Referat af ufe's lørdagsarrangement i København den 22. marts 2003

Lørdag den 22. marts holdt lokalgrupperne i København og Vestegnen deres årlige arrangement. Som sædvanligt lå temaet for lørdagsmødet tæt op ad det emne, som ufe's temanummer behandler. Ufe's temanummer i år hedder: En rummelig skole, Dansk som andetsprog - Klare mål
Sprogvurdering - Specialundervisning.
Emnet for lørdagsarrangementet i år var: Klare mål og sprogvurdering.
Der var mange tilmeldte - vi var 120 deltagere, og flere interesserede måtte afvises p.g.a. pladsmangel.

Formiddag: Oplæg om Klare Mål af Kitte Søndergård Kristensen, ansat ved JCVU Århus.
Ref.: Anette Hvidt
Vi blev gjort bekendt med, at den nye regering vil bruge betegnelsen: Fælles nationale Mål i stedet for Klare Mål. Dette vil gælde for alle fag, ikke kun dansk som andetsprog. Kitte pointerede, at det er vigtigt at huske, at Klare Mål for de øvrige fag også gælder for de tosprogede elever, og at undervisningen i dansk som andetsprog derfor i visse tilfælde kan betragtes som en vej til at nå målene i de andre fag, men at faget også har selvstændige mål alt efter elevgruppen og undervisningens organisering. Muligvis vil der senere komme nogle justeringer indenfor faget dansk som andetsprog. Med udgivelsen af faghæfte 19 i 1995 blev det slået fast, at dansk som andetsprog er et sprogfag for de elever, som ikke har dansk som modersmål. Med udgangspunkt i fagets CKF og i Klare Mål for dansk som Andetsprog beskrev Kitte det "særlige" ved dansk som andetsprog og gav os mange gode konkrete forslag til forskellige øvelser og aktiviteter. Samtidig fik vi også meget relevante litteraturhenvisninger. Det var en rigtig god, faglig formiddag krydret med Kittes morsomme eksempler fra dagligdagen. Jeg vil henvise til og varmt anbefale Kittes artikel i temanummeret 2003 side 17-22: Dansk som andetsprog. Klare Mål for dansk som andetsprog. Her kan man læse mere udførligt om emnet.

Efter frokost kunne man efter ønske fortsætte i en af disse grupper:

1 . Skriftsprogsvurdering fra mellemtrinnet og opefter
ved Anne Kirsten Knudsen, konsulent ved Amtscentret for undervisning, Fyns Amt.
Ref.: Anette Hvidt

Anne Kirsten refererede til et udviklingsarbejde, som foregik for nogle år siden på Abildgårdskolen i Odense med Lars Holm som konsulent. Det drejede sig om tosprogede elevers andetsprogstilegnelse. På et tidligt tidspunkt blev de tosprogede elevers skriftsprog udpeget som et område, der krævede mere opmærksomhed. Derfor besluttede man at beskrive og vurdere tosprogede elevers andetsprogstilegnelse ud fra analyse af udvalgte eksempler på elevernes skriftsprog. Dernæst skulle undersøgelsen ligge til grund for en drøftelse af, hvordan elevernes fortsatte andetsprogstilegnelse bedst kunne støttes.

Man ville tage udgangspunkt i et ressourcesyn og ikke et mangelsyn. Et egnet redskab var "feltanalyseskemaet". Det blev grundigt gennemgået for os, og vi så eksempler på elevers skriftsprog. Når elevens tekst blev sat i skemaet, blev det tydeligt for læreren at se mønstrene, hvor eleven havde de stærke og svage områder. Så kunne man herefter vejlede eleven m.h.t. hvilke områder, der skulle trænes. Vi fik også et eksempel på en elevs gode skriftlige udvikling. For at støtte udviklingen fremhævede Anne Kirsten, at det er en god idé at vise eleverne modeltekster, f.eks. fra aviser. Der skal arbejdes med ordforråd, begrebsindlæring og genreforståelse.

Vi fik virkelig et godt redskab til vores daglige arbejde. Jeg vil henvise til rapporten fra udviklingsarbejdet: "Temahæfte om Tosprogede elevers danske sprogbrug", Abilgårdskolen, tlf. 6610 2233. Her findes blandt andet feltanalyseskemaet, Skema til analyse af tosprogede elevers danske skriftsprog og relevante litteraturhenvisninger.

