Af Birthe Joseph, skolekonsulent for tosprogede i Viborg Kommune

Viborg kommunale skolevæsen oprettede deres første modtagelsesklasse i 1989. Siden den tid er der jo sket meget.
Op gennem halvfemserne blev der oprettet flere klasser og på et tidspunkt måtte vi også oprette nye klasser midt i skoleåret. Antallet af flygtninge, indvandrere var ikke altid lige let at forudsige.
Vi måtte hele tiden ansøge om flere ressource til denne elevgruppe. Skole og SFO har altid arbejdet tæt sammen, og på den baggrund samarbejdede skolen med en dygtig pædagog, som virkelig gjorde en forskel i forhold til vore elever.
I perioder arbejdede hun med i modtagelsesklasserne, og her blev hun grebet af alle de tiltag, som kendetegner arbejdet med nyankomne to-sprogede elever. Fra skolens side har der altid været en åbenhed for at prøve nye veje, og i løbet af 2000 blev der etableret en stilling for en pædagog i modtagelsesklasse – regi. Det er virkelig at anbefale for alle, som arbejder med modtage - klasser.
Pædagogen fik et skyggeskema, men var også den person, som havde egne områder at arbejde med.
F.eks. blev der i samarbejde med Ungdomsskolen og Nordre Skole oprettet en pigeklub for de store piger, hvor der blev lavet mange ud af huset aktiviteter: besøg i svømmehal, på museum, i biografen vandreture, biografbesøg, computereftermiddage, besøg af sundhedsplejerske og selvfølgelig kulinariske tiltag.
De senere år er der kommet elever med massive problemer, hvor det har været så givtigt, at der har været en voksen person, som straks har kunnet træde til med støtte og afhjælpe både i forhold til eleven og til klassen. Mange ting er på den måde blevet afhjulpet, før de er eskaleret.
Der kan nævnes mange eksempler på tiltag, hvor ressourcepersonens indsats gjorde en forskel.
Ved udslusning fra modtageklasse til distrikt skole har der været en kendt voksen med, som har kunnet lette overgangen fra det kendte til det nye. Typisk 2 lektioner pr. dag i den nye klasse, når der har været/er tale om sårbare elever.

I perioder har der været behov for hjemmeundervisning og hyppige hjemmebesøg hos enkelte familier. Her har pædagogen i samarbejde med klasselærer og konsulent ydet den ekstra indsats, der skulle til for at få eleven til at fungere.
Arbejdet som ressourceperson indebærer, at man lærer samtlige familier i modtagelsesklasserne at kende, og dette kendskab er vitalt, når der skal ydes ekstra støtte. Familierne er trygge ved, at der altid er en, de kender, uanset om deres barn går i ældste eller yngste modtageklasse. Den tryghed gør også, at det er lettere at få eleverne med på hyttetur og lejrtur senere, fordi der er mulighed for, at ressourcepersonen deltager. Vi kalder det tryghedsgaranti. – Den tryghed, som er blevet opnået og stadig opnås via ressourcepersonens indsats er af allerstørste betydning, og jeg kan kun anbefale andre at få etableret en sådan stilling.