Ufe - Undervisere for tosprogede elever

af Johny Frederiksen

Følgende lille artikel er en opsummering af DLF’s integrationspolitik ”Fællesskabets skole i et multietnisk samfund”, en opsummering af Sørens Hegnbys vurdering af integrationsindsatsen hidtil samt et forslag til hvad UFE kunne gøre.

1. DLF’s integrationspolitik

Efter halvanden times debat vedtog Danmarks Lærerforening på den nyligt afholdte kongres i stor enighed et politikpapir om integration af tosprogede elever.
Forude venter der nu et kæmpearbejde for de enkelte kredse med at sætte sig ind i tosprogsproblematikkerne og med at finde ud af, hvordan man lokalt skal udmønte politikken.

Sidst DLF på en kongres formulerede sig vedrørende foreningens integrationspolitik var i 1993, hvor kongressen vedtog en resolution, der understreger, at folkeskolen har et stort medansvar for integrationen.
I forbindelse med kongressen i 1993 revidere foreningen sin politik for tosprogede elever. En politik der stammer tilbage fra midten af 80érne, og hvor vægten i politikken meget lå på Danmark som et modtagerland – dvs. papiret bl.a. omhandlede politikker for modtagelse af nye flygtninge og indvandrede.

Det nye politikpapir beskæftiger sig ikke med modtagelsesproblematikkerne på trods af at flygtninge i de sidste 3- 4 år er blevet spredt ud over hele landet – med det resultat at ca. 150 nye skolevæsener netop nu arbejder med, hvordan de skal håndtere sent ankomne flygtninge- og indvandrerbørns integration i folkeskolen.

Indtrykket af Danmarks Lærerforening og mange kredsstyrelser er at kendskabet til integrationsproblematikker ikke er overvældende, og at de mange nye lærere, der rundt om i kommunerne skal starte nye modtagelsesklasser eller lign., ikke kan hente megen hjælp hos deres fagforening.

Politikpapiret er på 10 sider og er her gengivet i punktform:

Fællesskabets skole i et multietnisk samfund
Mangfoldigheden en resurse - som kræver resurser

Det multietniske samfund er ikke til diskussion –
det er en realitet
Stat og kommuner må have en fælles strategi for, hvordan ansvaret for integration og de økonomiske byrder fordeles
Kommunerne skal forpligtiges til at have en lokal politik for integration, der også omfatter bolig- og arbejdsmarkedsområdet, og kommunerne skal være parate til at samarbejde på tværs af kommunegrænserne.
Integrationsopgaven er en opgave for alle. Integrationsopgaven kan kun løses i et tæt samarbejde mellem en række samfundsinstitutioner, arbejdsmarkedet og ansvarlige organisationer
Folkeskolen ”Fællesskabets skole – Danmarks vigtigste samfundsinstitution” har en central rolle i arbejdet med integrationsopgaven.

Kulturmødet

Undervisning af tosprogede elever er hele skolens opgave
Skolens opgave er at være med til at lægge grunden til et aktivt medborgerskab for alle
Skolen skal synliggøre børn fra de etniske minoriteter, både i sin undervisning og sine udviklingsplaner
Folkeskolen skal formidle dansk kultur samtidig med at den kulturelle mangfoldighed skal bruges positivt
Kommunerne skal ansætte flere tosprogede lærere, der kan spille en vigtig rolle som sprog- og kulturformidlere
Ligeværd, ligestilling mellem kønnene og demokrati er eksempler på grundlæggende værdier, som skolen må kræve, at alle respekterer
Interkulturel undervisning skal have en central placering i skolens hverdag.

Forældresamarbejdet

Aktivt forældresamarbejde er et af skolens væsentlige bidrag til integrationen
Den enkelte skole må tydeliggøre, hvad den står for, og hvad den konkret forventer af forældrene
Forældrene skal opfordres til at sætte ord på deres forventninger til gavn for dialogen mellem skole og hjem
Kommunerne må sikre de etniske minoriteter generel information, som den enkelte skole kan tage afsæt i
Alle etniske grupper skal have mulighed for indflydelse i råd og bestyrelser.

Undervisningen

For tosprogede elever er det særlig vigtigt, at der tages konkret udgangspunkt i det enkelte barn
Dansk som andetsprog skal udbygges og integreres i alle fag
Modersmålsundervisningen skal styrkes og gøres bredere - og have sammenhæng med skolens øvrige undervisning
Alle kommuner skal kunne trække på velkvalificerede tosprogskonsulenter og pædagogisk- psykologisk rådgivninger
Faget kristendomskundskab skal ændres til religion og gøres obligatorisk.

Lærerne

Lærerne skal være bevidste om, at de er rollemodeller.
Undervisning af tosprogede elever skal opprioriteres i lærernes grund-, efter- og videreuddannelse.
Kommunerne skal ansætte flere tosprogede lærere for at afspejle befolkningssammensætningen.

Rammerne

Alle tosprogede børn, der har behov for det, skal tilbydes tidlig sprogstimulering, modersmålsundervisning og undervisning i dansk som andetsprog
Alle børn bør starte skolen i børnehaveklassen
Alle skoler med tosprogede elever skal have adgang til tidssvarende undervisningsmidler.
Der skal etableres særlige foranstaltninger for tosprogede elever, der gennem social udstødning har udviklet en afvigeridentitet
Alle skoler skal have de nødvendige resurser til at løfte integrationsopgaven. Skoler med mange tosprogede elever må derfor sikres ekstra resurser.

