
Tak alle sammen.