Ufe logo
Artikler fra Ufe-nyt nr. 1 2004 
[ søg ]
 
 
Tænk tværfagligt

af Martin Winther, free-lance journalist, Odense

Den 17. September 2003 blev der afholdt konference i Odense. Den primære hensigt var at give alle fagpersoner i og omkring arbejdet i bydelen Vollsmose muligheden for at dele synspunkter og problemstillinger på tværs af fagskel og gængse arbejdsrelationer.
Vollsmose er en fattig bydel: Fattig på uddannelse, beskæftigelse og penge. På et område er der dog tale om stor rigdom – nemlig rigdommen på børn. Og arbejdet med at skabe vækstfremmende vilkår for "det gode liv" for de børn og unge, som udgør Vollsmoses fremtid er en stor udfordring for de mange voksne, som har børn og unge i Vollsmose som arbejdsfelt.

Ud fra grundholdningen, at ingen kan løse opgaven alene, havde konferencegruppen på foranledning fra Odense Byråd derfor sat en dag af til oplæg, workshops og gruppediskussioner for således at slå et slag for en øget fokus på den tværfaglige indsats.
”Vi bliver nødt til at samarbejde på tværs af institutioner og sektorer”, udtaler gruppen – bestående af Helle Stærmose (Vollsmosesekretariatet), Annette Winther (Odense Kommune) og Lise Færch (Vollsmosesekretariatet). ”En central forudsætning for succesen med arbejdet i Vollsmose er at fastholde en professionel tilgang til opgaven, med det særlige grundvilkår en befolkningssammensætning som Vollsmose giver. Derfor er der brug for viden – brug for at udveksle viden mellem og på tværs af faggrupper og samtidig at tilegne sig ny fælles viden”.

Der er lavet en avis, der beskriver alle konferencens enkeltelementer. Den kan downloades fra Vollsmosesekretariatets hjemmeside:www.odense.dk/vollsmose under ”Publikationer”.


Udskriftvenlig
 

opdateret: 27. april 2010
© 2000/2012 UP Navigator Ufe - Undervisere for tosprogede elever
en faglig organisation under Danmarks Lærerforening og Københavns Lærerforening for lærere,
som beskæftiger sig med undervisning af indvandrer- og flygtningeelever