Året 02/03 har som tidligere år været et travlt år for UFE. Det er lykkedes endnu engang at udvide vores medlemstal, og det er vores klare indtryk, at der ofte henvises til UFE og UFE-nyt på kurser og konferencer.
Vores temanummer for 2003 “EN RUMMELIG SKOLE - Dansk som andetsprog-Klare mål-Sprogvurdering-Specialundervisning” er blevet vel modtaget, og vi håber, at vi med dette nummer har været medvirkende til at sætte en debat i gang om vanskelige spørgsmål, og måske endda medvirket til en afklaring heraf.
Alt dette er opmuntrende for os og medvirker til, at vi får lyst og motivation til at fortsætte arbejdet i foreningen.
Der er også i dette år ydet en stor indsats i såvel lokalgrupper, repræsentantskab og forretningsudvalg og sidst men ikke mindst af UFE-nyts og UFE-temas redaktører.

Som alle tidligere år i UFEs historie er vores arbejdsområde kendetegnet ved at være til offentlig debat hos såvel politikere som i medierne.
Det påvirker løbende den pædagogiske debat om tosprogede elevers undervisning i skolen. Det er som altid uheldigt med denne politiserende tendens, da det spænder ben for de pædagogiske løsninger, som vi må finde, når vi står overfor de store kulturelle og sproglige udfordringer, det er at undervise tosprogede elever.
Det er ikke nemt at holde sig fri af de tilbagevendende politiske udtalelser, men det er hele tiden vores primære opgave at forholde os til den pædagogiske udvikling indenfor området. Den offentlige debat har det sidste års tid været skærpet omkring tosprogede elevers lave karaktergennemsnit med udgangspunkt i PISA-undersøgelsen.
Klare mål eller Fælles mål som det nu hedder for dansk som andetsprog er iværksat, men der er allerede nu taget stilling til en omarbejdning. Den nye udgave forventes at træde i kraft fra august 2004.
Det bliver spændende at se, hvordan de kan bruges som værktøj i forhold til klare mål, som knap nok er slået igennem rundt omkring. Vi vil følge det nøje.
I UFE mærker vi stadig følgevirkningerne af spredningen af flygtninge til landkommunerne ved, at vi får mange nye medlemmer derfra og ved, at vi får en del henvendelser, hvor man ønsker hjælp til udmøntning af bekendtgørelser og cirkulærer, samt ønske om at få ideer til undervisningen.
Modersmålsundervisningen har ikke som tidligere år været meget til debat i den offentlige diskussion. De kommuner, der ikke har afskaffet modersmålsundervisningen efter at regeringen har frataget dem deres tilskud hertil, har fundet forskellige modeller/ordninger med og uden forældrebetaling.
En anden debat, der stadig rejses jævnligt, er debatten om kristendomsfaget kan/skal erstattes af et religionsfag. Der er mange synsvinkler herpå. Er det kun faget, der skal ændre navn, skal der ske en indholdsændring og skal fritagelsesparagraffen fjernes?
Der er fra lovgivernes side nu lagt op til, at der først fra 9. klasse skal arbejdes med ikke kristne religioner, og ikke fra 3. klasse og opefter, som det var tilfældet før i Klare måls bindende trinmål.
Desuden anbefaler ministeriet nu til, at skolerne udarbejder en procedure, hvor det bliver mere besværligt at blive fritaget (se UMVs hjemmeside). Det er to udmeldinger som peger på, at kristendomsfaget skal have en større vægtning end tidligere. Men samtidig er det et eksempel på, at vi stadig har svært ved at rumme og forholde os til, at der er mange religioner repræsenteret i skolerne i dag.
Diskussionen om modersmålsundervisning og kristendomskundskab er begge markører i en tid, hvor vi stadig forstår integrationen som assimilation. Men vi kan håbe, at en løbende diskussion af disse to emner giver en forståelse af, at samfundet er i gang med at udvikle sig i retning af et multietnisk, multikulturelt og multireligiøst samfund?
Begivenhederne d.11.september 2001 har sat sig dybe spor i vores holdninger i det danske samfund og selvom den konkrete hændelse er lidt på afstand nu er det vigtigt at være i løbende dialog med alle vores elever og omverden om religiøse og etiske spørgsmål. Det er i sagens natur ikke en nem opgave, men alligevel til stadighed vigtigt for lærere i folkeskolen.

