Da nedenstående artikel ved en fejl ikke blev bragt i hele sin længde i ufe-nyt nr. 1 - 2002 bringes artiklen her.

af Else Nielsen, formand for UFE

I bladet Folkeskolen nr. 50-51-52/2001 kunne man på side 8 og 9 læse om de sidste OECD undersøgelser bl.a. den om læsning og matematik, hvor vi ligger henholdsvis lidt under og lidt over gennemsnittet. Man kan sige meget og også meget kritisk om disse sammenlignende undersøgelser, og det kan der efter min mening også være grund til. Men det kan på den anden side også vække til eftertanke og forhåbentlig efterfølgende  handling fra alle parter, det gælder såvel forældre, elever, de bevilgende myndigheder ledere og lærere.
Det der især har vakt min interesse er, at danske forskere udtaler: ”Hvis scoren i matematik skal forbedres, bør skolen være særlig opmærksom på børn fra socialt svage miljøer og danskfødte børn af udenlandske forældre. Danmark er det eneste land i OECD, hvor børn der bliver født i Danmark af forældre med anden etnisk baggrund, klarer sig lige så dårligt som børn der er født udenfor Danmark af forældre med anden etnisk baggrund” (mine fremhævninger).

Hvordan kan det nu være? Det kan jeg ikke give noget entydigt bud på, men det ser altså ud, som om det ikke forbedrer matematikkundskaberne, at man er vokset op og har gået i skole i Danmark. Hvad er det der gør, at det tilsyneladende ikke hjælper at vokse op i Danmark og gå igennem et dansk skoleforløb?

• Skyldes det at begrebet dansk som andetsprog ikke er slået igennem i folkeskolens fag, har vi f.eks. ikke formået at erkende, at matematiklæreren også er sproglærer, når han/hun underviser tosprogede elever i matematik?
• Skyldes det, at lærerne mangler efter- og videreuddannelse?
• Skyldes det, at læreruddannelsen er for dårlig på dette område?
• Skyldes det, at der mangler resurser?
• Skyldes det manglende kendskab til bekendtgørelse og vejledninger for området?
• Skyldes det, at holdningen til at være tosproget opfattes som en problem snarere end som en resurse og at man hurtigst muligt må føre eleven hen til at være etsproget (dansksproget)?
• Skyldes det andre faktorer bevidste som ubevidste?

Det kunne være interessant at få dette undersøgt nærmere, det er der et stort behov for.

Som  sagt kan der være én eller flere faktorer. Men jeg skal her komme med et bud på, hvor der kunne være én af flere forklaringer.
For vores område gælder ”Bekendtgørelse nr. 63 af 28. januar 1998 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog” og også ”Vejledning om organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever”. Det er min erfaring, at en del kommuner, skoler, ledere og lærere ikke kender til dem eller måske snarere ikke forholder sig til dem.
Det er en skam for kendskabet til dem vil efter min opfattelse kunne bidrage til at kvalitetsudvikle undervisningen af de tosprogede elever, og det er der behov for overalt, hvor der er tosprogede elever, det gælder såvel de tosprogede elever, der er født og opvokset her i landet samt de elever, der er kommet hertil senere i skoleforløbet.
Jeg får som formand for UFE henvendelser, som gør mig opmærksom på, at denne bekendtgørelse og vejledning ikke altid bliver udmøntet. Det ser der ud til at være mange grunde til.
Et argument, som jeg ofte hører, er at med den øgede decentralisering, er det ofte op til den enkelte skole og endda også det enkelte team at sørge for at udmønte bekendtgørelsen i praksis.
Det er efter min opfattelse en umulighed. Det kræver en overordnet koordinering både i den enkelte kommune og på den enkelte skole.
Jeg er samtidig meget overrasket over den store forskel, der er på de tilbud, som eleverne får, afhængig af hvilken kommune de bor i.
Det kan vel skyldes manglende viden eller vilje.

Mit bud er, at der kan være behov for en recentralisering, for at de sparsomme midler bruges bedst muligt, det gælder såvel resurser efter §4 i bekendtgørelsen, som udmøntes til de nyankomne, og som skal have basisundervisning i dansk som andetsprog, som til de elever, der skal have støtte efter § 7 som supplerende undervisning i dansk som andetsprog.

For en nærmere beskrivelse af bekendtgørelse og vejledning skal der her henvises til en artikel i UFE-nyt nr. 5/2000 af Kitte Søndergård, som på glimrende vis redegør for forskellige problemstillinger.