af Søren Hegnby, læreruddannet, leder af Afdelingen for Tosprogsudvikling, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune

Artiklen har tidligere været bragt i Pæd.psyk Rådgivning – skolepsykologernes landsblad. Ufe har fået tilladelse til at bringe artiklen i ufe-nyt.

I de større danske byer er der efterhånden en del folkeskoler med rigtig mange tosprogede elever. I Københavns kommune har vi fx 14 folkeskoler, hvor tosprogede elever udgør majoriteten af eleverne. Denne situation giver et betydeligt forandringspres på skolen, som ledelse, lærere, elever og forældre ivrigt forholder sig til på alle mulige abstraktionsniveauer. Forandringspresset er selvfølgelig særlig stort på skoler med mange tosprogede. Men i den globaliserede verdensorden har alle danske børn brug for kompetencer, der sætter dem i stand til at begå sig i multikultuelle sammenhænge.
Der er stor usikkerhed hos alle aktører – det er mit håb, at denne artikel kan være et beskedent bidrag til afklaringen af spørgsmålet: Hvad er en god dansk skole i en multietnisk virkelighed?

Jeg vil i det flg. beskrive 2 positioner i forhold til dette spørgsmål

”Det er en dansk skole!” – 1
Ovennævnte ytring bruges af mange lærere m.fl. til at markere grænsen for hvor meget skolen skal tilpasse sig en ny elevgruppe – de tosprogede elever.
Synspunktet er, at de tosprogede elever må tilpasse sig skolen, som den ér. Påstanden er, at skolen formidler en fælles dansk kultur, som alle børn skal kende for at kunne klare sig i samfundet. I sidste ende er en fordanskning den eneste mulige vej for de tosprogede børn.
I praksis kan det fx betyde

• at kun dansk sprog må bruges i undervisningen og frikvarterer
• at der ikke tages hensyn til muslimske børns modstand mod at bade nøgne sammen med andre
• at kun traditioner med kristen kulturbaggrund fejres i skolen
• at skolen ikke lægger vægt på at ansætte tosproget personale
• at skolens samarbejde med de tosprogede forældre får et belærende, envejspræget element
• at det kulturelle indhold i skolens fag fortsat udelukkende afspejler et dansk og europæisk verdensbillede

”Det er en dansk skole!” – 2
I denne position er synspunktet, at dansk skoles adelsmærke er, at den tager sit udgangspunkt i børnenes forudsætninger og behov. At skolen ikke bare presser et statsligt fastsat curriculum ned over hovedet på eleverne.
Påstanden er, at der aldrig har været en dansk fælleskultur, men at skolen har formidlet en middelklassepræget bykultur, hvilket har gjort at en stor gruppe børn med landlig og/eller arbejderklassebaggrund har oplevet skolen som fremmed. DASF (nu SID) fremlagde fx i 70’erne en gennemgang af skolebøger, der dokumenterede dette. Enhver voksen med landlig baggrund, som har gået i skole i 50’erne og 60’erne, kan fortælle hvor hårdhændet udryddelsen af dialekter i realiteten var i denne periode.
Ud fra denne position er grundsynspunktet, at skolen må gennnemtænkes og forandres, så den tager sit udgangspunkt i alle elevers forudsætninger. Skolen skal opleves som inkluderende - også af de tosprogede elever og deres forældre. Skolen må være præget af et integrationssyn, som respekterer og værdsætter mangfoldighed og forskellighed inden for grundværdierne: åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

I resten af artiklen vil jeg forsøge at give et bud på den gode danske folkeskole i en multietnisk virkelighed ud fra position 2.

Københavns kommunes politik
Københavns Kommune vedtog i 2000 en ny målsætning for den københavnske folkeskole. Afsnittet om ’skolen i en multietnisk virkelighed’ lyder:

Indledning
Folkeskolernes virke bygger på integration, forstået som en gensidig proces, hvorigennem de forskellige etniske kulturer tilpasser sig hinanden. Uden at opgive deres etniske identitet, kultur og sprog skal de tosprogede børn erhverve sig de tilstrækkelige sproglige og øvrige kompetencer til at deltage i samfundet på lige fod med andre danskere.
Folkeskolerne skal i undervisning, personalesammensætning og forældresamarbejde bedst muligt afspejle lokalsamfundets og Københavns multietniske præg, også således at samtlige børn lærer andre kulturer at kende, forstår dem og magter at fungere i forhold til en kulturel mangfoldighed.

