Ufe-nyt har henvendt sig til en række tosprogskonsulenter i forskellige kommuner for at høre om og hvordan der blev undervist i modersmål i de enkelte kommuner. Nedenfor er den foreløbige høst af henvendelsen:
Modersmålsundervisning i Odense.
Annette Winther, konsulent for tosprogede i Odense
Odense Byråd valgte at følge lovens bogstav, så der tilbydes nu kun modersmålsundervisning i EU-sprog, EØS-sprog, i grønlandsk og færøsk.
Af disse sprog har kun hollandske og islandske elever/forældre reageret, således at der kun undervises i disse to sprog i Skoleafdelingens regi.
Til gengæld har mange forældregrupper på egen hånd etableret undervisning. Således har den vietnamesiske gruppe fortsat deres store arbejde, der involverer sprog, historie, dans, almen kulturundervisning o.m.a., men også de tyrkiske, de tamilske, de russiske, de polske, de somaliske, nogle arabiske og snart også de bosniske forældre har taget sagen i egen hånd.
Hjælpen fra Skoleafdelingen består i sikring af lokaler på forskellige skoler, og i alle tilfælde har forældreønskerne kunnet opfyldes.
I flere tilfælde hænger modersmålsundervisningen så sammen med den i længere tid eksisterende “lørdagsskole/koranskole”.
Skoleafdelingens professionelle syn på modersmålets betydning har ikke ændret sig, og det er med meget stor bekymring, det konstateres, at - foreløbig i heldigvis få tilfælde - nogle børn fra hjem, hvor samtalen voksne og børn imellem ikke har stor prioritet, og hvor forældre har et kun lille kendskab til dansk, efterhånden ikke udvikler deres modersmål, og hvor den indbyrdes samtale, forældrenes opdragelse af deres børn, børnenes sikre identitetsdannelse o.lign. har trange kår p.gr.a. svagt fællessprog.
Modersmålsundervisningen i Karlebo Kommune
Af Mubeen Hussain, skolekonsulent i Karlebo
Jeg kan meddele med en stor skuffelse, at Karlebo Kommune ikke tilbyder modersmålsundervisning efter at det er blevet frivilligt for kommunerne. Undertegnede havde undersøgt forskellige muligheder efter Børne- og skoleudvalgets beslutning om at modersmålsundervisningen i fremtiden skulle tilbydes som fritidsundervisning med egenbetaling i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 3. Beregningsmodel så således ud:
Holdstørrelse: min. 15 elever
Timetal: 3 ugentlige timer
15 elever a` kr. 250 x 10 måneder = kr. 37.500, 00 som dækker lærerlønning og indkøb af materialer.
Modersmålslærerne sendte et brev, om denne beregningsmodel, til samtlige forældre. Det var kun 6 forældre, der var interesseret i at betale for undervisningen og 7 forældre meldte tilbage, at det var for dyrt. Mange ringede og talte med mig om det.
Det er pt 6 elever fra medlemsstater i Den Europæiske Union, der modtager modersmålsundervisningen i andre kommuner.
Sidste gode nyt - efter at ovenstående om Karlebo blev skrevet er der sket det at der
Siden efteråret 2003 har arabiske forældre organiseret arabisk modersmålsundervisningen i Karlebo Kommune. Undervisningen foregår på en skole om lørdagen og søndagen hhv. 3 og 4 timer . Der kommer ca. 40 til 45 elever til undervisningen. Jeg synes, at det er et godt tilbud, som forældrene har etableret i kommunen.
Modersmålsundervisning i Albertslund Kommune
Af Lone Harup, konsulent i Albertslund
Folketinget vedtog d. 6/6 2002 den bekendtgørelse, hvor kravet om den obligatoriske modersmålsundervisning for tosprogede børn blev fjernet.
Folketinget overlod til kommunerne at beslutte om disse ville videreføre og finansiere undervisningen.
I tiden op til beslutningen i Kommunalbestyrelsen iværksatte tosprogede forældre en underskriftsindsamling og foranledigede en demonstration til fordel for en fastholdelse af tilbuddet om modersmålsundervisningen.
Albertslund Kommune besluttede at tilbyde modersmålsundervisning til børn fra EU, EØS lande, Grønland og Færøerne. Desuden tilbydes undervisning til børn af flygtninge, hvor der er et repatrierinaspekt .