2. Anvendelse af klare mål og af portefølje som læringsstrategi og evalueringsmetode i modtagelsesklasser
ved Mona Engelbrect, konsulent i Afdelingen for Tosprogsudvikling i København.
Ref.: Lone Mølholm

Mona Engelbrecht, pædagogisk konsulent i Københavns kommune, fortalte i sin workshop hvordan man i kommunen systematisk udvikler og kvalificerer arbejdet i modtageklasserne.
Fokus har i et par år været på arbejdet med årsplaner og næste fokus er portefølje.
Klare mål (som det hed på kursustidspunktet) er en stor hjælp for udarbejdelsen af årsplanerne, evaluering/vurdering og i det hele taget for lærerens refleksion over elevens læring.
Klassens årsplan skal indeholde

• Mål og værdigrundlag for klassens arbejde
• Mål for det sproglige arbejde på de forskellige niveauer i dansk som andetsprog
• Mål for det faglige arbejde og det sproglige arbejde i fagene
• Mål for skole- hjemsamarbejdet
• Overvejelser over metoder, materialer og aktiviteter eleverne skal bruge for at nå målene
• Overvejelser over hvordan undervisningen evalueres
• Klassens aktivitetsplan
• Den kollegiale årsplan (arbejds- og mødekalender)

Eleverne vurderes og beskrives ved udslusningen efter 2 års undervisning i m-klassen.
Her har man i København udarbejdet en omfattende vejledning til vurdering af elevens kompetencer indenfor da2. Læreren skal vurdere eleven i forhold til de opstillede mål i klare mål for da2 - indenfor områderne kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, viden om sprogbrug og egen læring samt sprog, kultur og samfundsforhold.
Herudover er der mange eksempler på hvad læreren også kan beskrive f. eks.

• hvilke strategier eleven bruger ved tilegnelsen af da2 f. eks ud fra De' er HAM´SES
• elevens viden om dagligliv i Danmark
• på hvilke områder eleven behersker elementært fagligt ordforråd
• hvilke bøger eleven kan læse selvstændigt og hvilke eleven skal have hjælp til
• elevens evne til at vise empati og engagement i forhold udenfor egen eller familiens kreds

Eleverne i m-klasserne har indarbejdet gode læringsstrategier, og det er vigtigt at modtagende lærere i den nye klasse og i sprogcenteret bygger videre herpå, når eleven udsluses.
Her kan porteføljen være af stor værdi. Den synliggører elevens udvikling, ressourcer og vanskeligheder. Den kan kvalificere dialogen om elevens læring mellem modtageklasselæreren, modtagende lærer, elev og forældre. En portefølje er også en konkret og synlig måde for eleverne at følge egen udvikling og et godt udgangspunkt for diskussion med eleven om læringsstrategier og kompetencer. Læreren skal opstille kriterier for elevernes udvælgelse af egne arbejder, og eleverne skal begrunde sine valg mundtligt eller på skrift. Porteføljen er både en læringsstrategi og en evalueringsmetode.
Indlæringsprocesser og præstationer over tid kan tests ikke opfange og afspejle, det kan derimod porteføljen.

Tiden var for knap til de mange spændende og lærerige eksempler Mona kunne diske op med. Vi nåede at se et lille udvalg af de porteføljer der allerede samles i nogle m-klasser - og det skal blive spændende at følge og høre om erfaringerne fra arbejdet i disse klasser de kommende år.
Stor ros til konsulenterne og lærerne i modtageklasserne i København for deres store og imponerende arbejde med at udvikle kvaliteten af undervisningen.

3. Sprogevaluering som indgang til den rummelige folkeskole - identitetsmæssige perspektiver
ved Lisbeth Glerup, PD, tosprogskonsulent i Horsens.
Ref.: Lisbeth Eg Jensen

Lisbeth Glerups hovedpointe var at nogle danske læreres manglende faglighed omkring undervisning af tosprogede elever undertiden resulterer, i at lærerne vurderer tosprogede børn som fagligt svage og derfor henviser dem til skolens eksperter med henblik på at få dem testet og placeret i en særordning. Lisbeths Glerup tanker kan man læse mere om i hendes artikel, Fædreneland og faneed?, i dette ufe-nyt nummer.

I bogen Giv mig bolden for fa'n har Lisbeth Glerup skrevet flere af indlægene. Her kan man derfor også finde Lisbeths Glerups synspunkter på undervisning af tosprogede elever. Bogen er anmeldt i dette nummer af ufe-nyt.

