af Tua Caspersen, Børnehaveklasseleder, M01-Vejlebroskolen, Ishøj Kommune

Jeg tænker tit på al den viden og teori jeg har erhvervet igennem tiderne, og dog ved jeg kun en brøkdel af hvad der er skrevet om emnet. Jeg har erkendt at min stærke side er den praktiske, men bliver lejlighedsvis bedt om at beskrive mine metoder og pædagogiske overvejelser. Her kommer jeg til kort og har svært ved at omdanne mine stærke sider til noget jeg ikke er så god til, men har nu valgt at tage det som en udfordring. Artiklen er blevet til på den baggrund.

Årets ferie skulle tilbringes i et land hvor jeg ikke kunne sproget. Det gav allerede mange spekulationer angående kommunikation. Vi havde indtil dagen på markedet klaret os med lidt engelsk, låneord fra andre sprog og fagter. Jeg skulle købe ost som bestemt ikke skulle være gedeost, hvilket ”mutter” i boden ikke kunne forstå og ”samtalen” var ved at ebbe ud. Jeg var ved at opgive mit forehavende, da hendes mand kom hen og pegede på den ene ost og lavede horn på hovedet og sagde ”muuh” og ”mææh” til den anden ost. Han havde iagttaget vores kommunikation på afstand, havde forstået mit ærinde og havde endog aflæst min strategi for kommunikation. Jeg tror næppe han har studeret sprogindlæring. Så banalt kan det også være! Konen blev vred på manden fordi hun muligvis syntes han nedgjorde os, medens vi morede os, da vi jo var blevet forstået.
I mit arbejde med tosprogede børn er ovenstående situation meget beskrivende for udgangspunktet. Vi har et globalt ursprog alle kan forstå. Sproget bliver brugt til uendelig mange ting og på uendelig mange måder... og herfra vil jeg straks rede mig ud af teorierne og komme over til det praktiske.

Jeg arbejder på fjerde år i en modtagebørnehaveklasse med tosprogede børn, der ikke kan nok dansk til at følge en almindelig børnehaveklasse. Alle børn i Ishøj kommune bliver sprogscreenet når de er 5½ år. denne vurdering, samt samtaler med forældre og pædagoger danner grundlag for skole- og klasseplacering af børnene. Jeg har sammen med en tosproget kollega ca. 12 børn i en ikke sproghomogen gruppe. Det havde været ønskeligt at have homogene grupper. Dette kunne imidlertid kun lade sig gøre det først år, da der var 11 børn med samme modersmål.

Børnene har ofte gået hjemme med deres mor eller anden familie, nogle har været kort tid i §4a, stk.3 tilbud, andre i børnehave og en enkelt kommer lige fra udlandet.
Børnene har det til fælles at de forstår og taler meget lidt dansk.

Jeg arbejder til dagligt på lige fod med min kollega som er to (fler)sproget og under uddannelse til lærer. Hun dækker for tiden halvdelen af børnenes modersmål, resten må nøjes med mit ”turist”-/ urgamle sprog og dansk.
Kort om strukturen: Børnene er fra årets start tilknyttet hver deres børnehaveklasse på skolen og har fra årets start timer ude i deres klasser for at etablere den tidlige sociale kontakt til klassen. Alle børnehaveklasserne, incl. modtagebørnehaveklassen har fælles årsplan som udgangspunkt, hvilket hjælper børnene når de skal ud i klasserne.
Et meget tæt samarbejde med børnehaveklasserne om indhold og pædagogiske metoder hjælper børnene til større tryghed og opmærksomhed.

Nøgleordene for arbejdet i modtageklassen er selvværd – blive forstået – sproglig kreativitet - opmærksomhed – tryghed.

Vi arbejder emneorienteret. Når et nyt emne starter, bliver (næsten) alt fra tidligere emner fjernet, dvs. når barnet møder om morgenen, kan de straks afkode hvad det nye emne handler om. Nogle af de gamle spor bliver hængt op på vores planche over året og fungerer som links til bearbejdning af tidligere indlært viden.

Dagen starter med at børnene hænger billeder op for dagens aktiviteter med eventuelle tilpasninger. Herefter er alt verbal instruktion fulgt op med billeder, tegninger eller fagter.

Undervejs bliver emnet fotograferet digitalt således at børnene har billeder som de kan bruge hjemme som fortælleark. Til sidst bliver hele emnet bliver samlet i en mappe.

Ex. Børnene kender ofte sangen om ”Mariehønen Evigglad” uden egentligt at kende indholdet og dets betydning. Målet for dette korte emne kunne være begreberne mariehøne og snegl, at kunne omsætte vers til billeder.

Om morgenen når børnene kommer ligger der et stort rabarberblad med en plastik snegl og mariehøne på. Vi har allerede nu deres opmærksomhed. Vi synger sangen jeg tegner sangen på tavlen. Næste trin er at børnene leger sangen og finder mariehøns og snegle i naturen og vi laver et akvarium til dyrene. Vi undersøger forskellige interessante ting om dyrene. Når dyrene er iagttaget på tæt hold, klipper og maler vi snegle og mariehøns. I slutningen af emnet tegner børnene sangen og legeskriver under billederne og bruger det som drejebog, når de selv skal lave digitalbilleder af sangen med levende snegle og plastik-mariehøner ( dem kan vi ikke dressere ) Det har vi haft megen morskab ud af, for hvordan pynter man en mariehøne som brud?

Emnet slutter med udvalgte billeder fra emnet på vores planche om året, og børnene får deres produkter med hjem. Vi har nogle gange lavet dyrene i ler og andre materialer.
Således starter et nyt emne næste dag med ny udsmykning og opmærksomhed.
Vi laver altid mapper med billeder af vores ture som ligger i klassen, børnene maler bøger i fællesskab som bliver i klassen til brug for nye børn. Det kan være små fabler eller eventyr.

Når vi fortæller historie for børnene har vi altid så mange rekvisitter som det er muligt at frembringe til at understøtte sproget. Små overraskelsesmomenter skærper deres opmærksomhed. Ex. Vi arbejde med eventyr og var nået til ”Rødhætte og ulven”. Den morgen havde jeg en stor ulvehale under min trøje. Børnene var ved at sprænges af nysgerrighed, da jeg endelig fortalte hvorfor jeg havde en hale på. Vi voksne skulle nemlig lave teater for alle børnene i børnehaveklasserne.

Vi oplever gennem disse metoder at børnene fastholder opmærksomheden og koncentrationen som er to vigtige elementer i den videre forståelse og læring. De lærer til en start at forstå indholdet i helheder for derefter at kunne arbejde i del-begreber.

Man kan sige vores arbejde har mange paralleller til min situation i udlandet. Kommunikation er et spørgsmål om at ville forstå og ville blive forstået og bruge de forhåndenværende midler som underbygning af vores kommunikation når sproget ikke kan bære endnu.

Jeg håber disse ord giver en mening om vores arbejde, men det er svært at visualisere vort praktiske arbejde på skrift!!!!