Ufe - Undervisere for tosprogede elever

- med eksempler fra et lyttekursus for indskolingen

af Lotte Svane, Møllevangskolen, Århus

På Møllevangskolen i Århus har vi i de seneste år brugt en del tid og energi på at udvikle vores sprogcenter. Et af indsatsområderne har været sprogcentrets organisering, som vi har forsøgt at effektivisere og forbedre. I den forbindelse har vi prøvet kræfter med kursusformen som undervis-ningsform.

Kursusformen som alternativt undervisningstilbud:
Fire gange årligt har vi fra sprogcentrets side udbudt tre kurser inden for tre forskellige faglige områder. Hvert kursus har været udbudt til alle tosprogede elever på én årgang - altså også til de, der ellers ikke benytter sprogcentret til daglig. Kurserne er typisk forløbet over to uger med 1 til 1½ klokketimes undervisning pr. dag.
Kurserne har været tilrettelagt ud fra en tænkning inden for de fire grundlæggende færdigheder: læse - skrive - tale - lytte. Vi har forsøgt os med så forskellige kurser som bl.a. bevægelses- og kommunikationskursus (indskolingen), lyttekursus (indskolingen), indholdslæsekursus (indskolingen og mellemtrinet), procesorienteret skrivning (mellemtrinnet), grammatikkursus (overbygningen) og eksamenskursus/studieteknik (overbygningen).

Kursusformens fordele og ulemper:
Når man tilrettelægger et kursus kan man forsøge at træne en enkelt færdighed på forskellige måder, eller man kan lægge en bestemt indholdsmæssig tematisk vinkel ned over kurset. Ud fra vores erfaringer kan vi ikke afgøre, om det ene er bedre end det andet, men man skal være sig bevidst, hvad man vil med kurset; man kommer hurtigt til at ville favne for bredt - og så er kursusformen ikke længere hensigtsmæssig... I det hele taget er det væsentligt at gøre sig klart, at kursusformen har sine forcer, men bestemt også sine svagheder.
Ud fra erfaringerne på Møllevangskolen kan følgende umiddelbare fordele ved kursusformen nævnes:

vi tilgodeser langt flere børn under et kursusforløb, end vi gør til hverdag.
vi arbejder med nye elevsammensætninger uden om eksisterende roller og hierarkier.
vi afvikler korte, men intense forløb med den snævre faglighed i højsædet - hverdagens afbrydelser med alt fra tandlægebesøg til konfliktløsninger er i kursusperioden ikke vores bord.
Vi har tid til fordybelse, idet vi kun arbejder med et enkelt område, som vi til gengæld kan bruge megen krudt og mange timer på.

Det sidste punkt er til gengæld også kursusformens største svaghed. At isolere en enkelt færdighed er tillokkende på papiret, men kan i praksis virke noget kunstigt. - Når man arbejder med skriftlighed ér det jo eksempelvist oplagt at inddrage læsning og responsarbejde, og i arbejdet med lytteforståelsen er det naturligt også at arbejde med tale/kommunikation. Vi har erfaret, at denne problematik fylder meget i kursernes tilrettelæggelse. På den ene side ligger det så dybt i os som lærere at tænke i helstøbte forløb, hvor flere færdigheder og kompetencer tilgodeses, at arbejdet med en isoleret færdighed kan virke fastlåst og begrænsende, men på den anden side har vi oplevet det som givende (og helt befriende) for både lærere og elever ind i mellem kun at beskæftige sig med en enkelt færdighed i et kort, intensivt forløb. - Ideen med kurserne er jo netop også, at de kommer drypvist som korte, afsluttede supplementer til den daglige og indholdsmæssigt mere sammenhængende undervisning.
I det nedenfor skitserede lyttekursus har vi både opridset øvelser, der isolerer arbejdet med lytteevnen (de transaktionelle øvelser), og øvelser, der også inddrager andre færdigheder (de interaktionelle øvelser.

Lytning som kursusindhold
Da vi første gang skulle forberede et kursus i lytteforståelse, rejste det helt banale spørgsmål sig: Hvad vil det egentlig sige at lytte? Handler det dybest set ikke bare om at tie stille og høre efter?
Vi nåede selvsagt hurtigt frem til, at det ikke kun drejer sig om at holde bøtte, men at lytteforståelsen er mere kompleks end som så.

