Ufe - Undervisere for tosprogede elever

Året 00/01 har som tidligere år været et travlt år for UFE. Desuden er det lykkedes at tiltrække flere nye medlemmer, og der henvises ofte til UFE og UFE-nyt på kurser og konferencer.
Vores temanummer for 2001 “Andetsprogspædagogik - du er vel nok heldig, at du har to sprog” er blevet vel modtaget mange steder.
Alt dette er opmuntrende og giver os inspiration og motivation til at arbejde videre i foreningen.
Der ydes en stor indsats i såvel lokalgrupper, repræsentantskab og forretningsudvalg, i redaktionsgruppen for temanumrene og ikke mindst af UFE-nyts redaktør gennem flere år.

Vores arbejdsområde er kendetegnet ved hele tiden at være til offentlig debat både i det politiske liv og i medierne.
Det smitter selvfølgelig af på den pædagogiske debat om tosprogede elevers undervisning i skolen. Det er uheldigt med denne politiserende tendens, da det herved bliver sværere at finde pædagogiske løsninger på de store udfordringer, der ligger i undervisning af tosprogede elever.
Selvom vi ikke kan holde os fri af de tilbagevendende politiske diskussioner og løsninger, så er vores primære opgave at forholde os til den pædagogiske udvikling indenfor området.
I den offentlige debat er der stadig en tendens til at opfatte integration som assimilation, selvom der de seneste år har været en bredere forståelse af, at de tosprogede elever kommer med særlige forudsætninger og derfor har krav på, at man tager udgangspunkt i deres særlige forudsætninger både sprogligt, religiøst og kulturelt.
På det politiske plan mærker vi i UFE bl.a. at følgevirkningerne af Regeringens Handlingsplan vedrørende bedre integration af flygtninge og indvandrere er ved at slå igennem lokalt. Det kan bl.a. ses ved, at der nu er spredt flygtningeelever ud over hele landet i små grupper. Det har betydet, at mange skoler nu i modsætning til tidligere underviser en lille gruppe nyankomne tosprogede elever. Disse skoler har få eller ingen erfaring med at undervise tosprogede elever, ofte få resurser til modtagelsesklasseundervisning, materialer og desuden er lærernes efteruddannelse ofte også mangelfuld. Det har betydet, at der for tiden foregår en debat om hvilke konsekvenser, det har for undervisningen af tosprogede elever.

Også modersmålsundervisningen har været til debat i år igen. Den ovennævnte handlingsplans punkt 6 omhandler modersmålsundervisningen, hvori det formuleres, at modersmålsundervisningen skal knyttes nærmere til undervisningens øvrige fag. Her er der endelig sket en god udvikling. Den vejledning og læseplan, der har været gældende fra 1984 er nu afløst af en ny, som er trådt i kraft 1. august 2001. Den er fyldt med gode og store visioner. Vi ønsker, at den må blive vel modtaget rundt omkring i kommunerne og på skolerne, den vil ikke kunne slå igennem i fuldt omfang her og nu, men den vil kunne lægge op til debat, som kan være med til at ændre praksis. I UFE er vi glade for, at den endelig er kommet, der har været behov for en opkvalificering af modersmålsundervisningen i mange år, og vi er glade for, at vi nu kan bruge vores kræfter på andre væsentlige indsatsområder.
Der har desuden været en del debat om kulturmødet i skolerne. Det nye i denne debat er, at nogen af forældrene til de tosprogede elever nu også er begyndt at kræve af skolen, at denne også tilbyder en undervisning af en kvalitet, som deres børn kan have glæde af, både sprogligt og kulturelt.

