i Odense den 9. november 2002

Referent: Annette Winther

Mødet fandt sted på Abildgårdskolen i Odense. En skole, der ofte har oplevet at være i de skrevne medier for problemer, og det virkede derfor meget overraskende for de mange gæster fra både Sjælland og Jylland at finde en velholdt, ren, arkitektonisk smuk og harmonisk skole, så mødet startede i en positiv atmosfære. En atmosfære, der p.gr.a. to gode foredrag, en dejlig frokost, en problemfri afvikling, gode værter og gode gæster holdt sig hele dagen.

KLARE MÅL – Hvordan gør vi det i praksis ?
Kitte Søndergård Kristensen, JCVU gennemgik på kompetent vis “Klare Mål” for dansk som andetsprog - først tilblivelseshistorien og derefter indholdet.
Vi fik anskueliggjort både vanskeligheden ved at skulle lave læseplan for så forskellige grupper, men også vanskeligheden for de “praktiserende lærere”, når elevgrupper med så forskellige startvilkår skal undervises efter samme læseplan:
Elever, der

1. får hele skoleforløbet på sædvanlig vis uden problemer i dansk skole
2. får hele forløbet i dansk skole, men som p.gr.a. problemer i indholdslæsning får det svært  på mellemtrinet
3. er i modtagelsesklasser
4. sidder i klasserne udslusede fra modtagelsesklasser
5. elever, der “ryger” direkte ind i danske “normalklasser”
6. elever i sprogstøttesystemer

Vi fik gennemgået de synoptisk opstillede delmål og CKF’erne. Kitte påpegede den ofte manglende lyttepædagogik og faren ved som lærer at blive “ført bag lyset” af de ofte teknisk dygtige læsere.Et morsomt eksempel om “Flappere,der kister” gjorde dette meget tydeligt for alle.

Kitte understregede forforståelsens betydning, eks: Jørgen Gimpel udvalgte på et tidspunkt 90 fagspecifikke ord og bad en gruppe lærere tage stilling til, hvilke af disse ord, de ville forklare, inden undervisningen gik i gang. Lærerne valgte 40 - af de resterende 50, som altså ikke ville blive forklaret, forstod de danske elever 42, de tyrkiske 15!

Vi fik mange gode anbefalinger, dels til brug i praksis, dels læseværdige skrifter.

• under lytteøvelser, gør klart for eleven, hvad skal man lytte efter
• megen brug af pararbejde, når kommunikationsstrategier skal udvikles
• brug af videoer uden lyd, når gættestrategier skal udvikles
• brug af Faghefte 19’s anvisninger for procesorienteret skrivning
• udvikle elevernes fornemmelse af, hvornår er jeg forfatter, hvornår sekretær, så tanker ikke tabes i ren form
• UFE’s temanumre
• Sprogforum, Maj 1998
• Abildgårdskolens rapport om skrivning
• Undervisning i andetsprogslæsning- og skrivning. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 26 . 2001
• Dansk sproglære: Pragmatik - sprog i brug. Dansklærerforeningen 1996
• Ministeriets hjemmeside

Kitte Søndergård Kristensen formåede igen at få os til at føle os bedre “klædt på” til opgaven med Dansk som andetsprog.

Kultur - før og nu
- her og der
- statisk eller bevægelig ?!
Efter frokost var Johs. Nørregaard Frandsen på scenen. Og dette udtryk bør faktisk tages bogstaveligt - god, god underholdning med et væld af viden og indsigt. Det var morsomt og lærerigt for alle, men måske med en ekstra dimension for vi “ældre”, som fik vores fortid beskrevet.
Vanskeligheden ved begrebet “kultur” blev slået fast - både noget man har (eller måske ikke har!!) og noget man er.

Dagens vestlige, stærkeste myte blev beskrevet - Peter Panmyten - drengen, der ikke vil være voksen, dermed heller ikke skaldet, rynket, sat.
Ronald Reagan blev brugt som eksempel - direkte fra pubertet til Alzheimer. Barsk, men illustrativt.
Et andet eksempel var Michael Jackson, der personificerer tvetydigheden, hverken hvid eller sort, hverken ung eller gammel, ikke til mænd ikke til kvinder eller til begge?? hans hus hedder “Neverland” - vi fik fortalt, at i en gammel version af Peter Pan fra 1911 hedder “Ønskeøen” ikke dette, men “Landet, der ikke er til at finde”!
Tidens nok modeord, men udtryk for en livsnødvendighed: flexibilitet, mobilitet og omstillingsparathed. Forestillingen om livet, lykken ligger ikke hos os, men nogle skridt foran os.
En brutal kultur, der siger: skrot ritualerne, traditionerne, vanerne og uvanerne. Tanker, sagde Johs. Nørragaard frandsen, der nok kan indebære frigørelsen, men som samtidig indebærer enorme omkostninger.

Med udstyr, kropssprog, rullende gang oplevede vi lektoren fra Syddansk Universitet som “hiphopper” og forklaringer fulgte.
Hvorfor den omvendte kasket?
 den er sat, så den ikke ryger af i “tidens hastighed”
 nakken er det sårbare sted, den skal beskyttes
Hvorfor det løse, for store tøj?
 et skjulested

Samtlige ungdomskulturer har haft “noget” med nakken - skinheads lader den være bar og ubeskyttet, indrammet af ringe i ørerne - usårlighed, på et tidspunkt havde mange unge nakken dækket af langt hår etc.
Utroligt mange verbale, faste udtryk anvender nakken, og alle betyder de et eller andet med undertrykkelse, “ få ned med nakken”, “nakke nogen” etc.
Vi blev også ført ind i “lydkulturen” - beat’en, rock’en.
Hvad er en rockkoncert? . andet end fællesskabet, sammenligneligt med en gudstjeneste.
En sanger/forkynder, der “synger” om den rene elendighed, men “så kom du ind i mit liv” - rock kunne kun opstå i en kristenkultur - tydelige tegn på forandring i den sociale kultur - en frigørelse, der koster sociale relationer. Og i denne kompleksitet “clasher” så de nye etniske gruppers tro på ritualer, traditioner og vaner. For Johs. Nørregaard Frandsen var det væsentligste argument for integration: vi har brug for nye, sociale kompetencer.
Vi blev anbefalet:
 Hiding in the Light
 Peter Gundelach’s, Danskernes værdier

Efter en kaffepause fulgte vi så Johs’s tur tilbage til starten - og med ham fulgte vi “ældre”, da han jo genkendeligt oprullede materiel-kulturens forandring:
Indførelsen af nylon, plastik, rustfrit stål, linoleum, de elektriske køkkenapparater - det bliver så let, skal ikke stryges, vi kan holde mere fri. Verden blev flyttet væk fra os - en ny livsform i parcelhus, privatejet, fritliggende, individualiseret skabes i årene fra 1950 til 1980 - klassedelingen ophører, alle får chancen for boglige uddannelser - vi vil op, vi vil være unge, vi vil være rige - denne danske livsformstradition er kun ca. 50 år gammel - er vi da alle 1. generationsindvandrere???
Det er jo svært at vide, hvem “de andre “er, før man ved, hvem man selv er!
Vi fik på morsom vis - og som sådan jo ofte lettere at forstå - beskrevet kynismen: turboen kører med Peter Panerne, - men nogle kommer altså ikke med!

Tak til både Kitte Søndergård Kristensen og Johs. Nørregaard Frandsen for en god lørdag med efterfølgende mange tanker.