referat af Lisbeth Eg Jensen

Ufe i København og i Københavns Vestegn afholdt lørdag den 24. marts et rigtigt godt arrangement om Andetsprogsdidaktik. Vi havde fået Helle Laursen og Lars Holm til at holde oplæg om emnet. De to har jo for knap et halvt år siden fået udgivet deres bog, Andetsprogsdidaktik på Dansklærerforeningen. Oplæggene tog udgangspunkt i konkrete eksempler, som belyste aspekter af andetsprogsdidaktikken. Dette praktiske og konkrete udgangspunkt var meget befordrende for forståelsen af den del af teorien om didaktik, som de to foredragsholdere havde valgt at fokusere på.

Klare mål og dansk som andetsprog
Under den interessantlydende overskrift: Farbror-dask eller hængerøv på hele banen forholdt Helle Laursen sig til den fagdidaktiske debat i folkeskolen. Helle Laursen beskrev fagdidaktikken som en løbende debat om fagets identitet og som en stadig udvikling af fagets rolle, mål, indhold og arbejdsformer samt en stadig forholden sig til de problemstillinger, der knytter sig til udøvelsen af faget i en konkret sammenhæng. Spørgsmålet er så, hvor samtalen om faget skal finde sted, og hvor og hvordan udviklingen af faget skal finde sted. Med overskriften Farbroderdask eller hængerøv på hele banen refererede foredragsholderne til en kronik af Jørner Minor, der har været bragt i Politiken sidste å r.
Jørgen Minor argumenterer her for, at lærerne udelukkende skal arbejde som matroser og have et farbrordask med beskeden = Gør sådan her! Ellers er der efter hans overbevisning dømt hængerøv på hele banen.
Oplægsholderne argumenterede derimod for at den fagdidaktiske debat skal føres af alle aktører i fagfeltet og at lærerne ikke skal reduceres til håndværkere, der med Jørgen Minors ord skal arbejde efter fastlagte normer og formidle de tanker og ideer andre har fået. I den forbindelse fik DLF ros for at bidrage til at holde gang i den fagdidaktiske debat.

Helle Laursen var også fortaler for at det er i mødet mellem lærerfagligheden og elevfagligheden, at elevens viden og kunnen udfordres og udvikles. Det er en forudsætning at læreren besidder stor viden om faget, har overblik over fagets elementer og er åben og lydhør overfor elevernes behov. I en sådan arbejdsmåde kan klare mål komme på tværs, hvis målene bliver alt for konkrete!! Dette gælder for alle fag, men i dansk som andetsprog kan det være særligt problematisk fordi eleverne i dette fag har så vidt forskellige forudsætninger. Udviklingen i Skandinavien - som ellers har en tradition for åbne planer - går i retning af præcisere målbeskrivelser, og det står i modsætning til udviklingen ude i verden. Her anbefales i langt højere grad åbne og elevcentrerede læseplaner indenfor andetsprogsundervisningen.

Dansk som andetsprog’s identitet
Før faghæfte 19 om dansk som andetsprog udkom i 1995, blev faget ofte set som et specialundervisningsområde, som en slags kompenserende støtteundervisning mere eller mindre baseret på erfaringer fra specialpædagogikken.
Dette ændrede sig med faghæftet fra 1995. I faghæftet ses faget primært som et sprogfag, og der fremlægges et sprogsyn, hvor sprog ses dels som et kommunikationsredskab og dels som et led i det enkelte menneskes personlige og sociale identitetsudvikling.
For yderligere at indkredse fagets identitet sammenlignede Lars Holm fagformålene for børne- og børneområdet. Der er en meget stor grad af identitet mellem de to fagformål, og det er tydeligt, at børneområdets formuleringer har været forlægget for voksenområdet. Der er dog også en række interessante forskelle. I faghæfte 19 ses den enkelte elev som et tosproget individ og placeres centralt i den sproglige tilegnelsesproces blandt andet gennem en understregning af, at faget skal udvikle den enkelte elevs bevidsthed om sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse. I formålet for voksenundervisningsområdet er det tosprogede perspektiv fraværende og kursisterne ses i højere grad som ojbekter for undervisningen.
Inden for folkeskoleområdet tænkes i elevernes udvikling generelt, mens voksenområdet repræsenterer en mere instrumentel tænkning, hvor målet eksplicit handler om „at fungere i det danske samfund“. Men hvad og hvem afgør ud fra hvilke præmisser, hvad det vil sige at fungere i det danske samfund? Hvis disse spørgsmål afgøres udelukkende politisk vil det kunne betyde en væsentlig begrænsning af voksenområdets autonomi.