Ufe-nyt
Der er som besluttet udkommet 5 numre, og derudover er udgivet et temanummer.
Bladet er stadig en meget god reklame for vores forening. Det skyldes i høj grad en aktiv og iderig redaktør, som er god til at finde mange bidragsydere til bladet. Mange lærere anser UFE-nyt for at være en vigtig grund til at være medlem af UFE.
Det er en stor opgave at være redaktør af UFE-nyt. Det kræver, at man følger med i den løbende debat pædagogisk, fagpolitisk og politisk på vores område. Dernæst er det krævende, at finde frem til de personer der vil og kan skrive herom i bladet.
Vi har til stadighed et ønske om, at man i bladet kan finde inspiration til det daglige arbejde, men vi ønsker samtidig at bladet udvikler sig til at blive et debatforum for medlemmer. For vi ved, at medlemmerne har mange forskellige holdninger og synspunkter bl.a. afhængig af, hvor man arbejder. Alle disse forskellige synsvinkler kunne det være spændende at få frem til diskussion.
UFE-nyt er det bindeled, vi har til alle vores medlemmer, også til de områder hvor der ikke er aktive lokalgrupper.
Derfor har bladet højeste prioritet i foreningen såvel arbejdsmæssigt som økonomisk.
Lisbeth Eg Jensen er vores redaktør gennem flere år, dog suppleret af Johny Frederiksen, som udarbejder et enkelt nummer om året. Desuden har lokalgrupperne i år været meget aktive i forhold til UFE-nyt nr. 2.

Ufe-Tema
I foråret udsendte vi et temanummer ”EN RUMMELIG SKOLE – Dansk som andetsprog-Klare mål-Sprogvurdering-Specialundervisning”. Nummeret er redigeret af Merete Engel, Fatma Yakaboylu og Kirsten Christensen.
Det er et meget relevant nummer, idet mange af de temaer, der er skrevet om i bladet, har været til offentlig debat indenfor det sidste år. Det gælder ikke mindst begrebet rummelighed, som kan bruges og misbruges.
Vi ved, at vores temanumre ofte bliver anvendt på seminarier og diverse kurser, og vi får flere positive tilbagemeldinger herfra.
Der blev sidste år nedsat en ny redaktionsgruppe, som arbejder med det temanummer, der udkommer i foråret 2004.
I redaktionsgruppen sidder Merete Engel, Mubeen Hussain og Kirsten Christensen. Dette nummer har arbejdstitlen: Dansk som andetsprog i fagene.

Danmarks lærerforening
Vi har som tidligere år deltaget i 2 møder med de andre faglige foreninger og med DLF.
Møderne anvendes til erfarings- og inspirationsudveksling. Vi tager aktuelle temaer op, det har f.eks. været DLFs handlingsplan for undervisning af tosprogede elever, som er en opfølgning på den vedtagne politik på området.
Vi er glade for, at vi har fået vedtaget en ny politik for vores område, men hvis det ikke følges op af konkrete handlinger, flytter det ikke meget.
På sidste møde i marts opfordrede UFE de andre faglige foreninger til at indarbejde undervisning af tosprogede elever i al deres arbejde. Det er nødvendigt, hvis vi skal have andre konklusioner i fremtidige PISA-rapporter om tosprogede elever, hvor vi hidtil ikke klarer os specielt godt i international sammenhæng. Vi opfordrede desuden de faglige foreninger til at komme med oplæg til, hvad de vil foretage sig i forbindelse med det udsendte politikpapir ”Fællesskabets skole i et multietnisk samfund”.

