af Karen Sandager, Danmarks håndarbejdslærerforening

Ufe-nyt har fået tilladelse til at bringe Danmarks Håndarbejdslærerforenings vedtagelse foreningens bud på arbejdet med ”Fællesskabets skole i et multietnisk samfund”

Vedtaget på bestyrelsesmødet d. 19.-20. september 2003:
Med udgangspunkt i Danmarks Lærerforenings oplæg om "Fællesskabets skole i et multietnisk samfund" (vedtaget på kongressen 2002) er alle faglige foreninger som bekendt blevet bedt om at forholde sig til og komme med udmelding om, hvilke initiativer den enkelte forening forestiller sig at ville tage i retning af at bidrage til opfyldelsen af den vision, som ligger i overskriften.
Jeg omtalte jo opgaven på sidste bestyrelsesmøde og håber naturligvis, at andre har overvejet mulige indfaldsvinkler, således at vi kan få en mere nuanceret diskussion end det udspil, som jeg her bidrager med, kan lægge op til.
Det næste møde i de faglige foreningers regi foregår fredag d. 7. november 2003 i København, og det er derfor nødvendigt, at vi når frem til en enighed om, hvad der er vores aktuelle handleplan.

Jeg har igen læst DLFs oplæg (kan ses på nettet under www.dlf.org ), og på den baggrund har jeg flg. betragtninger, som i sidste ende munder ud i et par mulige konkrete forslag:

Alle folkeskolens fag er forpligtet på at fremme og udvikle integrationen af nye medborgere med anden kulturel baggrund end dansk, og til det projekt mener jeg faktisk, at håndarbejde har/bør have potentiale til at være en værdifuld bidragyder. De mest tydelige - og måske også mest alvorlige - problemstillinger i forbindelse med integration knytter sig normalt til sproget, dvs. det talte og det skrevne sprog, og den side af sagen kan selvfølgelig også være problematisk i vores fag, men til gengæld kunne man også mene, at der findes andre sprog, nemlig det håndværksmæssige, det udtryksmæssige og det kulturhistoriske, som håndarbejde har særlige muligheder for at bringe i spil i en multikulturel kommunikationsproces, og hvor ordene i sig selv ikke har den største status og betydning.

I DLFs oplæg står der bl.a.: "Udvidet omverdensforståelse, kulturel indlevelsesevne, gensidig respekt mellem mennesker med forskellig baggrund og kommunikation på tværs af kulturbestemte forskelle er eksempler på kvalifikationer, som interkulturel undervisning kan være med til at udvikle - også i skoler med få eller ingen tosprogede elever."
- og videre: "Skolen skal ikke bare rumme, men også synliggøre børn fra etniske minoriteter. … fordi det har betydning for alle elevers holdning til andre mennesker."

Vi skal altså bevidst sørge at bringe kulturmødet i spil, og i håndarbejdsfaget ligger der utroligt mange muligheder for at inddrage elevernes forskellige kulturarv, hvad enten det f.eks. sker i forbindelse med diverse oplæg til kommende arbejdsprocesser, eller man som lærer lader netop dette område være selve indholdet i et konkret forløb med fokus på "det fremmede". Der kan f.eks. arbejdes med brug af ornamenter, tegn og symboler, eller man kan fordybe sig i forskelle i klædedragt, herunder materialer og farver. Der vil rigtigt mange steder være mødre eller bedstemødre med anden etnisk baggrund, som er guldgruber mht. viden og kunnen inden for det tekstile felt, og mange af disse mennesker vil således kunne bidrage med helt unikke input i en gæstelærersammenhæng. Sprogproblemet bør ikke være en forhindring, men hvis det alligevel bliver tilfældet, så kan man jo arbejde på at inddrage en tolk i sådanne situationer. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man tager fat i de muligheder, der ligger og venter på at blive brugt.
Ved at inddrage forældre viser man også respekt for den enkelte families sprog, værdier og valg af livsformer, og man signalerer frem for alt, at man er interesseret i et samarbejde og en dialog.
Som i alle andre sammenhænge i den danske folkeskole skal vi også i håndarbejde tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, og det kan man på integrationsområdet bl.a. gøre ved meget tydeligt at signalere, at man som lærer respekterer de tosprogedes sprog og kulturelle baggrund og ved aktivt at bruge de kulturelle forskelligheder i undervisningen. Hvis læreren er en god rollemodel i integrationsprojektet, så smitter det naturligvis af på de øvrige børn i klassen/gruppen, og denne dimension skal man bestemt ikke underkende.
Man kan selvfølgelig indvende, at det kommer til at tage en stor bid af det relativt lille timetal, som håndarbejde opererer indenfor, men sådan er det ikke tænkt fra min side. Jeg forestiller mig derimod, at man som lærer vænner sig til at bruge den multikulturelle dimension i sin planlægningstænkning på samme måde, som man bruger den praktisk musiske dimension og har fokus på differentieringsmuligheder. Arbejder man med broderi, kan man jo lige så godt - eller måske bedre - blive inspireret af broderi på dragter eller tørklæder fra Sri Lanka, som af bøger eller websider på nettet, og arbejder man med tryk og bemaling, så vil det ganske givet virke mere inspirerende at have stoffer fra Afrika i hænderne, før man går i gang end bare at læse eller tale om det. - Endelig er det naturligvis oplagt at arbejde tværfagligt med mange multikulturelle emner, og hvis ingen andre kolleger får øje på de tekstile muligheder her, så må håndarbejde jo bare bringe sig selv på banen og gøre opmærksom på sine "evner".

Som det fremgår, mener jeg, at vores fag har meget at byde på i integrationsøjemed, men spørgsmålet er så, hvordan vi får bredt det budskab ud til de af vores kolleger rundt om i landet, som ikke allerede har set mulighederne og er gået i gang på den front.
Man kunne forestille sig flere tiltag, f.eks. i form af konferencer eller konkrete kurser omkring et årstema, der lægger sig op ad kulturmødetanken, og man kunne også forestille sig, at vi - måske i første omgang - valgte at sætte spot på dette kulturmøde i skolen i et temanummer af Håndarbejde i Skolen, gerne så snart som muligt. Der må ganske givet være folk med forstand på dette område, som vil være villige til at skrive fornuftigt og spændende om emnet, og desuden vil det i givet fald være meget vigtigt at finde gode eksempler på projekter og forløb, hvor håndarbejde rent faktisk har demonstreret sine muligheder for at befordre integrationsprocessen - både i elevgruppen og i forældregruppen.
Der sættes fokus på kulturmødet med et temanr. af Håndarbejde i Skolen 1/2005. Herudover hentes der indlæg til hvert af de 4 blade, som kommer inden da.