2. Evaluering af folkeskolens integrationsindsats

Der er tilsyneladende ikke sammen med revideringen af politikken forsøgt lavet en status / evaluering af hvordan folkeskolen hidtil har klaret integrationsopgaven.
Der findes da heller ikke meget evalueringsmateriale, hvoraf man kan uddrage konklusioner vedrørende tosprogedes udbytte af undervisningen i folkeskolen.

Lena Lidenskov har i forbindelse med PISA-materialet (på et spinkelt grundlag) konkluderet at andengenerationsindvandrere dvs. elever, der er født i Danmark har klarer sig mindre godt i folkeskolen sammenlignet med ”danske” elever.

Lena Lidenskovs betragtninger har fået Søren Hegnby til under overskriften ”Beskæmmende resultater” (Folkeskolen nummer 40) at give udtryk for sit syn på hvordan folkeskolen hidtil har klaret integrationsopgaven.

Hegnby gør opmærksom på at hans synspunkter er personlige, men han har sit erfaringsgrundlag i orden med mange års virke inden for tosprogsområdet og som nuværende leder af Afdelingen for Tosprogsudvikling i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Han skriver bl.a.:
”Der er i den danske folkeskole begået graverende fejl i undervisningen af tosprogede elever”.
”Danske kommuner bruger ganske mange resurser på undervisningen af tosprogede elever ……. Men resurserne er ofte anvendt meget lidt målrettet og uden større faglighed”…… ”På mange skoler anvendes de tildelte resurser ikke til undervisning i dansk som andetsprog, men indgår i skolens samlede pædagogiske råderum”.

Søren Hegnby finder nemt forklaringer uden for folkeskolen. ” ……. undervisningen af tosprogede har i mange år været misbrugt af politikere til at komme med absurde, nationalistiske synspunkter”…….”modstanden mod det internationalt anerkendte begreb ”dansk som andetsprog”…….. ”Først for nylig har vi fået et professorat i dansk som andetsprog, og først fra august 2002 er dansk som andetsprog indført som liniefag ved seminarierne”.

Tilgangen til integrationsopgaven
Om tilgangen til opgaven med at undervise tosprogede skriver Søren Hegnby:
”Hele politiseringen af området har spredt så stor forvirring, hos mange danske lærere, at deres børnelærdom fra seminariet om at tage udgangspunkt i det som børnene kommer med – for eksempel sprog og kultur – ikke helt gælder på dette område.
Hvis tosprogede elever oplever, at skolen ikke interesserer sig for deres kultur og sprog og betragter dem som ”blanke papirer, der skal skrive dansk på”, så taber de selvtillid og styrke.
Og så lærer de mindre!”

”…..vi kan ikke leve med at producere en underklasse med anden etnisk baggrund i skolesystemet.”

Forslag til handleplaner
Søren Hegnby foreslår 7 tiltag, som den enkelte kommune / skole selv kan iværksætte.
I punktform ser de således ud:

En målrettet anvendelse af de kommunale tosprogsresurser –
de skal anvendes til undervisning i dansk som andetsprog, styrket forældresamarbejde med tosprogede forældre og udviklingsarbejder på området.
De skal ikke delvist anvendes til et generelt resurseløft på skolen.
En kraftig satsning på efteruddannelse i dansk som andetsprog og kulturmødeproblematikker –
Finasier satsningen ved, at eleverne får lidt færre lektioner i en
Gode viljer er ikke nok – de skal suppleres med faglighed.
En årlig dokumentation af, hvorledes henholdsvis tosprogede og etsprogede elever klarer sig i kommunen -
for eksempel målt på folkeskolens afgangsprøver.
Ansættelse af flere tosprogede lærere –
der kan fungere som identifikationsfigurer og brobyggere samt sikre, at børnenes modersmål kan bruges til noget i skolens undervisning.
En holdningsdiskussion på skolerne –
Hvilke tilpasninger af vores undervisning og forældresamarbejde bør vi foretage os.
Inddragelse af børnehaver og fritidshjem i en uddannelsestænkning -
Hvordan kan daginstitutionerne bidrage til tosprogede børns læring.
En sammenhængende og intensiveret indsats for de sent ankomne tosprogede –
De skal bringes frem til et faglig og sprogligt niveau, så de kan klare sig i de ordinære ungdomsuddannelser.
Vi ved at det typisk varer 4- 7 år – tilbuddet skal afspejle denne viden.
Hellere uddannelse end langvarig bistandshjælp.

3. Et slag i luften ?
UFE og integrationsindsatsen

De fleste UFE-medlemmer vil nok kunne være enige i Søren Hegnbys vurdering af integrationsindsatsen, og med forskellige forbehold er mange nok også enige i de fleste af de forslåede tiltag for at bedre den.
Mange af os har sikkert prøvet at foreslå lignende tiltag over for kolleger, tillidsfolk, skoleledere eller politikere uden at kunne ”komme igennem”.

Vi mangler ”vægt” og dokumentation, der ikke kan afvises.
DLF har vægten og mulighederne for at frembringe dokumentation, og som der står i DLF’s politik, ”Folkeskolen ”Fællesskabets skole – Danmarks vigtigste samfundsinstitution” har en central rolle i arbejdet med integrationsopgaven.”

En af UFE’s store opgaver i tiden frem over må være at holde DLF fast på den vedtagne politik og samtidigt støtte i arbejdet med at udmønte politikken centralt og lokalt.
Vi må forlange handleplaner og handlinger for politikkens forskellige områder.

En god begyndelse kunne være, at vi i UFE arbejdede med integrationspolitikken og lavede forslag til handleplaner, som vi så kunne understøtte gennemførelsen af.