Undervisningsministeriet
Afskaffelsen af tilskuddet til modersmålsundervisningen og nedlæggelse af UC2 i statslig regi har vi mærket konsekvenserne af et par år.
PISA-undersøgelsen har vist, at tosprogede elever klarer sig ringere end deres etsprogede kammerater i læsning, matematik og naturfag og endnu alvorligere er det, at undersøgelser viser, at de tosprogedes faglige niveau ikke forbedres i positiv retning, i modsætning til hvad man kan se i andre vestlige lande, hvor andengenerationstosprogede klarer sig omtrent lige så godt som etsprogede elever.
I UFE er vi meget lidt stolte af dette resultat, og mener derfor at ministeriet bør lave en målrettet indsats, og i første omgang komme med en række anbefalinger og tiltag, som kan rette op på dette beskæmmende resultat. Her kan man både tænke på politiske udmeldinger, men også pædagogiske satsninger.
Vi mener derfor stadig, at der er behov for et UC2, som et gratis tilbud, og hvor det ikke afhænger af, om man kan/vil betale for ydelsen, bl.a. for at kunne medvirke til et bedre resultat af undervisningen i folkeskolen.
Desuden har vi bemærket, at professor Niels Egelund efter sin gennemgang af PISA-undersøgelsen peger på at modersmålsundervisning er vigtig for at forbedre de tosprogede elevers standpunkt.
Vi har noteret os at ministeriet for nylig har opslået en række fagkonsulentstillinger, og at vores område endnu en gang ikke er med. Det mener vi er en helt forkert udmelding, specielt set i relation til PISA-undersøgelsens resultater.
At undervise tosprogede elever synes ikke at blive en mindre udfordring med årene, men den synes snarere at skifte karakter.
Ministeriet har iværksat et udviklingsprogram ” En skole i bevægelse”, som vi hilser velkomment, selvom det ikke er voldsomt mange penge, der er afsat til projektet.
Vi skal opfordre til at holde øje med det, fordi der her er en række punkter, der omhandler tosprogede elever. Specielt henledes opmærksomheden på punkt 4, ”Tryghed for alle”, herunder er der en række punkter, som kan være relevant for skoler og kommuner, der vil gøre en indsats til gavn for de tosprogede elever.

Samarbejde med andre institutioner/foreninger
FOKUTO-folkeskolens konsulenter for tosprogede børn og unge.
Det er en forening, vi i flere år har haft et formaliseret samarbejde med. Det ligger i faste rammer, idet vi har indgået en samarbejdsaftale. Vi har, hvor det har været muligt, udarbejdet høringssvar i fællesskab ved forskellige henvendelser fra DLF og ministerium.
Desuden har vi briefet hinanden efter behov.
På samme måde har vi et formaliseret samarbejde med FMTL-foreningen for modersmåls-og tosprogede lærere.
FMTL er blevet godkendt som en selvstændig faglig forening under DLF. Det har vi arbejdet på i mange år. De er nu høringsberettiget på lige fod med UFE.

Fremtidigt arbejdsprogram
- “Fælles mål” for dansk som andetsprog. Vi vil sætte fokus på, hvordan de udmøntes i praksis, hvilke problemer, der kan være, og hvilke fordele, der kan være i at bruge dem i den daglige undervisning.
- Vi skal atter i år prøve at følge op på diskussionen, der har været i det forgangne år om kristendomsundervisningen for at medvirke til at skabe mere klarhed over de problemfelter, der er i forbindelse med faget.
- Vi vil følge udviklingen omkring modersmålsundervisningen i de kommuner, hvor man har valgt at fastholde tilbuddet, og skubbe til en udvikling, hvor flere kommuner tilbyder faget.
- Vi skal fortsætte vores kampagne overfor seminarierne, dels for at få nye medlemmer, men også for at medvirke til at undervisningen af tosprogede elever opprioriteres i de studerendes pensum.
- Vi vil arbejde for, at vi på længere sigt igen får et statsfinancieret udviklingscenter for undervisning af tosprogede elever.
- Vi skal arbejde på at få styrket UFEs organisation indadtil. Vi har mange medlemmer, men der må oprettes flere lokalgrupper for at skabe mere aktivitet rundt omkring i landet.
- Vi skal forberede vores 25 års jubilæum i 2004.
- UFE er på nettet og har fået sin egen hjemmeside. Vi skal løbende udvikle brugen heraf og foretage økonomiske investeringer heri.
- UFE-nyt og UFE-tema er vores vigtigste satsning. Der skal bruges mange kræfter og penge herpå, da det er vores eneste kontakt til mange af vores medlemmer.
- Vi skal arbejde for at udbrede kendskab til dansk som andetsprog i fagene gennem vores kursusvirksomhed og temanummer.