I skoleåret 02/03 og ligeledes i indeværende skoleår er der 2 finske børn, der modtager undervisning.
Der bliver stadig tilbudt modersmålsundervisning i Ungdomskoleregi og i indeværende år er der oprettet 2 hold i urdu.
Enkelte pakistanske familier sender i privatregi deres børn til modersmålsundervisning og koranlæsning i en nabokommune.
Modersmålssituationen i Ballerup Kommune
Af Jørgen Vekslund, skolekonsulent i Ballerup
Et flertal i folketinget besluttede i maj 2002 at afskaffe kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning. Som en konsekvens bortfaldt det statslige tilskud.
Politikerne i Ballerup havde forståelse for vigtigheden af, at eleverne kunne mestre to sprog, men de ønskede ikke at ”reparere” på regeringens politik ved at gøre modersmålsundervisningen til en ren kommunal udgift.
Den offentligt betalte modersmålsundervisning ophørte derfor med udgangen af året 2002, men det blev besluttet at fortsætte tilbudet med brugerbetaling fra 1. januar 2003.
Der var tilmeldinger nok til at oprette undervisning i serbisk, makedonsk og tyrkisk. Brugerbetalingen på 250.00 kr. om måneden og 200.00 kr. for søskende og en gennemsnitlig holdstørrelse på 13 dækkede knap nok lærerudgiften, så kommunen gav et mindre tilskud hertil og finansierede endvidere administration, lokaler og materialer.
Det var dog en voldsom udgift for mange familier med flere børn, så tilbuddet måtte ophøre 1. august 2003 på grund af manglende tilmeldinger til skoleåret 2003/04.
Sideløbende med den brugerbetalte modersmålsundervisning havde ikke mindst Integrationsrådet fået udvirket at der blev nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra Integrationsrådet og forvaltningsmedarbejdere.
Vi skulle i foråret 2003 udarbejde et forslag til den fremtidige organisering af modersmålsundervisningen med hensyn til ”kvalitet, omfang og indhold”.
Vi holdt otte møder heraf et med professor Anne Holmen, der på sin sædvanlige engagerede og veldokumenterede måde forelagde facts om modersmålets betydning for den samlede indlæring og personens hele udvikling.
Udvalget indstillede at der skulle tilbydes kommunalt betalt modersmålsundervisning på de fire første klassetrin kombineret med tosproglig støtte i den almindelige undervisning. Udvalgets indstilling blev fulgt og efter et mellemspil - februar – juni 2004 vil der pr 1. august 2004 kunne tilbydes modersmålsundervisning, hvis der er et tilstrækkeligt antal elever fra samme sproggruppe. For elever fra mindre sproggrupper vil jeg forsøge at oprette mellemkommunale ordninger, men jer er dog noget pessimistisk over om det kan gennemføres.
Dette forløb har kun været muligt på grund af et aktivt Indvandrerråd. Det er dog fulgt godt på vej af planen for Ballerup Kommunes samlede integrationspolitik - et værk på 34 sider godkendt af Kommunalbestyrelsen juni 2003. Heri indgår naturligvis også modersmålsundervisning som en del af integrationsindsatsen.
Brugerbetalt modersmålsundervisning i Ishøj
Mary-Ann Gordon Padovan, Konsulent for tosprogede elever, Ishøj Kommune
I forbindelse med bortfald af statens tilskud til modersmålsundervisning i sprog udenfor EU, EØS, Færøerne og Grønland, foråret 2002, vedtog Ishøj Byråd juni 2002 på Integrationsrådets anbefaling at Ishøj kommune skulle tilbyde brugerbetalt modersmålsundervisning i ikke tilskudsgivende sprog.
Ishøj Byråds opstillede forudsætninger for oprettelse af brugerbetalt modersmålsundervisning:
Min. 20 elever pr. hold
Forældrebetaling pr. måned: kr. 185,- . Søskenderabat kr. 50,-. (Ishøj Kommune dækker differencen ift. den reelle udgift)
Bindende tilmelding/betaling for ét skoleår
Ansættelse af kvalificeret lærer i pågældende modersmål
Skoleafdelingen udsendte således i august 2002 to forskellige tilbud om modersmålsundervisning. Det lovpligtige, “gratistilbud” til familier med modersmål indenfor EU- og EØS-landene, samt Færøerne og Grønland, og tilbud om brugerbetalt til familier med andre modersmål...
