Af Else Nielsen og Therese Vedel, Medlemmer af Ufe’s forretningsudvalg

Referat fra tre spændende dage på den årlige konference om Multikulturelle Skoler med fire meget forskellige indlæg, en paneldebat, mange væsentlige gruppediskussioner, både de planlagte og de uofficielle samt sidst men ikke mindst aften underholdningen med rapperen Ataf Khawajas.

Racisme
Iben Jensen fra RUC havde det første indlæg, som havde Den flerkulturelle skole som titel. Hun tog sit udgangspunkt i Ghassan Hages bog "White Nation" og viste, hvordan udviklingen i Australien omkring racisme på mange måder er den samme som i Danmark. Statements som: "Det lokale, det bekymrede og det indiskutable har vundet frem" og "Alle undtagen intellektuelle må udtale sig – kun intellektuelle forplumrer debatten", var noget, vi alle kunne smile af og nikke genkendende til. Hun fortsatte med at redegøre for racismens mekanismer og satte det i forbindelse med den politiske virkelighed i Australien og her. Hun berørte i den forbindelse begrebet "Den hvide fantasi", dens funktion og dens styrke.

Hun fortsatte sit oplæg med skolens verden og kom med nogle synspunkter omkring etik for flerkulturel undervisning og påpegede hvor vanskelig opgaven er, at der skal nytænkning til, at begreber som tolerance let kan fungere diskriminerende i stedet for inkluderende. Hun sluttede med at påpege nødvendigheden af at udvikle nye diskurser, som gør det muligt for alle elever at se sig som stærke og forandrende.

Unge muslimers tredobbeltliv
Ataf Khawajas er populær en rapper med pakistansk baggrund, som sidste år udgav den anmelderroste CD "Med paraderne Nede". Han berørte os dybt med sin historie og sine rap om unge muslimers tredobbeltliv i hjemmet, skolen og på gaden. Der var stille lige med det samme, for når vi lever i så forskellige verdener i det samme land og den samme by, hvad gør vi så. Hans råd til os var, prøv først at nå barnet. Vis det respekt og tillid og giv så forældrene den samme tillid og respekt.

Den fælleskulturelle skole
Det næste indlæg havde titlen "Den fælleskulturelle skole – inklusion og progression" og det stod An-Magritt Hauge fra "Nasjoalt senter for flerkulturell opplæring" i Norge for.

Hun gennemgik centrets mandat og arbejdsvilkår. Centrets målgrupper er ledere på alle planer fra småbørnsinstitutioner til voksenuddannelse op til og med universitetsniveau. Centret skal i samarbejde med kompetence miljøerne bidrage til efteruddannelse og vejledning på alle niveauer og stå for udviklingsarbejde og evaluering. Den overordnede strategi er: "Ligeværdig uddannelse i praksis".

En række projekter arbejder for dette og noget af det der er nyt for os er aldersblandede grupper. Et eksempel på et sådant arbejde var et projekt hvor svage 5. klasses elever gik på biblioteket med 6 års børn, fandt bøger og læste højt for dem. Det var en krævende meningsfyldt opgave for de læsesvage elever, fordi de måtte læse meget og mange gange, før de var i stand til at læse højt for de små, som til gengæld fik nogle gode rollemodeller i de store børn. Målet i projekterne var et trekantsamarbejde mellem klasselæreren, den tosprogede lærer og norsk som andetsprogslæreren.

Hun fortsatte med at vise hvor vigtigt det er at tænke i at støtte eleverne i en positiv selvopfattelse, og hvor let det er at gøre præcis det modsatte. Vi fik lov at tegne ansigter, hvor vi fik dikteret ansigtstrækkene på engelsk. Der var med vilje valgt udtryk og vendinger som var vanskelige og en enkelt, som ingen var i tvivl om. På den måde oplevede deltagerne på egen krop forskellen mellem at mestre opgaven og sidde frustreret og ikke forstå, og hvordan det kan føre til en ond cirkel, der kan være meget svær at bryde.