En anden debat, der har været rejst offentligt, er debatten om kristendomsundervisningen. Her har der været rejst spørgsmål om læseplanen er rummelig nok til at kunne rumme elever med anden religiøs observans i faget kristendom. Desuden har det været til debat om fritagelsesreglen skal bortfalde og faget ændre navn til religion. Måske vil det være nemmere at forholde sig hertil, når vi ser “klare mål” for kristendomsundervisningen. Måske kan de hjælpe til en afklaring heraf, men det må forventes, at det er en debat, der vil fortsætte. Det er en debat, som man også tidligere har været igennem i Norge og Sverige, og som man der har fundet forskellige løsninger på bl.a. gennem forskellige ordninger omkring fritagelsesreglen. Debatten er måske et tegn på, at der er en begyndende erkendelse af, at samfundet er ved at udvikle sig til et multietnisk, multireligiøst og multikulturelt samfund?
De aktuelle begivenher i USA d. 11/9 gør det klart for os, at det er vigtigt at være i løbende dialog om religiøse, moralske og etiske spørgsmål med alle vores elever i folkeskolen, det kunne en mere rummelig kristendomsundervisning hjælpe til med.

Ufe-nyt
Bladet er udkommet med 5 numre, og derudover er der udgivet et temanummer.
På grund af en aktiv og idérig redaktør er bladet en meget god reklame for foreningen, og mange lærere anser UFE-nyt som en vigtig grund for deres medlemsskab.
Det er til stadighed et stort og ulønnet job at være redaktør for UFE-nyt. Det kræver, at man hele tiden følger med i hvad der rører sig på vores område, og herefter finder frem til de personer, der vil skrive artikler i bladet.
Det er vores ønske, at læserne her løbende kan finde en masse ny inspiration, men også at bladet i højere grad end nu bliver et debatforum for medlemmerne. Vi ved, at der er mange forskellige synspunkter og holdninger til undervisning af tosprogede elever. Dem vil vi meget gerne have frem i bladet.
UFE-nyt er det eneste bindeled til de mange medlemmer, der ikke er aktive i lokalgrupperne. Derfor har bladet højeste prioritet både arbejdsmæssigt og økonomisk.
Lisbeth Eg Jensen er bladets nuværende redaktør, desuden sidder Annie Andersen i bladgruppen.

Ufe-tema
I foråret udsendte vi temanummeret “Andetsprogspædagogik - du er vel nok heldig, at du har to sprog”. Nummeret er redigeret af Merete Engels og Beata Engels Andersson.
Det er et særdeles relevant nummer, idet der er blevet langt større fokus på undervisning af tosprogede elever, hvilket man bl.a. kan se ud af, at der nu er langt flere kurser herom end tidligere. Vi ved at vores temanummer ofte bliver brugt på disse kurser, og vi får flere positive tilbagemeldinger.
Der blev i vinter 2000 nedsat en ny redaktionsgruppe, som arbejder med det temanummer, der udkommer i 2002.
I denne redaktionsgruppe sider Merete Engel, Inger Clausen og Kirsten Christensen.
Dette nummer har arbejdstitlen “En skole for alle - interkulturel undervisning”.

Danmarks Lærerforening
Vi har som tidligere år afholdt 2 møder med DLF og de andre faglige foreninger. Møderne anvendes til erfarings-og inspirationsudveksling.
Vi har yderliggere deltaget i 2 store konferencer, hvor temaet har været DLFs politik om tosprogede elever. Den nuværende politik er fra 1993 og trænger til en voldsom revision og nytænkning. Det har vi brugt rigtig mange kræfter på, men i skrivende stund ved vi ikke, hvordan resultatet bliver. Det er meningen, at der skal forelægges et nyt politikpapir på kongressen i november. Processen har været mere vanskelig, end vi i UFE havde forestillet os. Men vi håber på, at det må blive et stykke visionært politikpapir og ikke kun udtryk for den mindste fællesnævner. Folkeskolen har en meget vigtig rolle i hele integrationsprocessen, derfor er det ikke ligegyldigt hvad DLF mener og vil fremme.
DLF har af Nævnet for Etnisk Ligestilling modtaget stafetten i år. En stafet som forskellige organisationer får for at bekæmpe diskrimination og fremme etnisk ligestilling i Danmark. Vi har brugt en del kræfter på at finde ud af, hvad der sker med den handlingsplan, der blev forelagt den konference, hvor DLF modtog stafetten. Vi er ikke særlig imponeret heraf, man har bl.a. ikke kunnet læse særlig meget om aktiviteterne i Folkeskolen, måske fordi der ikke har været nogen?
DLF har nu anerkendt og optaget FMTL - foreningen for modersmålslærere og tosprogedelærere som en faglig forening i lighed med andre faglige foreninger. Det har vi længe ønsket os i UFE, der ligger en stor signalværdi i at anerkende dem med de særlige problemstillinger, de har ansættelsesmæssigt og pædagogisk.

