– bedre skoleresultater for de tosprogede elever
og mere kulturmøde og integration

af Mikala Jørgensen, Projektleder, Pædagogisk Integration,
Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune

Ca. 31% af eleverne i de københavnske folkeskoler er tosprogede. Men det er meget forskelligt, hvor mange tosprogede elever der er på de enkelte skoler – nogle skoler har over 80%, nogle skoler har kun 10%. Fordelingen af tosprogede elever afspejler ofte ikke befolkningssammensætningen i skoledistriktet, nogle skoler har mange flere tosprogede elever, end der bor etniske minoritetsfamilier i området. Mange etnisk danske forældre fravælger en lokal folkeskole med mange tosprogede elever til fordel for en privatskole eller en anden folkeskole med færre tosprogede elever.

Københavnermodellen for integration’ skal ændre den skæve fordeling af tosprogede og etnisk danske elever i den københavnske folkeskole. Det bliver gjort på to måder – ved at tilbyde tosprogede elever fra bestemte skoledistrikter plads på en skole med få tosprogede elever og ved at gøre skolerne med mange tosprogede elever mere attraktive for etnisk danske forældre og børn. I Københavnermodellen for Integration deltager således både skoler med mange tosprogede elever og skoler med få tosprogede elever.

Københavnermodellen involverer pt. 26 skoler i bydelene Nørrebro, Østerbro, Brønshøj-Husum, Vanløse, Valby, Bispebjerg, Ydre Nørrebro, Amager og Vesterbro.

Brugerundersøgelser af forældrenes ønsker
Som en hjælp til at finde ud af hvad de etnisk danske familier lægger vægt på, når de vælger skole, har forvaltningen fået gennemført en brugerundersøgelse hos de etnisk danske forældre på Indre Nørrebro og i Brønshøj-Husum. Samme undersøgelse er gennemført blandt forældrene til de tosprogede børn i disse områder. Undersøgelserne er gennemført af analysefirmaet Megafon i 2005.

Hovedresultaterne viser at der er store ligheder i, hvad etnisk danske og tosprogede forældre ønsker sig af folkeskolen. De ønsker sig for det første en skole med mange etnisk danske børn. Derudover prioriterer de etnisk danske forældre tryghed højt. De tosprogede forældre prioriterer disciplin og faste rammer. En gennemgang af citater fra undersøgelserne viser at de to overskrifter ’tryghed’ og ’disciplin og faste rammer’ indholdsmæssigt minder meget om hinanden i forældrenes beskrivelser. Begge forældre prioriterer også faglighed. En yderligere vigtig prioritet hos etnisk danske forældre er børnenes kammeratskabsmuligheder. Denne prioritet træder ikke lige så tydeligt frem hos tosprogede forældre i undersøgelserne. Til gengæld har adgang til modersmålsundervisning en høj prioritet hos mange tosprogede forældre.

Generelt rummer de to undersøgelser mange perspektivrige forældrecitater om oplevelsen af både folke- og privatskoler. Rapporterne, samt resuméer heraf, kan downloades fra Pædagogisk Integrations hjemmeside www.tosprogede.kk.dk under ’folkeskole’.

Skoler med mange tosprogede elever
De skoler med mange tosprogede elever, der er med i Københavnermodellen for Integration, skal først og fremmest arbejde med at gøre skolen mere attraktiv for etsprogede etnisk danske familier.

Skolerne arbejder primært med at synliggøre og udvikle deres kvaliteter på tre nøgleområder: Tryghed, kammeratskab og faglighed. De tre områder er vigtige for alle forældres skolevalg. Det er også ofte de områder, hvor de etnisk danske forældre er bekymrede, når de synes, at andelen af tosprogede elever på en skole er for høj. Derfor er det vigtigt, at skolerne bliver gode til at fortælle, hvad de gør på disse tre områder og hvordan de løser eventuelle problemer.

Skolerne får ressourcer til en række aktiviteter i deres arbejde for at tiltrække flere etnisk danske børn:

• Signalanalyse
• PR-arbejde
• Selvevaluering
• Timer til projekt- og opsøgende arbejde

Signalanalyse
Hver skole får foretaget en analyse af skolens signaler og kommunikation med omverdenen af et professionelt kommunikations- og marketingsbureau. Analysen involverer bl.a. interview med lokale interessenter, som f.eks. børnehaveledere og lokale sportsklubber. Skolens pressedækning kortlægges – både i lokalpressen og de landsdækkende medier. Hver historie, hvor skolen nævnes, kategoriseres om hhv. positiv, negativ eller neutral. Analysen munder ud i en rapport og en præsentation for skolen med konkrete handlingsforslag.