Der sker nemlig det, at man på modersmålet automatisk lytter topstyret. Man sætter ubevidst det hørte ind i en sammenhæng, og man er uden videre i stand til at sortere det uvæsentlige fra.
På 2.sproget er man derimod tilbøjelig til at lytte bundstyret; man forsøger at forstå alle enkeltord, men mister i jagten på detaljen let sammenhængen og den overordnede mening. Mange tosprogede elever oplever således dagligt at sidde i klassen og nok høre, hvad der foregår, men uden at forstå ret meget af det.
Man kan altså sagtens lytte uden at forstå - og vigtigere endnu: uden at forsøge at forstå. Dette blev vores omdrejningspunkt, og vores forberedelse af lyttekurset tog derfor udgangspunkt i, at

det er muligt at træne lytteevnen
der findes forskellige måder at lytte på

At lytte er altså en aktiv proces, der kræver både tilstedeværelse, viden og strategier. I faghæfte 19 for Dansk som andetsprog1 sondres mellem tre lyttemåder. Disse har vi taget til os som overordnede kategorier for arbejdet med at træne lyttestrategier:

Man skelner mellem:

Global lytning
Hvor det væsentlige er at danne et overblik over hovedindholdet
Intensiv lytning
Hvor så mange detaljer som muligt søges opfanget
Fokuseret lytning
Hvor ét bestemt aspekt sætte i fokus

Mange tosprogede elever vil have tendens til udelukkende at benytte intensiv lytning, og når dét så bliver for anstrengende (og det gør det!), giver de op og lukker af. Vi har som lærere måske også selv en tendens til at forvente, at vore elever hele tiden lytter intensivt - også selvom vi fra egne erfaringer ved, at vi lytter forskelligt fra situation til situation: - Når vi hører radioavisen, er det overskrifterne, vi (måske) bagefter kan gengive. - Når vi ser vejrudsigten på tv, lytter vi kun efter de oplysninger, der vedkommer os selv, mens vi ved et foredrag forsøger at få det hele med. Ikke desto mindre kender de fleste af os nok også situationen, hvor vi opmærksomt sidder og lytter for pludselig at opdage, at vi ikke har hørt de sidste mange sætninger med det resultat, at sammenhængen er forsvundet for os...

Forskellige opgavetyper
Det er altså væsentligt for vores tosprogede elever at træne forskellige måder at lytte på, så de efterhånden ubevidst kan vælge den mest hensigtsmæssige strategi i forhold til den enkelte situation. I tilrettelæggelsen af et lyttekursus må træningen af de forskellige lyttemåder derfor overvejes, ligesom typerne af opgaver skal gennemtænkes: Overordnet set kan der sondres mellem to opgavetyper, når man træner lytteforståelse:

Opgaver, der kræver transaktionel lytning:
Envejskommunikation, der 'kun' kræver, at eleven lytter (ex: træne i at høre en besked eller en instruktion)
Opgaver, der kræver interaktionel lytning:
Reel kommunikation, der kræver aktivitet og mundtlig deltagelse (ex: samtale- og kommunikationsøvelser)

Den enkelte lærer må ud fra kendskabet til elevgruppen og intentionerne med kurset vægte, hvorvidt den ene lyttemåde skal trænes mere end de andre, og hvorvidt den ene opgavetype er mere hensigtsmæssig end den anden. I nedenstående opgaveforslag har vi, som det fremgår af oversigten, forsøgt at tilgodese alle tre lyttemåder og begge opgavetyper.

På Møllevangskolen udbød vi fra sprogcentret i efteråret 2000 det første lyttekursus til alle tosprogede elever på 2. årgang, og vi har siden gennemført et tilsvarende med 0. og 1. årgang. Nedenfor følger et mindre udpluk af de opgaver, vi har benyttet os af undervejs i vore kursusforløb. Vi sammensatte hver gang et varieret forløb, hvor hver lektion typisk indeholdt 2 - 3 forskellige opgaver og altid afsluttedes af oplæsning. Mange af opgaverne gentog vi i løbet af de 14 dage, det enkelte kursus varede.