Det er målet:

• at tosprogede børn opnår så gode uddannelsesmæssige resultater at de kan indgå i samfunds- og arbejdslivet på lige fod med deres danske kammerater
• at den multietniske elevsammensætning kan opleves af børn, lærere og forældre som en berigelse af dansk kultur og som led i og støtte til internationaliseringen af det danske samfund
• at skolerne præges af en kulturel rummelighed hvor udgangspunktet for hele skolens virke tages i alle børns personlige, kulturelle og sproglige forudsætninger.

Det betyder:

• at lærerne skal respektere og i videst muligt omfang nyttiggøre børnenes modersmål og kulturelle baggrund
• at skolerne skal tilbyde en målrettet undervisning i ’dansk som andetsprog’ for de tosprogede børn
• at skolerne og forvaltningen skal tilstræbe at personalesammensætningen afspejler befolkningssammensætningen
• at skolerne bevidst skal arbejde på at skabe et positivt kulturmøde uden mobning, diskrimination og fremmedgørelse
• at skolerne skal tage konkrete initiativer til at inddrage de tosprogede forældre i forældresamarbejdet og den demokratiske styring af skolerne
• at skolerne er tilpas rummelige til bedst muligt at imødekomme forældrenes valg af integrationsvej
• at skolerne skal kvalificere deres personale til at varetage arbejdet med de tosprogede børn og familier, støttet af centrale initiativer og resurser.

Ovenstående formuleringer udspringer klart fra position 2, som også i høj grad kan genfindes i de udmeldinger, der kommer fra Undervisningsministeriet på baggrund af erfaringerne fra det 4-årige integrationsprojekt.

En vandretur i en dansk folkeskole i en multietnisk virkelighed
Nu, kære læser, vil jeg tage dig ved hånden og føre dig på en vandretur i min danske folkeskole i en multietnisk virkelighed.

Bygningen
Skolen ligger fx midt i byen og er en smuk gammel rødstensbygning fra århundredskiftet. Kommunen har istandsat den med respekt for dens stil og forsøgt at tilpasse den til en ny tids pædagogik, hvor de lange gange inddrages i klasserummene med små glasudbygninger.
De smukke rammer er et klart signal til eleverne, som de forstår og værdsætter: der findes ikke grafitti og hærværk på skolen

Eleverne
Ud af i alt 600 elever er de 400 tosprogede med 20 forskellige oprindelseslande. Tyrkisk, arabisk og urdu er de dominerende modersmål, som samlet dækker 75% af de tosprogede elever. Samtlige børn er godt i gang med at lære dansk, når de starter i bh-klassen. De fleste har gået i børnehave, og resten har gået i en §4a-ordning på skolens fritidshjem. §4a-børnene er via en fast besøgsordning godt kendt med skolen, og deres mødre har deltaget i en studiekreds på skolen en gang om måneden, hvor de er blevet introduceret til skolen, dens personale og traditioner.

Lærerværelset
Skolen har gennem nogle år bevidst søgt at ansætte børnehaveklasseledere og lærere med tosproget baggrund, så ud af skolens 60 børnehaveklasseledere og lærere er de 20 tosprogede. Flertallet af disse kommer fra samme kulturkredse som de tosprogede elever, men der er også en norsk og en amerikansk lærer. Nogle af de tosprogede lærere er endnu ikke helt færdige med deres læreruddannelse, som de tager om aftenen sideløbende med deres arbejde. Skolen ledelse besluttede tidligt, at man ikke kunne vente på at der var færdiguddannede tosprogede lærere 'på markedet’. I stedet ansatte skolen tosprogede voksne med relevante uddannelser fra deres oprindelseslande og minoritetsunge med engagement og personligt kendskab til integrationsprocessen. Ved ansættelsen er det tydeliggjort for disse lærere, at betingelsen for at kunne beholde deres job er, at de skal færdiggøre deres læreruddannelse. Færdiguddannede tosprogede lærere får kvalifikationsløn for deres tosproglige kompetence,
De tosprogede lærere har ud over deres almindelige lærerfunktioner flg særfunktioner:

