af Maren Ottar Jensen, integrationskonsulent på Efterskolernes sekretariat

De frie kostskoler ønsker at gøre noget for integrationen. Efterskolerne, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne samt Folkehøjskolerne har ansat integrationskonsulenter. På årsmøder, på pædagogiske dage og på lærerværelserne debatteres ihærdigt, hvordan skolerne bedst kan bidrage til alle parters succesoplevelser med kulturmødet. Brochuremateriale om Efterskoler og Husholdnings- og Håndarbejdsskoler er udkommet på engelsk, tyrkisk, arabisk, farsi, urdu, somali og bosnisk/kroatisk/serbisk. Som det nyeste er en informationsfilm om etniske minoriteter på efterskole kommet i distribution. Filmen har fået titlen ”105 søskende og 18 forældre – kulturmøde i efterskolen”.
Hvorfor ser kostskolerne integration som et særligt indsatsområdet? Hvorfor er de tosprogede ikke bare en naturlig del af kostskolemiljøet, som de er det i folkeskolen? Altså hvad ligger til grund for dette nye initiativ?
For et par år siden kunne Danmarks Statistik informere, at blot 0,5% af efterskoleelever havde anden etnisk baggrund end dansk. Sammenlignet med folkeskolens omkring 8% var tallet af en meget beskeden størrelse. Derfor valgte Efterskoleforeningen at gøre noget for at vende denne udvikling. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at tallet er steget til godt 1% og i fremtiden håber foreningen på, at dette tal bliver endnu større. Men stadig kan man undre sig over det lave tal.
For flygtninge og indvandrere er en kostskole ofte en ukendt skoleform. Dertil kommer at der findes opfattelser blandt etniske minoriteter af, at hvis man vælger at sende sit barn væk fra hjemmet, så må det være fordi, at man har problemer i familien. Kan man ikke tage vare på sit eget barn? Har han eller hun problemer med at klare sig i skolen? Og er det i en sådan grad, at man ligefrem vælger at overdrage sit barn til fremmede?
På efterskolerne er man vant til at rekruttere blandt egne rækker. Forstået på den måde, at de elever, der vælger en efterskole som regel har fået den anbefalet af den nærmeste omgangskreds. Det kan være vennerne, der har gået der. Det kan være en tradition i familien i generationer. Eller måske er det skolevejlederen, der har vist vejen. Da mund-til-mund metoden fungerer fint og da efterskolerne generelt ikke savner elever, er man sjældent direkte opsøgende i sit optag.
Der er altså flere grunde til at antallet af flygtninge og indvandrere er meget lavt på kostskolerne. Men er det nu så vigtigt, at der kommer flere? Hvorfor satse på integration i noget af det allermest ”danske”, i Grundtvigs højborge, som de frie skoler kan ses som?
Det skal vi, netop fordi vores frie kostskoler er noget af det allermest danske med traditioner for udtrykkets frihed og ansvar for fællesskabet. Dermed ikke sagt at vi skal assimilere – tværtimod! Det er jo netop på kostskoler, at vi har masser af tid til at lære af hinanden og hinandens forskellige baggrunde, vaner, kvaliteter og evner. På kostskolerne knytter mange unge venskaber for livet og får perspektiv på, hvordan verden og samfundet ser ud. Og ”vi” er alle borgere i dette samfund. Derfor er det bydende nødvendigt, at også kostskolerne afspejler samfundet. Derfor er det bydende nødvendigt, at Thomas får en fornemmelse af, hvad det vil sige at være flygtning fra Afghanistan og Omar finder ud af, at danske unge er mere forskellige end de er ens.
Når det så er sagt, er der meget at gøre. Vi skal finde særskilte midler til danskundervisning i dansk som andetsprog på efterskolerne. I dag er den enkelte elevs undervisning afhængig af en opmærksom sagsbehandler og en skole eller kommune med særskilte ressourcer. Vi skal også finde ud af, at det ikke er så svært at bygge bro, når man bare har viljen og er den, der tager den første kontakt.
På Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne er man i gang med at oprette særlige forløb for flygtninge og indvandrere. Flere skoler har kontaktet kommuner og undersøger interessen for at bruge skolernes tilbud om at lære dansk i et miljø, hvor der også er danske elever.
På Baunehøj efterskole vil man lave sommerkursus, hvor ”nydanske” og ”danske” familier skal mødes og udveksle alt fra madopskrifter til politiske holdninger. Kurset skal hedde ”Verdensborger i Danmark”. På flere andre efterskoler er man i gang med at tage kontakt til flygtninge- og indvandrergrupper, til integrationskonsulenter og sprogcentre i lokalområderne.
Som Grundtvig siger i det udvalgte citat, hører alle til et folk, ”som sig regne dertil”. I fællesskabet på en efterskole, lærer alle elever, at de hører til. De lærer, at de har en forpligtelse til at deltage i fællesskabet. Dermed lærer de også, at deltagelse betyder, at de har mulighed for en indflydelse på omgivelserne. Hvis man som ung føler sig marginaliseret, kan det måske derfor være et efterskoleophold, der kan sætte skub i deltagelsen i fællesskabet med andre unge.
Grundtvig betoner også det vigtige ”modersmål”. Der er ikke tvivl om, at danskundervisningen for tosprogede på efterskole er central – også selvom dansk selvsagt ikke er ”modersmålet” her. Enkelte efterskoler begynder at tilbyde egentlig undervisning i dansk som andetsprog. Flere er på vej. I mellemtiden lærer Omar og Yagmur en masse dansk i snak med værelseskammeraterne, når de spiller fodbold eller når de laver lektier sammen med læreren på efterskolen.

Hvis du vil vide mere om Efterskolernes eller Husholdnings- og Håndarbejdsskolernes initiativer omkring integration, kan du kontakte integrationskonsulent Maren Ottar Jensen på Efterskolernes Sekretariat eller på marenottarjensen@efterskole.dk

Her kan du også bestille brochurer eller den omtalte dokumentarfilm om etniske minoriteter på efterskole på VHS eller DVD for 150,- kr (inkl. Moms og ekspedition).