- Alt efter aldersgruppe og elevsammensætning er nogle af opgaverne mere velegnede end andre, men det bedste man kan gøre, er at prøve sig frem, se, hvad der virker, og gentage og udbygge succeserne.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Opgaver til småfilm eller tegnefilm:
1. Fjernsyns-speak:
Vi så en tegnefilm á ca. 6 minutters varighed. Børnene fik besked på at lytte godt efter speaket og prøve at huske, hvad historien handlede om. Derefter legede vi, at DR's lydspor var gået i stykker, og at vi nu skulle lave lyd til "Fjernsyn for dig". Med en "mikrofon" i hånden skiftede børnene til at speake til tegnefilmen, som vi lige havde set.
Vi brugte Kim Fupz Aakesens "Sallies historier". De er meget morsomme, har en god etik og Peter Frödins speak kræver god koncentration, da mange lidt pudsige vendinger anvendes.

2. Spørgsmål til film (før-lytning):
Vi så en kortfilm, hvortil læreren hele tiden stillede spørgsmål, hvis svar var at finde i lydsporet.
Spørgsmålene blev stillet, inden svarene kom, og ikke som kontrollerende efter-spørgsmål.
Der blev stillet to spørgsmål ad gangen som f.eks.: "Hvem kan høre, hvad drengen hedder?" og "Hvad er det, manden i traktoren siger?". Når et barn havde et bud på et svar, stoppede vi filmen og hørte buddet, hvorefter nye spørgsmål kom til.

Vi brugte kortfilmen "Cykelhelten". Den har meget autentisk lyd (lidt svær at opfange), og
handlingen er så langsom, at børnene kan koncentrere sig om dialogen.

3. Spørgsmål til film (efter-lytning):
En mere traditionel udgave af øvelse 2: Vi så en lille dukkefilm (vi brugte en gammel version af
"Den standhaftige tinsoldat"), og undervejs standsede læreren filmen og spurgte ind til
handlingen og til replikkerne. Denne øvelse kan let virke meget kontrollerende og kan måske
også ødelægge noget af den æstetiske oplevelse, men ikke desto mindre er de små børn meget deltagende og opmærksomme.

Kommentarer:

Børnene synes, at øvelserne er sjove (alene det at få lov at se (tegne-)film).
Der er en god koncentration blandt børnene til disse øvelser!
Man hører lynhurtigt, hvor meget det enkelte barn har forstået.
Det er interessant at høre, hvilke ord og vendinger børnene tager til sig.
Det kan være problematisk at få de mere generte med på øvelsen; en enkelt pige oplevede øvelse 1 som ubehagelig.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Par-opgaver:
1. Klippe-klistre-opgaver:
Vi har anvendt en del øvelser fra fremmedsprogsmaterialet "33 par-arbejder til sprogundervisning", som på forskellige niveauer kan bruges til lyttetræningsopgaver. Vi har dels ladet læreren være instruktør og dels ladet eleverne arbejde sammen to og to som gensidige vejledere.

2. Legoklods-opgaver:
Børnene placeres to og to med en skærm i mellem sig, så de ikke kan se hinanden. De har hver en bunke legoklodser med klodser i forskellige størrelser og farver - elevernes bunker er ens. Det ene barn fortæller det andet, hvad det skal gøre med klodserne, således at de ender med to (mere eller mindre) ens figurer. Når de er færdige checker de resultatet og taler om deres forklaringer.

3. Tegne-opgaver:
Børnene placeres to og to som i øvelse 2. De får hver udleveret en blyant og et A-4 ark med f.eks. seks nummererede felter. Den ene fortæller den anden, hvad der skal tegnes. Det kan være "tre bolde i felt 6", et blåt kryds i felt 2" o.s.v. Hvis instrukserne ikke er klare nok, må den lyttende spørge ind. Slutteligt sammenligner eleverne deres tegninger.