Ishøj kommune er kendetegnet ved at have talstærke indvandrergrupper, fortrinsvis fra Tyrkiet, Pakistan og Marokko, medens andre nationaliteter og sproggrupper repræsenteres ved en enkelt eller ganske få familier.
Ved gennemgang af tilmeldingerne var der ikke tilstrækkeligt grundlag til oprettelse af lovpligtige modersmålshold, blot 3 tilmeldinger, som blev henvist til andre kommuner.
Derimod modtog skoleafdelingen 67 tilmeldinger til tyrkisk, 19 til urdu og 15 til arabisk, samt enkelte til andre sprog, i alt 116 tilmeldinger. (Dette skal dog sammenholdes med den samlede deltagelse i modersmålsundervisning i 2001-2002 på i alt 391 elever!)
Med byrådets forudsætninger for oprettelse af modersmålshold blev der således oprettet 3 hold tyrkisk, 1 hold for 1. - 2. kl., 1 hold for 1. - 3. kl. og 1 hold for 4. - 6. kl. I første omgang blev der taget hensyn til holdplacering på elevernes distriktsskoler.
Holddeling og skoleplacering af undervisningen viste sig hurtigt at give anledning til utilfredshed. Da det var en ny situation med brugerbetaling og dermed “bruger-krav”, valgte vi efter ca. 1 måneds undervisning at drøfte holddeling og -placering, undervisningens indhold mv. med forældrene.
Forvaltningschefen deltog i mødet sammen med modersmålslæreren og undertegnede. Forældrene stillede relevante krav til undervisningens indhold og gennemførelse mv. Med hensyn til holdplacering vægtede et flertal af forældrene kvalitet og pædagogik frem for nærhedsprincippet.
Endvidere argumenterede forældrene for en solid basisundervisning for elever i 1. klasse til støtte af andetsprogsindlæring og læsefærdigheder, og udtrykte i den forbindelse ønske om oprettelse af et 4. hold for samtlige elever i 1. klasse.
Forvaltningschefen kontaktede i en pause udvalgsformanden og fik tilladelse til oprettelse af et 4. hold. Ændring af holdopdeling, skoleplacering mv. blev straks herefter skriftligt meddelt til hele forældregruppen og trådte i kraft 14 dage efter mødet.
Efter ganske kort tids undervisning skulle det vise sig, at inddragelse af forældrene i et demokratisk forum bar frugt. Dels modtog vi yderligere nye tilmeldinger til undervisningen, dels profiterede eleverne fra 1. klasserne ved at knække læsekoden i løbet af få måneders undervisning.
2. år med brugerbetalt modersmålsundervisning:
Resultaterne af første års brugerbetalte modersmålsundervisning i tyrkisk slog igennem ved øget tilmelding til skoleåret 2003-2004: Udover 93 tilmeldinger til tyrkisk, modtog vi 32 tilmeldinger til arabisk. Ishøj Kommune lempede forudsætning ”1” om minimum 20 elever pr. hold, således at der i indeværende skoleår 2003-04 er oprettet 5 hold tyrkisk og 2 hold arabisk.
Positivt har brugerbetalingen øget brugernes/forældrenes krav til lærernes kvalifikationer, undervisningens indhold og metoder, årsplaner, holddannelsen og elevernes fremmøde. Endvidere er det blevet legalt blandt indvandrerforældre at drøfte, at nogle af deres børn - af forskellige årsager - har et begrænset modersmål, medens andre har et alderssvarende begrebsforståelse og ordforråd på modersmålet. Det betyder at holddeling på tværs af alder og klassetrin i folkeskolen bifaldes af forældrene, således at undervisningen kan tilrettelægges optimalt udfra elevernes forudsætninger.
Negativt betyder brugerbetalingen, at det fortrinsvis er ressourcestærke forældre, der har mulighed for at tilmelde deres børn til modersmålsundervisningen, medens den mindre økonomisk bemidlede gruppe enten må afstå fra tilbudet til deres børn eller eventuelt prioritere, at kun et enkelt barn kan deltage.