Forretningsudvalget
Forretningsudvalget har bestået af Else Nielsen (formand), Lone Mølholm (næstformand), Annette Hvidt (kasserer), Helle Preisler (sekretær), og Susanne Bloch. Valgt som suppleanter er Merete Engel og Birgitte Langhave.
Der har været afholdt 3 møder, derudover har der været en del koordinering pr. e-mail og telefon.
Forretningsudvalget har i samarbejde med vores kontorhjælp arbejdet med de løbende daglige sager.

Repræsentantskabet
Der har været afholdt to møder i år i København.
Møder i repræsentantskabet er vigtige af hensyn til kommunikation lokalgrupperne imellem og mellem forretningsudvalg og repræsentantskab. For det er her vi får indsigt i, hvor forskellige vilkårene er rundt omkring i Danmark for de tosprogede elever og deres lærere.
Møderne bruges til informationsudveksling og debatter/diskussioner om aktuelle problemstillinger. I år har vi desuden drøftet vores samarbejdsaftaler med FOKUTO og FMTL.
Lokalgrupperne
UFE har i det forløbne år haft 8 lokalgrupper: København, Århus, Odense, Vestegnen, Kalundborg, Silkeborg, Herning og Bornholm.

Lokalgruppernes repræsentanter, som udgør repræsentantskabet har i perioden været:
Lisbeth Eg Jensen, Kbh., Bodil Pedersen, Århus, Hanne Hansen, Odense, Ulla Nyboe, Kbh`s Vestegn, Susanne Bloch, Kalundborg, Johny Frederiksen, Silkeborg, Ulla Krause Kristrensen, Herning og Birgitte Langhave, Bornholm.

Lokalgruppernes beretning
København
Som sædvanlig kan vi også i år skrive, at vi i ufes lokalgruppe i København ønsker flere aktive medlemmer, der kan og vil inspirere til nye aktiviteter og nye diskussioner om tosprogede elever.
Lokalgruppen har i det forløbne år været med i ét større arrangementer: I foråret afholdt vi sammen med lokalgruppen i Vestegnen et meget velbesøgt lørdagskursus om Klaremål og sprogvurdering. Dagen er refereret i ufe-nyt 2 2003.
Lokalgruppen har derudover været til samarbejdsmøder med KLF og med FMTL. På disse møder udveksles der erfaringer, nyt og gode ideer. Problemfelter diskuteres. Møder er præget af både engagement og stor interesse, og der er altid en positiv stemning. Ufes lokalgruppe i København har således et rigtigt godt samarbejde med den lokale fagforening.
Lisbeth Eg Jensen

Herning
Der har beklageligvis ikke været afholdt møder i lokalgruppen, idet der ikke synes at være grundlag herfor på nuværende tidspunkt.
Ulla Krause

Silkeborg
Der har ikke været afholdt møder i ufe-regi i Silkeborg siden sidste generalforsamling.
Johny Frederiksen

Århus
Århus lokalgruppe havde sidste efterår et møde med mange deltagere.
Konsulent Joan Hellquist, Skanderborg Amtscentra,l gav med udgangspunkt i
Møllevangskolens (Århus) sprogcenter et bud på, hvordan man kan organisere
og tilrettelægge supplerende sprogstøtte i dansk som andetsprog.
Desværre måtte vi aflyse vort forårsmøde p.gr.a. manglende deltagerantal. Ellers
har lokalgruppen været indkaldt i ÅLF til en almindelig snak om tosprogede
i Århus, deltaget i møderne i faglige foreninger og været med til at
tilrettelægge cafemødet i samme regi.
Bodil Petersen

