Ufe logo
Artikler fra Ufe-nyt nr. 1 2002 
[ søg ]
 
 
 
Tale ved demonstrationen for bevarelse af MODERSMÅLSUNDERVISNINGEN

ufe-nyt har fået lov at bringe medlem af hovedstyrelsen i DLF, Jørgen Stampes tale ved demonstrationen i København  den 26-1-02

Kære demonstranter.

Tak fordi I er kommet her i dag – for også på den her måde at prøve at påvirke den danske regering til ikke at lave nogle store, store fejl – fejl, som vi på mit modersmål, i min barndom kaldte bommerter ­–  bommerter der vil modarbejde den integration, som regeringen selv siger står så højt på dagsordenen.
Tak til jer, der har taget initiativet – for jeres egen skyld. For jeres børns skyld – men så sandelig også for resten af det danske samfunds skyld.

For I har valgt de helt rigtige overskrifter for dagens aktiviteter:
Modersmål er min identitet. Bevar modersmålsundervisningen – støt integrationen.
Det er lige netop det, det handler om.
For – for os mennesker er vores første sprog og vores identitet to sider af samme sag. Det er det for os alle sammen. Uanset om førstesproget er dansk eller ej.

Som sagt, så er jeg glad for at se jer. Men jeg er også ked af og flov over, at det er nød­vendigt.
For det er ikke mangel på viden, der gør, at vores nye regering nu vil gøre modersmålsundervisningen – for børn der har et andet førstesprog end dansk vel at mærke – til en privat eller kommunal sag ved at fjerne folkeskolernes pligt til at tilbyde undervisningen – og dermed også statstilskuddet til kommunerne.

Det er mangel på vilje til at lytte til den viden der findes – og mangel på vilje til at bruge den – det handler om. Af forskellige, dagsaktuelle politiske grunde:

  • Der vil være nogle få millioner at spare – for staten.
  • Og regeringen har ikke flertal i Folketinget uden er vist støtteparti
  • Og så er regeringspartierne selv kommet til at love det i valgkampen. Måske fordi de dengang ikke var klogere. For det kan jo lyde umiddelbart snusfornuftigt, når de siger, at det er bedre at bruge pengene og kræfterne på at gi’ mere danskundervisning.

Men mindst to minister i den nye regering ved altså bedre. De har fået det fortalt højt og tydeligt af alle uafhængige eksperter i dette land. Og undervisningsministeren har oven i købet også tydeligt kunnet høre det fra undervisningsministeriets egne embedsmænd. Hvis hun ellers ville. Og det er netop problemet. Regeringen har ikke ønsket at høre sandheden om modersmålsundervisningens betydning – for alle børn.
Ud over undervisningsministeren har jeg særligt én anden minister i tankerne, Berthel Haarder. Man kan mene, hvad man vil om Danmarks nye integrationsminister, og det skal der nok være mange af jer der gør. Men uvidende, det er han ikke.
Til jer, der ikke er gamle nok – eller ikke har været i Danmark længe nok til at vide det – kan jeg fortælle, at Bertel Haarder, den gang han for 10 – 15 år siden var undervisnings­minister, var med til at forberede den nuværende folkeskolelov. Det har han bestemt ikke glemt. Han er nemlig stolt over det. Og han gør i disse uger meget ud af at forklare, at det er hans fortjeneste, at der i formålsparagraffen står, at folkeskolen skal gøre alle elever fortrolige med dansk kultur og bidrage til alle børns forståelse for andre kulturer. Børnene skal være fortrolige med deres eget sprog og kultur – og kun have kendskab til andre, siger han i igen og igen.