Trods regeringens negative signaler mht. modersmålsundervisning og mediernes medvirken til udbredelse af disse holdninger, øges hos såvel indvandrerforældre som blandt lærere, skoleledere og politikere, en bevidsthed og viden om modersmålets betydning for andetsprogstilegnelsen og faglig dygtiggørelse.
Modersmålsbaseret sprogstøtte ved Århus Kommunale Skolevæsen
Merete Kjeldsen, konsulent, Århus Kommunale Skolevæsen
I Århus Kommune blev det besluttet at bibeholde modersmålsundervisningen, men under nye rammer og med et nyt indhold. Den nye ordning kaldes “Sprogstøtte på modersmålet” og har som udgangspunkt at:
undervisningen af de tosprogede elever skal bygge på tosprogethed som en ressource
kvaliteten af undervisningen og lærernes ansættelsesforhold skal sikres og forbedres
sprogstøtten omfatter (2003-04) sprogene arabisk, tyrkisk, somali, vietnamesisk og farsi
(Dermed dækkes 85 % af det samlede antal tosprogede elever i kommunen. Denne beslutning skyldes en besparelse på 1/3 af det hidtidige budget.)
Baggrunden for beslutningsforslaget er bl.a. den opfattelse, at undervisning i modersmålet styrker elevernes generelle sproglige og faglige kompetencer, at udvikling af modersmålet er væsentligt for deres identitetsudvikling, og at det har stor integrationsmæssig værdi, at skoler med mange tosprogede elever har tilknyttet tosprogede lærere til undervisningen.
Organisering og indhold
Modersmålslærerne har i den nye ordning kun 1 - 2 skoler som arbejdsplads, og har dermed fået en betydelig større tilknytning til skolens dagligdag, dens elever og de danske kolleger, idet størsteparten af deres arbejdstid ligger inden for den normale undervisningstid. Arbejdstiden deles mellem indskolingen (0. - 3. klasse) og de øvrige klassetrin (4. - 9. klasse).
I indskolingen deltager den tosprogede lærer i den almindelige undervisning i et antal formiddagslektioner med formålet at indgå som andenlærer i forhold til at undervise sin egen gruppe i dansk og modersmål og at få indsigt i temaer og metoder, som kan overføres til undervisningen efter skoletid. Derudover vil han/hun kunne undervise andre tosprogede elever i dansk som andetsprog.
Efter skoletid undervises eleverne efter forældretilmelding på små hold. Undervisningens indhold er bl. a.
læsning på modersmål og dansk
forforståelse til klassens emner
efterbearbejdning af det som er sket i løbet af skoledagen
begrebsdannelse og ordforråd
sproglig bevidsthed
Fra 4.- 9. klassetrin er undervisningen knyttet til skolens sprogstøttecenter for dansk som andetsprog. Eleverne er her ikke længere efter forældretilmelding, men efter en behovsvurdering af skolens lærerteam. Kriterierne for “behov” er, at eleverne skal opfylde et eller flere af følgende kriterier:
de har behov for særlig støtte til fortsat sprogudvikling
de har behov for faglig støtte
de har behov for støtte til udvikling af sociale- og kulturelle kompetencer
de har svage netværk i forhold til fritid
de har svag familiemæssig opbakning til skolegangen
Støtten foregår i skolens sprogstøttecenter i samarbejde med sprogstøtten i dansk som andetsprog som sprogstøtte/ lektiehjælp på modersmålet.
Støtten tilrettelægges sammen med sprogstøttecentrets lærerteam, så den retter sig mod den enkelte elevs særlige behov og indgår i en meningsfuld sammenhæng
De elever, der kommer fra skoler, som ikke har det tilstrækkelige elevgrundlag til at have en egen modersmålslærer ansat, tilbydes undervisning/sprogstøtte på et centralt sprogstøttecenter. På sprogstøttecentret tilbydes sprogstøtte i de 5 nævnte sprog og dansk.
Lærernes kompetencer og kompetenceudvikling
Lidt under halvdelen af lærerne har dansk læreruddannelse. Alle lærere deltager nu og fremover i følgende efteruddannelsesprogrammer: sprogpædagogisk opkvalificering. Alle fuldtidsansatte modersmålslærere skal gennemgå CVU´s modulopbyggede kursus i dansk som andetsprog, modul 1.
reelt samarbejde. Alle lærere deltager i fælles seminar med sprogstøttecenterlærere eller andre samarbejdspartnere fra egen skole om samarbejdsmodeller og rollefordeling
kulturforståelse og integration. Alle lærere skal gennemgå kursus i kulturforståelse- og integration.