Undervisningsministeriet
Så skete det, som vi har presset på og ventet på i mange år, nemlig at vi fik læseplan, vejledning og bekendtgørelse for modersmålsundervisningen. Vi ønsker den alt mulig held og lykke. Der har været et stort behov. Derfor er det også beskæmmende, at der netop er fremlagt en undersøgelse, der konkluderer, at kun halvdelen af landets kommuner tilbyder modersmålsundervisning. Man kan på mange forskellige måder gøre det svært for forældrene til tosprogede elever at få tilbud om modersmålsundervisning. Der er ingen grænser for fantasien. Det går lige fra at undlade at informere forældre herom, til at pålægge forældrene selv at finde en lærer.
Vi har kunnet glæde os over, at der nu er ansat en konsulent igen for vores område i ministeriet. Det er Kitte Søndergård Kristensen. Vi har længe ønsket, at stillingen blev besat, for vi mener, at behovet er stort. Folkeskolen står overfor en stor udfordring med at kvalitetsudvikle undervisningen af de tosprogede elever, en udfordring som ikke synes at blive mindre med årene, men snarere synes at skifte karakter.Vi glæder os til at samarbejde med den nye konsulent.
I ministeriet har der været omstruktureringer. Det betyder konkret for os, at undervisningen af tosprogede elever er lagt ind under samme sektion som undervisning af voksne flygtninge/indvandrere. Det er vi yderst tilfredse med, vi håber, det kan medvirke til et kvalitetsløft af hele området.

Ministeriet har som følge af Regeringens Handlingsplan for bedre integration af flygtninge og indvandrere udarbejdet en pjece “Rettigheder og pligter i folkeskolen”. Den er udsendt til alle skoler. Den retter sig mod alle forældre og elever i folkeskolen. Desuden er der en pjece på vej “En håndsrækning-vejledning i bedre integration af tosprogede elever i folkeskolen”, som skal hjælpe skoler med tosprogede elever til at finde løsninger på daglige dilemmaer og udfordringer.
Disse to pjecer burde være udkommet samtidig, fordi de supplerer hinanden og burde ses som et hele.

Samarbejde med andre institutioner
FOKUTO: Folkeskolens konsulenter for tosprogede børn og unge.
Det er en forening som vi i flere år har haft en formel samarbejdsaftale med. Det ligger i faste rammer. Vi har været meget glade for at samarbejde med den gamle bestyrelse. De har i år valgt ny bestyrelse, og vi glæder os til at samarbejde med den.Vi har, hvor det var muligt, i samarbejde udarbejdet høringssvar til forskellige henvendelser fra DLF. Desuden har vi sammen udarbejdet ideer til en revision af DLFs politik om tosprogede elever.
FMTL: Foreningen for modersmåls- og tosprogede lærere.
Foreningen er nu af DLF godkendt på lige fod med UFE.
Vi har som med FUKUTO arbejdet sammen om høringssvar, politikudvikling og briefet hinanden efter behov.
UC2: Dette videnscenter er i år blevet et center, som omfatter både børn og voksne. Vi har haft glæde at trække på deres ekspertise i flere sammenhænge, og også megen glæde af af diverse publikationer, som de løbende udgiver. Vi håber også, at de kan bruge vores erfaringer ude fra praksis og vil trække herpå i konkrete sammenhænge.