Hans tankegang er nemlig, at man bedst kan være åben over for andre – og gå i dialog med andre, når man hviler trygt i sin egen identitet – i sin egen kultur. Og det har han jo ret i.
Men så er det jeg må spørge: Gælder det da kun for ’rigtige’, lyshårede danskere? Har vi, der har dansktalende forældre, da særligt svært ved at have kontakt med andre kulturer uden at tabe troen på os selv?
Eller er man måske særligt dygtig eller særligt robust, hvis ens forældre taler et andet sprog end dansk? Kan man så klare sig uden modersmålsundervisning og fortrolighed med egne rødder?
Eller er dansk sprog og kultur sådan en særlig fremragende medicin, der fremmer de mange kulturmøder, alle unge må se frem til i den nye globaliserede verden.
Øh ...
Hvis vi vil gnide mere salt i såret, kan vi spørge videre: Hvorfor har vi så i hele EU pligt til at gi’ modersmålsundervisning til alle EU-borgere?
Er de da også dummere end vore nye medborgere fra Tyrkiet, Pakistan, Palæstina, Afghanistan osv. osv. ?

Jeg behøver næppe at fortsætte, for at forklare hvor dumt, diskriminerende og uanstændigt det vil være, hvis beslutningen om at lægge gift for nogle danskeres modersmålsundervisning virkelig bliver gennemført.
Og i håb om, at det trods alt nytter med argumenter over for nogen, vil jeg inden jeg slutter, opfordre jer, der er kommet her i dag, til med åben pande at gå ind i diskussionerne om, at integration kræver viden, åbenhed og respekt fra alle parter i den svære integrationsproces.
I skal være med til at oplyse eventuelle uvidende om, at modersmålsundervisning i folkeskolen hverken – som nogen tror – kan eller skal bruges til at forhale integrationen og modarbejde respekten for danske værdier.
I må være med til at udbrede forståelsen for, at færdigheder i eget modersmål og kendskab til egen kultur tværtimod vil give de unge ord og begreber på så højt et niveau, som er nødvendigt, hvis de ligeværdigt skal kunne gå ind i de vigtige, men svære samtaler derhjemme om at leve med – og imellem – flere kulturer. For deres egen skyld, men også for deres forældres skyld.
Vel at mærke, hvis modersmålsundervisningen er god – og lever op til folkeskolelovens fornemme, menneskelige formålsparagraf.
Så selv om det ser lidt sort ud i dag – og det jo desværre ikke bare fordi her er halvsort af mennesker – så lad os give hinanden hånd på, at vi vil fortsætte den nødvendige fælles kamp for at udbrede den viden, der findes, om modersmålsundervisningens betydning for den enkeltes identitet – og for den vigtige integration. Som sagt, vel at mærke, når modersmålsundervisningen er god.

Modersmålsundervisning er vigtig for alle.

  • Fordi, det et retfærdigt og rimeligt i et demokratisk land. En menneskeret.
  • Fordi vi faktisk allerede er forpligtet til det for den store majoritet – og mange af børnene fra nogle minoriteter – nemlig dem fra EU-landene.

Men så sandelig også, fordi det er klogt.

  • Alle sprogvidende folk kan fortælle, dem der vil høre, at solide kundskaber i eget modersmål gør tilegnelsen af andre sprog meget bedre. Modersmålsundervisningen er altså også vigtig for danskundervisningen.
  • Alle økonomikloge folk kan fortælle, at kendskab til flere sprog og kulturer er en resurse, der også vil være rigtig, rigtig godt for den danske konkurrenceevene.
  • Og alle menneskekloge folk, kan holde lange, lange foredrag om, hvor vigtigt det er for os alle sammen – ikke mindst set i lyset af den skrækkelige 11. septemeber – at alle mennesker bliver behandlet værdigt og med respekt.



Så det er simpelthen for tåbeligt, hvis det nu, hvor vi har taget langt flere end de første skridt ind i videnssamfundet, skal lykkes uvidende eller opportunistiske kræfter i Danmark at slippe af sted med at kalde til kamp mod viden – bl.a. ved at nedlægge modersmålsundervisningen for nogle børn og det uafhængige videnscenter, Videnscentret for undervisning af tosprogede Børn, uc2!
Det må de simpelthen ikke få held med.
Fortsat god, fælles kamp for videnssamfundet og modersmålsundervisningen i folkeskolen – for alle vores børn.
js.


Udskriftvenlig
 

opdateret: 27. april 2010
© 2000/2010 UP Navigator Ufe - Undervisere for tosprogede elever
en faglig organisation under Danmarks Lærerforening og Københavns Lærerforening for lærere,
som beskæftiger sig med undervisning af indvandrer- og flygtningeelever