PR-arbejde
Skolen får en sum penge til at lave PR-arbejde for skolen – som f.eks. at forbedre sit skriftlige præsentationsmateriale, sin hjemmeside m.v. PR-arbejdet følger bl.a. op på anbefalingerne fra signalanalysen. Ressourcerne kan også anvendes til at holde arrangementer for kommende forældre – fastelavnsfest, teater, cirkus, netværksmøder etc.

Selvevaluering
Hver skole får timer og bistand fra en proceskonsulent til at gennemføre en selvevaluering på de tre nøgleområder: Tryghed, kammeratskabsmuligheder og faglighed. Selvevalueringen består bl.a. af at alle lærere deltager i en spørgeskemaundersøgelse, som efterfølgende bearbejdes og analyseres af en mindre arbejdsgruppe. Skolen får på denne måde mulighed for at ’kigge sig selv i kortene’ og derved vurdere hvordan man selv synes man tackler trygheden osv. på skolen.

Timer til skolen til projekt- og opsøgende arbejdeDet opsøgende arbejde består bl.a. i at etablere en god kontakt til potentielle kommende forældrene, så flere forældre får øjnene op for den lokale folkeskoles kvaliteter for netop deres barn. I arbejdet deltager både skoleledelsen, børnehaveklasseledere og lærere.

Endvidere spiller nuværende forældre på skolen en vigtig rolle i kontakten til kommende forældre. Som forældre der selv har barn på skolen har man en unik legitimitet, når der skal argumenteres for hvorfor skolen er et godt valg for kommende forældres børn. Et succesrigt eksempel på dette, ses på Nørrebro hos forældreforeningen BFN (Brug Folkeskolen på Nørrebro – www.brugfolkeskolen.dk).

Skoler med få tosprogede elever
De skoler med få tosprogede elever der deltager i Københavnermodellen har typisk begrænset viden og erfaring med undervisning af tosprogede elever. På skolerne arbejdes der derfor med efteruddannelse i forhold til den nye elevgruppe – både korte kurser for hele skolen og længere kurser for børnehaveklasseledere og lærerne i indskolingen. Endvidere oprettes der på disse skoler et sprogcenter med tilknyttet funktionslærer. Der er også efteruddannelsestilbud for fritidsinstitutioner der er tilknyttet skolerne.

Disse skoler får også ansat en integrationsmedarbejder hver, der skal være med til at sikre at den nye elev- og forældregruppe finder sig godt tilrette på skolen og på fritidsinstitutionerne. Integrationsmedarbejderne er selv tosprogede og har erfaring med samarbejdet med tosprogede forældre. Deres arbejdsopgaver er bl.a. at

• være med til at skabe en ligeværdig dialog mellem hjem, skole og fritidsinstitution og mellem etnisk danske og tosprogede forældre
• understøtte de tosprogede forældres aktive deltagelse i deres barns skolegang
• fremme udvikling af samvær, leg og venskaber mellem etnisk danske og tosprogede børn
• deltage i opsøgende arbejde med at få nye årgange af tosprogede børn på skolen

Foreløbig er der startet integrationsmedarbejdere på syv skoler i Københavnermodellen for Integration.

Hvilke tosprogede børn får tilbuddet om en anden skole?
Deltagelse i tilbuddet om at gå på en anden skole end distriktsskolen er frivillig for de tosprogede familier. Tilbuddet gives til skolestartere. Pladserne på skolerne bliver tilbudt til grupper af tosprogede børn i de ’mest segregerede’ småbørnstilbud, dvs. § 4 A-sprogstimuleringsordninger og de daginstitutioner, der har flest tosprogede børn.

Forventninger til Københavnermodellen for Integration
Københavnermodellen skal sikre, at der kommer flere etsprogede børn på skolerne med mange tosprogede elever og flere tosprogede børn på skolerne med få tosprogede elever. Den ændrede fordeling vil være med til at skabe bedre muligheder for integration og kulturmøde på de københavnske folkeskoler og fritidsinstitutioner. De deraf følgende kompetencer til at kunne navigere i og profitere af en storby og et samfund med mange kulturer og nationaliteter er vigtige for alle byens børn.

Undersøgelser af den såkaldte ’klassekammerateffekt’ peger på, at elever med en svag social baggrund profiterer af at gå i klasse med elever med en stærk social baggrund – uden at eleverne med den stærke sociale baggrund klarer sig dårligere. Ikke alle tosprogede elever har en svag social baggrund og ikke alle etsprogede elever har en stærk social baggrund, men der er dog en ujævn fordeling af svag og stærk social hjemmebaggrund. Der er altså væsentligt flere tosprogede børn med en svag social baggrund end der er etsprogede i disse lokalområder. For de tosprogede elever forventer vi derfor, at mødet i folkeskolen med flere etsprogede elever med en social stærk baggrund sammen med et målrettet og højt kvalificeret undervisningstilbud vil betyde, at de får bedre muligheder for at udvikle deres skoleresultater.