Fagets indhold:
Helle og Lars ville i deres videre foredrag lægge vægt på følgende sproglige elementer i faget dansk som andetsprog.

1. Sproglig kommunikation
2. Sproglig bevidsthed
3. Sproglig vejledning

Sprog som kommunikation har længe været i fokus i Danmark. Der er kommet mange inspirerende materialer på markedet, der betoner dette aspekt, ligesom der er ideer til hvordan der kan sættes kommunikative aktiviteter i gang i klasseværelse. Dette element i dansk som andetsprog ville Helle Laursen og Lars Holm derfor ikke komme nærmere ind på i deres oplæg. De præciterede dog at også dette aspekt af faget er vigtigt, og at det er nødvendigt at det fortsat udvikles.

Sproglig bevidsthed
Under dette emne tog Helle udgangspunkt i sin ph.d..- afhandling, som hun afsluttede 2000: „Magt over sproget - en kvalitativ undersøgelse af opmærksomhed på sprog hos tosprogede børn i skolealderen“. Helle Laursen har i afhandlingen dokumenteret at tosprogede børn i folkeskolen besidder en stor viden om sprog. (Helle Laursen vil i det kommende skoleår lave forskning om, hvilke pædagogiske konsekvenser dette kan/bør have når der arbejdes med dansk som andetsprog.)
 Helle har i sin forskning om tosprogede børns viden om sprog „opfundet“ en tyrkisk fætter, der skulle til Danmark og som forinden bad tosprogede elever i Danmark fortælle, hvordan de havde lært sig dansk, om det var svært og hvilke ideer de kunne give ham, så han hurtigt kunne lære sig sproget. Det viste sig at de tosprogede børns viden både omhandlede viden om tilegnelse og om sprog p å både makro- og mikroniveau. Makroniveau: eleverne havde for eksempel bevidsthed om hvilke sprog der har prestige, og at sprog og magt hører sammen. Mikroniveau: eleverne havde også eksplicit viden om sprogregler som grammatik og udtale. Tosprogede vil sandsynligvis både hurtigere og mere omfattende udvikle metaviden om sprog end etsprogede, fordi de hele tiden lever med to sprog.

På mikroniveauet demonstrerede eleverne størst viden omkring udtale. Måske fordi udtalen er så afgørende for om man bliver forstået, eller fordi skolen, hvor Helles interview fandt sted, har stor fokus p å udtale. Det virker dog som om interessen for udtale er indre styret, altså at eleverne er ægte interesseret i det sproglige aspekt. Opmærksomheden på grammatik virkede til gengæld mere ydrestyret. Eleverne udtrykte deres viden mere fordi der blev sat krav til dem om grammatisk korrekthed end fordi de selv syntes det var vigtigt.

Sprogtilegnelse og tosprogethed
Helle Laursen kunne således dokumentere i sin forskning at tosprogede elever har masser af viden om sprog. Helles budskab til lærere lød, at vi ikke hovedsagelig skal arbejde med traditionelle grammatiske udfyldningsopgaver når vi skal arbejde med sprog i dansk som andetsprog. Vi - altså andetsprogslærerne - må arbejde med at udvikle et bredere syn på hvad sprog er, og så tage udgangspunkt i det når vi arbejder med sproglig viden og - bevidsthed. Helle Laursen anbefalede at vi lod os inspirere af England, hvor man er i gang med at beskrive sprog mere bredt end vi er vant til. Helles anbefalinger lød:
Vi skal udvikle en sprogpædagogik der

• trækker på elevernes erfaringer med at bruge talt og skrevet sprog
• lægger op til at eleverne undersøger naturligt forekommende sprog
• tager udgangspunkt i et bredt dynamisk sprogsyn.