Hun sluttede af med et citat af Jagdish Gundara: "Lærerne skal være opmærksomme på de forskellige kulturelle værdier, eleverne bringer med i klasseværelset, være villige til at acceptere usædvanlige fortolkninger og parate til at stille spørgsmål ved deres egen. På den måde bliver undervisning til en pædagogisk samarbejdsøvelse, der beriger både lærer og elev, samt giver dem ny indsigt i det samfund de lever i".

Kulturkløften mellem hjem og skole
Eftermiddagens indlæg kom fra Professor Vedrana Spajic-Vrakas fra universitetet i Zagreb i Bosnien og handlede om kulturkløften mellem hjem og skole. Begrebet kulturkløft opstod i USA i begyndelsen af det 20århundrede i et forsøg på at forklare uventede individuelle udviklingsproblemer som følge af øget pres i ungdomsperioden. I 1960erne blev betegnelsen brugt af kultur- og uddannelses antropologer i deres kritik af sociologiske og psykologiske forklaringsmodeller med hensyn til manglende skoleafslutning hos bestemte minoritetsgrupper. Begge forklaringsmodeller byggede på en fortolkning af individet som fejlkilde, hvor kulturantropologerne forklarede problemerne med en kulturkløft mellem nationalitetskulturen og minoritetskulturen, således at vanskelighederne opstod som følge af den manglende overførelse af værdier fra hjem til skole og omvendt.

Nyere studier i feltet har vist at kulturelle forskelle ikke nødvendigvis fører til problemer. Dette synes at ske, hvor uddannelsessystemet ikke fører til socialbelønning eller/og nedvurderer hjemkulturen. Det kan få eleverne til selv at vælge skolen fra.

En interkulturelundervisning kan kun afhjælpe problemet, hvis den støtter eleverne i at se de kulturelle grænser, forstå deres rødder og forbereder dem på at agere i det aktuelle samfund. Et overblik over de eksisterende interkulturelle undervisningsmodeller viser tydeligt, at de langt fra er gode nok.

Paneldebat
Dagen sluttede med en paneldebat med Professor Vedrana Spajic-Vrakas, skoleleder Jens Raahauge og undervisningsdirektør Phil Green i panelet. Jens Raahauge sagde i sin indledning: "Det er enhver skoleleders pligt at modarbejde den siddende holdning: Vi er os selv nok". Der blev stillet en del spørgsmål fra salen, men det var tydeligt, at alle var ved at være lidt trætte efter en dag med intens tankevirksomhed.

Skolen i forandring og skolen for fremtiden
Den sidste indlægsholder var undervisningsdirektør Phil Green fra Bradford i England. Hans indlæg handlede om skolen i forandring og skolen for fremtiden. Han definerede interkulturel som en proces med interaktion og multikulturel som en statisk situation. Han mente det var muligt for skoler at handle på en sådan måde, at interkulturelle kompetencer blev nødvendige, således at alle unge mennesker blev i stand til at leve, arbejde og agere i et globaliseret samfund. Han fortsatte med at sige at interkulturel ikke kun handler om etnicitet og religion, men i høj grad også om sociale vilkår.

Spørgsmålet er så, hvordan vi indretter vores skole så den fungerer interkulturelt. Nogle faktorer har en tendens til at spænde ben for dette, derfor er det vigtigt at se på den evige trekant: Hjem, skole og samfund. Forældrenes ønske om et mere åndeligt indhold i skolen kan være en sådan faktor. Den kan overvindes, hvis ledelse og lærere er opmærksomme på ønsket uden at man går på akkord med egne holdninger til undervisningens indhold. En anden kan være manglende respekt fra skolens og samfundets side overfor hjemmene. Phil Greens bud på løsningen af dette var inddrage det omgivende samfund bevidst i skolens arbejde og udnytte de ressourcer, der findes der.

Afslutningsvis understregede han betydningen af evaluering på mange fronter både mundtligt og skriftligt, således at der opnås en massiv mængde data til at arbejde videre på.

Det var tre dage med meget stof til eftertanke, blandt andet om det i fremtiden skal hedde Multikulturelle Skoler, eller er vi efter alt det vi har hørt nødt til at kalde den næste konference noget andet. Det hører næste år til.