Fremtidige opgaver

I forbindelse med Undervisningsministeriets nye tiltag “klare mål”, som også omfatter dansk som andetsprog, vil vi sætte focus på, hvordan de udmøntes i praksis, hvilke problemer, der kan være og hvilke fordele, der kan være i at bruge dem i den daglige undervisning.
Vi skal prøve at følge op på den nye debat, der har været i det forgangne år om kristendomsundervisningen for at medvirke til at skabe en afklaring af de problemfelter, der er i forbindelse med faget.
For første gang kan vi nu endelig undlade at skrive, at vi skal arbejde på at at få udsendt læseplan, vejledning og ny bekendtgørelse for modersmålundervisninge. I stedet kan vi bruge kræfterne på at følge op på det nylig udsendet faghæfte 34 om modersmålsundervisning. Det kan blive spændende at se, hvordan den vil blive udmøntet i praksis.
Samarbejdet med relevante parter, dvs foreninger/institutioner skal videreudvikles, her tænkes på FOKUTO, FMTL, UC2, Nordisk Samarbejde med vores søsterorganisationer o.l. Det skal vi gøre for at skabe gensidig inspiration.
Vi skal i højere grad nå ud til seminarierne, dels for at få nye unge medlemmer, men også for at medvirke til at undervisningen af tosprogede elever bliver opprioriteret i elevernes pensum.
Vi skal arbejde på at styrke UFEs organisation indadtil. Vi har mange medlemmer, men der må oprettes flere lokalgrupper for at skabe mere aktivitet rundt omkring i landet. Foreningen bliver for sårbar, hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal medlemmer, der vil gå ind i lokalgrupper, repræsentantskab og forretningesudvalg. Vi skal løbende styrke den administrative side, da der kræves mere af foreningen end tidligere i takt med at medlemstallet stiger.
UFE er på nettet og har en hjemmeside. Vi skal igang med at udvikle ideer til brugen heraf, for den kan bruges til mange flere ting, end vi gør i dag.
UFE-nyt og vores årlige temanummer er vores flagskibe. Der skal bruges mange penge og kræfter herpå, da de er vores eneste kontakt til mange medlemmer.
Vi skal arbejde for udbredelse af kendskab til andetsprogspædagogik og interkulturel undervisning bl.a gennem vores temanumre og kursusvirksomhed.

Forretningsudvalget
Forretningsudvalget har bestået af Else Nielsen (formand), Lone Mølholm (næstformand), Anette Hvidt (kasserer), Helle Preisler (sekretær) og Ann-Marie Juul Nyholm. Valgt som suppleant er Merete Engel og Katrine Vinther.
Der har været afholdt 3 møder, derudover har der været megen løbende ko ntakt pr. e-mail og telefon.
Forretningsudvalget har i samarbejde med vores kontormedhjælp arbejdet med de løbende daglige sager.

Repræsentantskabet
Repræsentamtskabet og forretningsudvalget har i fællesskab afholdt 2 møder begge i København.
Disse møder er vigtige af hensyn til kommunikationen lokalgrupperne imellem og mellem forretningsudvalget og repræsentantskabet. For det er her, vi får indsigt i, hvor forskellige vilkårene er rundt omkring i landet for de tosprogede elever og deres lærere. Møderne bruges desuden til informationsudveksling og debatter/diskussioner om aktuelle problemstillinger. Vi har drøftet

kristendomsundervisning
modersmålsundervisning
læseplan for dansk som andetsprog
klare mål.

Lokalgrupperne
UFE har i det forløbne år haft 7 lokalgrupper: København, Århus, Odense, Vestegnen, Kalundborg, Silkeborg og Herning.
Lokalgruppernes repræsentanter, som udgør repræsentantskabet har i perioden været:
Lisbeth Eg Jensen, Kbh., Bodil Pedersen, Århus, Lene Danielsen, Odense, Ulla Nyboe, Københavns Vestegn, Susanne Bloch, Kalundborg, Johny Frederiksen, Silkeborg og Ulla Krause Kristensen, Herning.
Vi håber på flere lokalgrupper i det kommede år.