Modersmålslærernes øvrige funktioner
Modermålslærernes arbejdstid er i store træk opdelt på følgende måde:
¾ til undervisning og sprogligt arbejde
¼ til alle de øvrige funktioner, som bl. a. er: særlige støttefunktioner (til bedre integration) i normalklasser og i modtagelsesklasser i to-lærerordninger tolk/kulturformidler/konfliktløser deltagelse og tolkning i klasseforældremøder, konsultationer og hjemmebesøg. modersmålsbaseret lektiehjælp deltagelse i lejrskoler og andre skole-/ klassearrangementer.
Skolerne anbefales desuden, at modersmålslærerne afholder sprogbaserede forældremøder, hvor debat og information foregår på modersmålet med modersmålslæreren som mødeleder og ordstyrer.
Ordningen trådte i kraft i august og skal evalueres årligt de kommende 3 år.
Modersmålsundervisningen i København
Af Søren Hegnby, leder af Afdelingen for tosprogsudvikling Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
"København har bevaret modersmålsundervisningen i fuldt omfang. Da regeringen valgte at ophæve kommunernes forpligtelse til at yde modersmålsundervisning til børn for de traditionelle indvandrerlande, fjernede den samtidig det statslige bloktilskud til denne undervisning. Hermed lagde regeringen et økonomisk pres på kommunerne til at følge regeringens ideologiske linje i dette spørgsmål. Borgerrepræsentationen i Københavns kommune valgte som en af meget få kommuner at bevare modersmålsundervisningen i fuldt omfang og afsatte ekstra 5 mio kr på budgettet til at kompensere for bortfaldet af det statslige bloktilskud. Politikerne ønskede samtidig en kvalitetsudvikling af modersmålsundervisningen. Beslutningen om at bevare modersmålsundervisningen i København er ikke tidsbegrænset, men kan naturligvis - som alle andre kommunale prioriteringer - gøres om i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.
Modersmålsundervisningen fra 1.-7.klasse er fortsat et tilbud til samtlige tosprogede elever i Københavns kommune i 38 uger om året i 3 lektioner pr uge. For elever i 8.-10.klasse er modersmålsundervisningen henlagt til den kommunale ungdsomsskole i 26 uger om året i 3 lektioner pr uge. Undervisningen er henlagt til Ungdomsskolen med en hensigt om at få de tosprogede unge til at indgå i Ungdosmsskolens fællesskab i endnu højere grad end tidligere. Tidsbegrænsningen til 26 uger om året hænger sammen med en erkendelse af at de ældste elever har mange aktiviteter uden for normal skoletid med sport, fritidsarbejde osv. Ved at henlægge modersmålsundervisningen til de 'mørke' måneder håber vi at kunne tiltrække en større andel af de ældste elever.
Kvalitetsudviklingen af modersmålsundervisnngen i Københavns kommune har flg. hovedelementer: - Center for Undervisningsmidler samarbejder med forvaltningens tosprogsafdeling om at stille bedre undervisningsmidler til rådighed for elever og lærere - Center for Informatik samarbejder med forvaltningens tosprogsafdeling om at gøre det muligt at inddrage anvendelse af informationsteknoligi i modersmålsundervisningen - Der er udarbejdet en kommunal læseplan for modersmålsundervisningen, der understreger dens integrationssigte - Der er strammet op på den administrative praksis omkring tilmeldingen til modersmålsundervisning, så kun elever, der har det pågældende sprog som et aktivt hverdagssprog, kan gå til undervisning i sproget - Tilsynet med modersmålsundervisningen er ansvarsmæssigt placeret hos den lokale skoleleder, som dog kan hente faglig hjælp hos forvaltningens tosprogede konsulenter - Kvalifikationskravet til modersmålslærene er principielt en dansk læreruddannelse
Ved siden af denne almene modersmålsundervisning for tosprogede elever fra folkeskolens normalklasser er der en stigende erkendelse af modersmålets betydning for tosprogede elever i kommunens specialklasser og specialskoler. Der foregår megen undervisning for disse børn med inddragelse af modersmålet - på mange forskellige måder og med udgangspunkt i de enkelte elevgruppers behov og forudsætninger."