Odense
På Fyn afholdt vi i marts et forårsarrangement, hvor Benny Bang Carlsen, Århus Dag- og Aftenseminarium, holdt et oplæg om ”Modersmålsnorm kontra étsprogsnorm – med henblik på sprogvurderinger.
Her til efteråret er vi traditionen tro i gang med tilrettelæggelsen af et lørdagskursus, der afholdes lørdag den 4. oktober.
Om formiddagen kommer Joan Hellquist, Århus, og holder et oplæg om ”Organisering og undervisning i et sprogstøttecenter”.
Basim Osman kommer om eftermiddagen og holder et oplæg om ”Kulturmødet – Velsignelse eller forbandelse mellem mennesker?
Hanne Hansen

Bornholm
For mindre end et år siden, blev Bornholm godkendt som en selvstændig UFE afdeling. Det vakte glæde, idet vi gennem UFE har endnu større mulighed for at dygtiggøre os i forhold til undervisningen af vores tosprogede børn.
Via tilskud fra uvm. havde vi et lørdagsarrangement i april med Kitte Søndergård Kristensen fra JCVU.
På levende og engageret vis guidede Kitte Søndergård os gennem ”Klare Mål for Dansk Som Andetsprog” og sidst – men ikke mindst – gav hun os mange, klare eksempler på hvordan teori omsættes til praksis i dagligdagen.
Birgitte Langhave

Kalundborg
Kalundborg afholdt torsdag den 21. august et meget vellykket arrangement med klin.psyk.aut. ShakJabiri, centerleder ved behandlingscenteret Aramus i København.
Vi ønskedeviden om,"den muslimske kultur - tosprogede unges identitetssøgning i puperteten".
Vi hørte om stressede unge i stressede familier og samtidig om vigtighedenaf at stille krav til såvel forældre som elever.
Som lærereer det vores allervigtigste målvedr. integration at dygtiggørevores elever så de kan komme videre, kvalificere sig til uddannelse og få et godt liv, arbejdsliv i Danmark.
Susanne Bloch

Vestegnen
I marts afholdt vi i samarbejde med UFE-København et lørdagsarrangement i forbindelse med udgivelsen af UFEs temanummer. Kurset hed ”Klare mål og sprogvurdering”. Det var et meget velbesøgt arrangement.
Desuden har vi indkaldt til lokalgruppemøde for at diskutere vores fremtidige arbejde.
Vi har arrangeret en temadag om begrebet ”Rummelighed” i forbindelse med afholdelse af generalforsamling 1.11.03. Dette er sket igen i samarbejde med UFE-København.
Ulla Nyboe

Afrunding
Som det fremgår af beretningen, har det også i år været et travlt år i UFE, selvom vi da gerne havde set et højere aktivitetsniveau og flere centrale initiativer at forholde os til.
Men det er jo frivillig arbejdskraft, der driver UFE. Og den tjenestetidsaftale, vi har nu, giver ikke den enkelte lærer megen overskud til andet frivillig arbejde.
Vi kan derfor kun håbe på, at den nye tjenestetidsaftale vi skal have fra august 04 i højere grad også giver tid til arbejde i de faglige foreninger. Det kunne måske bidrage til at hæve det faglige niveau.
Vi har i UFE et stort ønske om, at de andre faglige foreninger i DLF inddrager de tosprogede elevers undervisning i deres faglige diskussioner. Vi kan se, at der er begyndende tegn herpå, men det går alt for langsomt. Vi har nu i ca. 30 år haft tosprogede elever i et større antal, og stadig er der for lidt viden herom.
Det er vigtigt, at alle lærere i skolen i alle fag medtænker de tosprogede elevers særlige vanskeligheder, for kun derved kan disse elever få et større fagligt udbytte og stå ligeværdigt i uddannelsesvalget og på jobmarkedet. Dansk som andetsprog skal have en mere fremtrædende plads i alle fag.
Der vil være brug for UFE fremover, og der vil helt sikkert være en del at tage fat på, derfor har vi brug for mange flere gode kræfter, hvis vi skal nå det, vi gerne vil.
Vel mødt til generalforsamling i København d. 1. november 2003.