• Give mulighed for at inddrage elevernes modersmål i undervisningen, når det er relevant. I de små klasser introduceres nye emner og faglige begreber ofte for grupper af elever på deres modersmål, og der læses historie for børnene på flere forskellige sprog.
• Fungere som identifikationsfigurer for de tosprogede elever – de skal i deres hverdag vise at mennesker med minoritetsbaggrund kan opnå status og anerkendelse. Netop af denne grund er skolens ledelse meget opmærksom på hvordan samarbejdet mellem etsprogede, danske lærere og deres tosprogede kolleger forløber. Hvis den tosprogede lærer opleves af børnene som passiv eller undertrykt, får eleverne en forkert indlæring.
• Styrke forældresamarbejdet via deres kendskab til forældrenes baggrundskultur og sprog. Forældrene giver ofte udtryk for deres glæde og tryghed ved at en pæn del af skolens personale kommer fra samme baggrund som de selv. De ser det som et klart signal om at skolen også er deres skole. Specielt er de stolte af at skolens karismatiske viceinspektør har palæstinensisk oprindelse.

Skolen har sammen med den lokale ungdomsklub ansat en ung mand med tyrkisk baggrund som ’socialmedarbejder’ – hans opgave er at støtte op om en gruppe meget belastede store tosprogede drenge. Han betegner sig selv som ’ex-rod’ og har tydeligt en anden og mere kontant måde at kontakte de unge på end skolens lærere. De unge kan kontakte ham døgnet rundt på hans mobiltelefon, så pga. de skæve arbejdstider er han den højest lønnede på lærerværelset!

Ledelsesteamet
Skolens ledelsesteam er meget bevidst om, at ledelsens stædige fastholden ved en i opstarten tilsyneladende utopisk kurs er betingelsen for at nå målene. Skolen har formuleret en tydelig politik på tosprogsområdet, hvor nøgleordene er

• Høje forventninger til kvaliteten af lærernes undervisning og elevernes udbytte
• Synliggørelse af et positivt syn på mangfoldighed og forskellighed
• Værdigrundlaget er åndsfrihed, ligeværd og demokrati

For at støtte lærernes arbejde har skolen gennem en årrække satset massivt på efteruddannelse på områder som dansk som andetsprog og kulturmødeproblematikker.
Ledelsen ser det også som sin opgave at sikre at skolen hele tiden får nye impulser udefra. Skolen er derfor med i nationale og internationale netværk af skoler med samme udgangspunkter.

Den sprogstærke skole
Skolen kalder sig ’den sprogstærke skole’, hvor elevernes samlede sproglige kompetencer ses som en stor værdi. Ved festlige lejligheder fremhæver skolelederen, hvor mange sprog ’vi tilsammen kan’, og når en ny elev kommer med et sprog, der hidtil ikke har været repræsenteret på skolen, fejres det.

Skolen arbejder med at give børnene en høj grad af sproglig bevidsthed. Allerede fra børnehaveklassen taler man med børnene om:

• Hvordan kan jeg lære mere sprog uden for undervisningen?
• Ligheder og forskelle mellem forskellige sprog
• Hvilket sprog er det fornuftigt at bruge i hvilke situationer? Sprogvalg kan også bruges til at holde kammerater ude

Lærere, der underviser i engelsk, tysk, fransk, tyrkisk, urdu og arabisk, har dannet en faggruppe for sproglærere. Her udveksler de erfaringer om sprogpædagogik og deltager i et web-baseret EU-projekt med kolleger fra andre europæiske lande.

Skolens IT-systemer understøtter tanken om ’den sprogstærke skole’: man råder over software og tastaturer, som muliggør at elever og lærere kan bruge grejet på de relevante sprog

Skolens skiltning er multisproget: dansk, tyrkisk, urdu, arabisk og engelsk. Det er en sport for børnehaveklassebørnene at kunne skrive flest mulige af ordene på skiltene på de forskellige sprog