Kommentarer:

Børnene synes, at legene er sjove.
Øvelserne træner både det at modtage en besked og give en instruktion.
For indskolingselever er disse opgaver auditivt og kommunikativt ret krævende.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Historie-opgaver:
1) Oplæsning / lydbøger:
Vi hørte lidt lydbånd i slutningen af hver lektion. Det er altid godt at høre historie, og så er der den sidegevinst, at de præsenteres for noget grundlæggende dansk kultur. Lydbogen har den fordel (i andre situationer ulempe), at der ikke er mulighed for at aflæse mening ud af oplæserens kropssprog, betoning og mimik, så den kræver megen auditiv opmærksomhed

Det var fint med den valgte bog ("Gummi Tarzan"), men der går lang tid med det. Anden gang vi afholdte vores kursus, valgte vi korte, afsluttede historier; dette bevirker, at man ikke er bundet op på at blive færdige med en hel roman inden for kursets forløb.

2) Eventyr-oplæsning med dramaleg:
Vi brugte eventyret "Askepot". Inden historien bliver læst op, får børnene tildelt roller: Askepot, søstrene, en lakaj, stedmoren, prinsen, en kusk, kongen m.fl. Hver gang en rolle nævnes, skal det pågældende barn gøre, hvad der bliver sagt. Ex: "Askepot gjorde rent", hvorpå eleven agerer det, "lakajen åbnede døren", hvorefter 'lakaj-eleven' åbner døren (eller lader som om) o.s.v.

Kommentar:

Børnene er gode til at hjælpe hinanden, hvis der er en, der ikke har opfattet, at vedkommende er 'på'.
Legen er en virkelig god træning i at lytte fokuseret.
Ordforrådet tilgodeses, da det er nødvendigt for eleverne at spørge, hvis der er noget, de ikke forstår (man er nødt til at vide, hvad en lakaj er for at kunne spille én…).
Andre historier vil naturligvis kunne bruges, men eventyrerne er gode p.g.a. de mange gentagelser.

3) Eventyr-oplæsning med korrektur-lytning:
Som opfølgning på ovenstående øvelse 2 kan man genlæse eventyret, men denne gang med en masse sproglige fejl. Det gælder således om at rette alle lærerens dummefejl! Ex: "Askepot havde tre søstre, som var så gode mod hende"… - Der kommer er ramaskrig fra børnene, som synes, det er sjovt, mens deres lyttemotivation er helt i top!

Blandede opgaver:
1) Simon siger:
Den gode, gamle leg "Simon says", hvor en person er Simon, som bestemmer, hvad de andre skal gøre. Ordren gælder kun, hvis der siges "Simon siger" først. Ex. "Simon siger, rejs jer op". Gør man, hvad der bliver sagt, når der ikke siges "Simon siger" først, går man ud. Den, der er tilbage til sidst, er Simon næste gang og må styre forløbet.

Kommentar:

God leg, som børnene elsker.
Legen kræver lyttedisciplin. Hvis børnene begynder at være dommere over for hinanden, misser de næste ordre.
Man kan let udvide ordre-rækken og dermed træne børnene i ikke kun at høre den første del af en besked. (Ex: "Simon siger rejs jer op og klø jer på næsen")

2) Instruks-leg:
Børnene sidder på deres pladser, og man vælger en elev, der i normalt taletempo får en del instrukser, som vedkommende skal udføre. Man kan oplagt lade instrukserne være skolerelevante - det vil sige lignende de instrukser, som børnene møder i et klasselokale, af hvilke mange tosprogede elever kun opfatter den første halvdel. Jo bedre børnene er, jo længere laver man opgaverne. Ex: "Gå op til din skuffe og hent dit danskhæfte, og derefter går du hen til skabet i hjørnet og tager lim, saks og farver, og så sætter du dig ned på din plads og åbner hæftet, så du er klar til at tegne, når jeg siger til!"

3) Lyde fra hverdagen:Der findes et hav af Cd'er med lyde fra vand, gårdens dyr, trafik, butikker o.s.v.
At lytte og se, hvem der først kan gætte, hvorfra lyden stammer (og måske endda forklare, hvordan man kan vide dette) er med til at skærpe børnenes auditive opmærksomhed.