Helle illustrerede nedenstående model for at konkretisere sin pointe. De øverste kasser repræsenterer sprog på makroniveau, mens de nederste kasser viser sprogets mikroniveau. (Se skemaet)

Det sprog der kunne undersøges i kasse 1 var fx samtaler der var optaget i klassen. Helle viste eksempler fra sin undersøgelse der med fordel kunne udsættes for sprogligt arbejde i klassen. Bl.a. følgende tekster med blandingsord på tyrkisk-dansk:
julefeste - som er det danske ord julefest der bliver bøjet på tyrkisk og så betyder til julefest eller julefestleri der betyder om julefester.
Overvejelser og diskussioner om disse udtryk vil lede til indsigt i grammatik - de konkrete eksempler viser noget om bøjninger og dannelse af forholdsordsled.
 Et andet eksempel på tekst kunne være et modersmålstalende meget lille barn der siger til sin far: „Far... bold“. Denne tekst kan lede til diskussion af hvad der er udeladt i sætningen, hvorfor den uforståelige sætning alligevel kan forstås. Teksten kan også lede til overvejelser over sprogindlæring, syntaks og hvad der er svært/let i et sprog. Eksemplerne viser også, det er helt nødvendigt med en veludviklet lærerfaglighed for at der kan arbejdes på ovennævnte måde.

Endelig blev det anbefalet at prøve at lade eleverne medbringe et eksempel på sprog, som de har hørt og undret sig over udenfor klasseværelset. Det kunne være, at eleverne fx undrede sig over forskellen på: „Han taler om tæppet, og han taler ud om tæppet.“ Arbejdet med elevernes refleksioner som i ovennævnte tilfælde vil også øge elevernes sproglige bevidsthed og øge kendskabet til sprog både på makro- og på mikroniveau - se ovenstående skema.

Sproglig vejledning
Lars Holm har i et par år været konsulent på et udviklingsprojekt på Abildgårdsskolen i Odense. Centralt i det arbejde har været mødet mellem lærerfagligheden og elevfagligheden. Formålet med udviklingsarbejdet har været at afdække elevfagligheden, at finde de særlige sproglige problemstillinger, tosprogede elever har, at arbejde med disse problemstillinger, at finde pædagogiske veje til at udbygge elevernes faglighed i dansk og at udbygge de danske læreres viden om dansk sprog og sprogtilegnelse. Udviklingsgruppen på Abildgårdsskolen har til formålet ladet eleverne fra 5. klasse og frem skrive forskellige tekster over en årrække. Ved at analysere de forskellige tekster over tid har lærere og konsulenten kunnet beskrive den enkelte elevs styrker og svagheder i dansk, den udvikling de tosprogede elever har gennemløbet og dermed hvilke dele af sproget eleven er opmærksom på og som vedkommende derfor er særlig modtagelig for at arbejde med.
Abildgårdsskolen har udgivet et hæfte om det arbejde de har lavet med at beskrive tosprogede elevers skriftlige andetsprog: Tosprogede elevers danske skriftsprog. Tlf: 66102233.
I en artikel i dette nummer af ufe-nyt, altså i ufe-nyt 4 2001, har Lars Holm redegjort nærmere for de iagttagelser, udviklingsgruppen hidtil har gjort sig.

Afslutningsvis præcenterede Helle laursen og Lars Holm en oversigt over den didaktiske udvikling af faget set fra et Nordamerikansk perspektiv, og der var efterfølgende debat om den videre udvikling i Danmark blandt andet i lyset af den aktuelle diskussion om klare mål.

Helle Laursens ph.d.-afhandling er netop udkommet i en bearbejdet udgave på Akademisk Forlag med titlen: Magt over sproget - om sproglig bevidsthed og andetsprogstilegnelsen. I ufe-nyt 3 2001 er den pressemeddelelse, der fulgte med udgivelsen, gengivet.