4. Sprogvurdering af tosprogede småbørn/skolebegyndere
ved Mubeen Hussain, konsulent i Karlebo Kommune og Bente Bundgård, tale-hørekonsulent i Hvidovre Kommune.
Ref.: Merete Engel

Først gav de to oplægsholdere en kort præsentation af sig selv.
Mubeen indledte med at stille spørgsmålstegn ved, hvordan man lærer det danske sprog. Hun læste et digt, som viser vanskelighederne:

Vi starter ned lås, der i flertal er låse, men flertal af gås er gæs - ikke gåse.
Vi taler om fod, er der fler', si'r vi fødder, men skønt vi si'r flod, si'r vi aldrig flødder.
Er der én, er det den, er der to si'r vi disse. Hvorfor fa'n er så flertal af pen ikke pisse?
….

Med dette digt ville hun vise, hvor vanskeligt det er at lære det danske sprog. Selv kan hun fem sprog: urdu, punjabi, engelsk, arabisk og dansk. Men det har været vanskeligere for hende at lære dansk end de andre sprog, bl.a. på grund af de vanskeligheder, som digtet tydeligt viser. Ydermere fremhævede hun, at de fleste danskere ofte taler meget utydeligt, sluger ordene og snubber endelserne af. Det gør det ikke lettere at lære dansk.

Derefter gik hun videre med at omtale Folkeskolelovens §4A og understregede, at denne paragraf betyder, at sprogstimuleringen skal oprettes med 15 timer ugentlig. Timerne kan lægges i institutionerne eller i skoleregi. Bente fortalte derefter om kursusformen, som man bruger i Hvidovre kommune og som man kan læse mere om i Temanr. 2003, En rummelig skole.

Mubeen omtalte følgende fem vigtige punkter i tilegnelsen af andetsprog:

1. Forskelle i skolesucces forklares ofte med kulturelle eller biologiske forhold i børnenes baggrund. Nyere forskningsrapporter tillægger skolen og især kvaliteten af undervisningen en langt større rolle.
2. Undervisning på modersmålet har stor betydning for udviklingen af andetsproget og for den øvrige faglige udvikling.
3. Alle, der vokser op i Danmark, har brug for at beherske dansk på højt niveau. Det kræver såvel uformel kontakt med andre børn og voksne under opvæksten som en kvalificeret undervisning i dansk som andetsprog.
4. Børn lærer forholdsvis hurtigt det hverdagssprog, der knytter sig til uformelle situationer, men det tager tid at opbygge et nyt sprog til at klare de mere formelle og læringstunge situationer (minimum 2-3 år, evt. 4-7 år)
5. Børn over tre år kan i princippet ikke skifte modersmål, hverken i kognitiv, sproglig eller identitetsmæssig forstand. Også tosprogede elever, der behersker dansk på højt niveau, har et andetsprogsforhold til sproget.

På et spørgsmål, om andetsproget ikke efterhånden blev til barnets modersmål, citerede hun Jørgen Gimbel: "Man skal lave om på et barns barndom, hvis man vil gøre dansk til dets modersmål."

Derefter kom Mubeen og Bente ind på forskellen mellem testning og vurdering. Testning går på specifikke problemer, mens vurdering handler om tilegnelse af andetsproget. De understregede ydermere, at de kendte testmaterialer, ikke kan bruges, da de bygger på danske børns sprog.

For at kunne vurdere et barns andetsprog er det nødvendigt at have en viden om intersprog (mellemsprog), som er det sprog, der ligger mellem modersmålet og målsproget, her dansk. I tilegnelsen af dansk som andetsprog indgår, at barnet bruger kommunikationsstrategier. Fejl indgår som en del af tilegnelsen. (Hypotesemodellen)

Mellemsprog har fire karakteristika:

1. Interferens fra modersmålet.
2. Overføring fra målsproget.
3. Forenklet syntaks og morfologi.
4. Ringe ordforråd.

Mellemsprogsregler er forskellige fra barn til barn. Man må have viden om, hvordan mellemsprog udvikles for at kunne skelne mellem om evt. problemer relaterer sig til mellemsproget eller til specifikke vanskeligheder.

En sproglig vurdering går på at finde ud af, hvor barnet sprogligt befinder sig. Før man begynder en vurdering, må man stille sig selv følgende spørgsmål:

• Hvorfor vurderes barnet?
• Hvad vurderes?
• Hvordan vurderes? (metode - materialer)
• Hvem vurderer?

Til sidst gennemgik Bente to cases fra " Du har ik' spørt appelsin." Hun gav først lidt baggrundsviden om de to børn i casene, hvorefter deltagerne drøftede, hvordan man kunne tilrettelægge et videre forløb for børnene.

Mubeen rundede af med kort at gennemgå et vurderingsskema, som bruges i Karlebo kommune.

Det var en god og instruktiv eftermiddag, som gav deltagerne meget at gå hjem med.