Samarbejde med fritidshjemmene
Lederne af skolens tilknyttede fritidshjem indgår i skolens ledelsesteam. Der er fælles linjer i arbejdet i skolen og fritidshjemmene, og fritidshjemmenes arbejde ses som et vigtigt led i integrationsprocessen. Skole og fritidshjemmene er meget stolte af at et mangeårigt vedholdende oplysningsarbejde har medført, at de tosprogede hjem efterhånden bruger fritidshjemmene ligeså meget som de etnisk danske hjem.
Skolens pædagogiske servicecenter
Her sætter skolebibliotekarerne en ære at synliggøre skolens forskellige kulturer ved udstillinger, musik- og teaterforestillinger samt gæstelærere.
Der er selvfølgelig CD-ROM’er med opslagsværker på skolens forskellige hovedsprog og en samling af skønlitteratur på de forskellige sprog

Skolepsykologens kontor
På den ugentlige konference diskuteres om Ahmed skal indstilles til kommunens specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Ahmeds tyrkisklærer fortæller, at Ahmed klarer sig rigtig godt og er god til at tilegne sig ny viden på tyrkisk. Det besluttes på den baggrund, at Ahmed skal tilbydes et intensivt kursus i dansk som andetsprog.
Skolepsykolgen deltager om eftermiddagen i en arbejdsgruppe på PPR, hvor man forsøger at finde forklaringer på hvorfor de tosprogede elever er så skævt repræsenterede i de forskellige specialundervisningsformer. Over- og underrepræsentationer kunne jo betyde en usikkerhed i diagnosticeringen af de forskellige problematikker.
Skolepsykologen har lagt mange kræfter i ajourføre sin faglighed i forhold til de problemstillinger, som skolens mange tosprogede elever har. En del af de palæstinensiske hjem er præget af traumatiserende begivenheder i familiens historie, og de daglige beretning i TV om døde og lemlæstede på Vestbredden påvirker disse hjem alvorligt. Hun har holdt oplæg for skolens lærere om hvordan de som vigtige voksenfigurer i børnenes liv kan medvirke til at børnene kommer bedst muligt gennem disse belastninger. STOP-modellen er blevet gennemgået og tilpasset til en dansk skolehverdag. Hun har et tæt samarbejde med familieafsnittet i det lokale socialcenter, så der bliver taget sig af de meget belastede familier.

Sprogcenteret
Sprogcenteret er en samling af skolens ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog. Tidligere havde man udlagt disse ressourcer som en traditionel tolærer-ordning, men ordningen kunne ikke sikre en tilstrækkelig grad af faglighed. Sprogcenterets lærerteam har fået en hel del efteruddannelse, og et par af lærerne er i deres fritid ved at tage en Pædagogisk Diplomeksamen i tosprogethed. Forvaltningen har betalt deres deltagerafgift for at gøre det hele lidt mere overkommeligt.
Sprogcenterets tilbud er ikke kun for skolens svageste tosprogede elever. Der skal også være et tilbud til de fem dygtige, men forsigtige pakistanske piger i 8.klasse. Lærerne håber at tilbuddet betyder, at pigerne scorer de 9- og 10-taller ved afgangsprøven i mundlig dansk, som deres evner og flid skulle kunne give dem.
Lærerne i sprogcenteret vælger sammen med klasselæreren om tilbuddet til eleven/elevgruppen skal gives i klassen eller i sprogcenterets lokale. Efter endt forløb i sprogcenteret rådgiver sprogcenterlæreren elevens klasselærer, om hvorledes elevens fortsatte sproglige udvikling kan understøttes.

Historie i 8.klasse
Historiefaget skal bidrage til elevernes identitetsudvikling. I den sammenhæng har historielæreren erkendt, at folkevandringerne omkring år 1000 fra Centralasien mod Lilleasien nok har større betydning for elevernes identitetsudvikling end Dybbøl og sønderjyllandskrigene i 1800-tallet.
Klassens projektarbejde om dette emne byder på betydelige udfordringer for historielærer og pædagogisk servicecenter. Klassens tyrkisklærer må træde til med kildekritik af nogle af de oplysninger, som eleverne har fundet på tyrkisksprogede web-sider. Siderne viser sig at komme fra en ultranationalistisk organisation med smafascistiske nedvurderinger af andre folkeslag.
Dette blev en god anledning til snak om værdier som ’åndsfrihed, ligeværd og demokrati’.

PS: Skolen findes ikke – endnu!