LOKALGRUPPERNES BERETNINGER
Kalundborg
Lokalgruppen i Kalundborg afholdt tirsdag den 21.november et meget velbesøgt og vellykket arrangement.
Specialskolelærer og lærer på Danmarks Pædagogiske Universitet, Anette Poulsen satte focus på: Dansk som Andetsprog og Tosprogede elevers særlige forudsætninger
Det var en meget interessant aften, som gav yderligere inspiration til det fortsatte arbejde med de tosprogede elever.
Især diskuteredes problematiken omkring specialundervisning og Dansk som andetsprog.
Vi håber i lokalgruppen på at få flere medlemmer, som kan være med til at inspirere til nye aktiviteter og diskussioner.

København
Som sædvanlig kan vi også i år skrive, at vi ønsker flere aktive medlemmer, der kan og vil inspirere til nye aktiviteter og nye diskussioner om tosprogede elever.
Lokalgruppen har i det forløbne år været med i 2 arrangementer: I foråret afholdt vi et meget velbesøgt lørdagskursus med Lars Holm og Helle Laursen om Andetsprogsdidaktik. Lokalgruppen for Københavns Vestegn var medarrangør. Kurset er referet i dette nummer af ufe-nyt. Derudover har lokalgruppen i København sammen med lærerforeningen i Københavns Kommune lavet en aften om Diskrimination i Folkeskolen. Referatet og omtalen af dette arrangement har været bragt i ufe-nyt 3.

Herning
Der har beklageligvis ikke været afholdt møder i lokalgruppen, idet der ikke synes at være grundlag herfor på nuværende tidspunkt.

Silkeborg
Der har ikke været afholdt møder i ufe-regi i Silkeborg siden sidste generalforsamling.

Odense
På Fyn afholdt vi den 31. marts en konference om interkulturel undervisning i folkeskolen. Ca. 90 deltagere havde en meget givende og inspirerende dag med Marianne Poulsen fra DPU. Hun gav et historisk rids: „Hvornår blev vi egentlig danskere?“
Efter en frokost med fremmed mad fortsatte Carsten Skjoldborg, Statens Pædagogiske Forsøgscenter, Rødovre, med en gennemgang af praktiske undervisningsforløb. - Meget veloplagt og engageret!
Den 25. oktober afholder vi vores efterårstræf med efterfølgende generalforsamling.
Temaet for aftenen er en gennemgang af forskellige afdækningsskemaer, så arbejdet i modtagelsesklasser, tosprogscentre og i klasser med tosprogede elever kan struktureres hensigtsmæssigt. En del af skemaerne er lokalt udviklet og benyttes bl.a. i Odenses nye Visitationscenter. Instruktørerne er lokale lærere og en tale-hørepædagog, som til dagligt benytter disse skemaer.

Vestegnen
I marts afholdt vi i samarbejde med UFE København et lørdagsarrangement i forlængelse af UFEs temanummer: Andetsprogspædagogik. Det var et meget velbesøgt og inspirerende arrangement.

Århus
I Århus har vi haft skoleinspektør Kjeld Læssøe Pedersen til at fortælle om den nyoprettede Kroghsgades Skole på et møde i april. Det var et spændende oplæg og dejligt at høre, at skolen er kommet godt i gang.
Bagefter fortalte konsulent for tosprogede Merete Kjeldsen om det sidste nye indenfor området

Afrunding
Som det forhåbentlig fremgår af beretningen, har der været en del aktiviteter i UFE, selvom vi gerne ville have haft et højere aktivitetsniveau. Men det er jo frivillig arbejdskraft, der driver UFE. Og den nye tjenestetidsaftale levner ikke den enkelte lærer megen tid og overskud til andet frivillig arbejde.
I UFE har vi en stor interesse i, at andre faglige foreninger inddrager de tosprogede elevers undervisning i deres faglige diskusioner. Det håber vi vil ske, og vi kan da også se begyndende tegn derpå bl.a. i de faglige foreningers blade.
Men der vil alligevel stadigvæk være brug for UFE i lang tid fremover.
Der vil helt sikkert været en del at tage fat på i det kommende år, og der vil være brug for mange flere gode kræfter, hvis vi skal nå det, vi gerne vil.
Vel mødt til generalforsamling i Århus s. 27/10. n