af Sus Tonnisen, lærer på Silkeborg Handelsskole

På Silkeborg Handelsskole har vi de sidste 5-6 år oplevet  en stigning i antallet af sent ankomne tosprogede elever på Handelsskolens Grunduddannelse.
Nogle kommer direkte til handelsskolen efter at have modtaget undervisning på Silkeborg Sprogskole, andre har været i gang med anden uddannelse f.eks. på Teknisk Skole eller VUC, og de yngste af dem kommer fra folkeskole eller GFU (Grundskole for sent ankomne unge).
De fleste elever er skole/studievante og veluddannede, men de klarer sig ikke godt i den del af det danske uddannelsessystem, som de har stiftet bekendtskab med. De mangler sproglig kompetence, og kan ikke tilfredsstillende honorere de krav, som underviserne og uddannelsen stiller.

I 1999 besluttede vi på Silkeborg Handelsskole, efter mange frustrationer i den daglige undervisning, og efter at have set flere tosprogede ”droppe ud” midt i forløbet, at forsøge at gøre noget konstruktivt ved situationen ved at ”klæde os bedre på” til at sikre, at de tosprogede elever kunne gennemføre en Hg-uddannelse.

Med stor og positiv støtte fra ledelsens side gik jeg i gang med ”Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne”.
Uddannelsen er 1-årig (=ét årsværk), foregår på Danmarks Pædagogiske Universitet, og indeholder følgende elementer:

• Sprogbeskrivelse
• Sprogtilegnelse
• Andetsprogspædagogik
• Kulturforståelse og interkulturel kommunikation
• Samt 4 ugers obligatorisk praktik på en sprogskole

Sideløbende hermed forsøgte vi at udarbejde et ”sikkerhedsnet” på skolen:
Alle tosprogede elever blev tilknyttet den samme studievejleder. Jeg fik kontaktlærerfunktion i forhold til eleverne, og vi oprettede dansk som andetsprog skemalagt med 5 timer ugentligt i en valgfagsblok.
Dette skabte en mere stabil situation for de tosprogede elever. De havde nu sikkerhed for kompetent vejledning via en fast vejleder, som kendte dem og deres baggrund godt. Derudover fik de mulighed for i 5 timers ”åndehul” om ugen dels at udvikle deres sproglige kompetence, dels at få lektiehjælp og dels at debattere kulturelle-, personlige-, faglige- og andre problemer i et forum præget af tryghed og forståelse. Endelig gav kontaktlærerfunktionen, som i forhold til de tosprogede elever timemæssigt var meget elastisk, mulighed for hele tiden at følge med, samle op og koordinere i forhold til den enkelte elev i et samarbejde med studievejlederen.

Samarbejde mellem Silkeborg Kommunes ungdomsuddannelser.
På Silkeborg Handelsskole deltager vi herudover i et projekt ”skolekontaktnetværk”, hvor ungdomsuddannelserne i Silkeborg samt Silkeborg Sprogskole, Silkeborg Produktionshøjskole og Silkeborg Ungdomsskole i samarbejde med GFU (Grundskole for sent ankomne unge tosprogede i Silkeborg) har udviklet præsentationsforløb, som sikrer, at en ung flygtning/indvandrer i løbet af tre år har været på

• 3 forløb på Teknisk Skole
• 2 forløb på Social- og Sundhedsskolen
• 1 forløb på Handelsskolen

Praktisk foregår dette ved, at der i hver skoleform er fastlagt 2 uger årligt, hvor eleverne fordeles på de forskellige forløb.
Der er udarbejdet præsentations- og informationsmateriale for de forskellige ungdomsuddannelser på flere sprog.
I dette forum foregår meget koordinering og erfaringsudveksling skoleformerne imellem, ligesom der også her er en form for sikkerhedsnet for eleverne.

Antallet af tosprogede elever stiger i disse år i ungdomsuddannelserne. For at hindre frafald blandt denne gruppe elever bør der satset mere på efteruddannelse af lærere og på koordinering af udviklingsarbejde vedrørende de tosprogede elever. Dette kræver samarbejde, åbenhed og positiv indstilling.
Jeg synes, at vi i Silkeborg er kommet godt i gang, overordnet. Vores ”forsøg” kører på 3. år og vores tosprogede elever giver udtryk for stor tilfredshed.

Tilbage er imidlertid stadig den enkelte faglæreres frustration over, at tosprogede elever klarer sig markant dårligere end danske elever, og det viser i neon, at der stadig ligger store problemer tilbage.
For eksempel må vi arbejde hen i mod, at undervisningen i ungdomsuddannelserne faktisk afspejler, at der er tosprogede elever tilstede i den daglige undervisningssituation. Dette stiller krav om, at den enkelte lærer ved så meget om dansk som andetsprog, at han kan justere sin undervisning ud fra denne viden.
Og vi må nødvendigvis undlade at vurdere tosprogede elevers skriftlige og mundtlige arbejde ud fra en modersmålsnorm dvs. acceptere og respektere at en tosproget elev for altid vil være tosproget.

Der ligger et krævende, men spændende og nødvendigt arbejde og venter ………….