Lørdag den 12. november afholdt lokalgrupperne i København og Vestegnen et kursus i forbindelse med ufe’s generalforsamling lørdag senere samme eftermiddag. Hovedemner var Testning og Sprogvurdering. Om formiddagen var der fællesoplæg – først af først Søren Heinby og bagefter af Mikala Jørgensen – begge fra Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning. Om eftermiddagen var der workshops med praktikere. Alle oplæggene er omtalt og refereret nedenfor.

Kvalitetssikring af undervisning af tosprogede elever.

Oplæg ved Søren Heinby.

referent Lisbeth Eg Jensen

Søren Heinby startede med at argumentere for hvorfor og hvordan han mente at testning kunne bruges positivt. Bl.a. henviste han til, at vi i Danmark i høj grad har kunnet bruge Colliers og Thomas’s forskning på tosprogsområdet. Disse forskeres konklusioner bygger i høj grad på testresultater. Uden testresultaterne ville de ikke kunne have udtalt sig så præcist som de har gjort om sprogudvikling for tosprogede.

En anden god grund til testning er at svage testresultater kalder på handling og dermed på en øget kvalitetssikring. Indenfor tosprogsområdet er det helt nødvendigt at der sker en højnelse af kvaliteten. Det viser både PISA-undersøgelsen og undervisningsministeriets evalueringsrapport om dansk2 fra 2004. Ud over at elever over hele landet har deltaget i PISA-undersøgelser, har København gennemført en PISA-undersøgelse af københavnske 9. klasser. Denne undersøgelse er den Søren primært henviser til, når han udtaler sig om tosprogede elevers testresultater.

Selvom Søren Heinby kan se fordele ved at skolen begynder at anvende test, præciserede han, at testresultater ikke siger alt om en elev. Elevens samlede kompetencer er meget mere end det en enkelte test viser. Testresultaterne er blot et af mange billeder af eleven.

Kvalitet i undervisningen er ifølge Søren Heinby en politisk beslutning. P.t. har politikerne besluttet at i København, skal alle elever lære at læse så godt, at de kan klare en ungdomsuddannelse. Denne målsætning betyder at – specielt de tosprogede - elevers læseresultat i PISA skal forbedres, deres karakterer ved folkeskolens afgangsprøve skal øges og elevernes gennemførelsesprocent ved ungdomsuddannelserne skal også øges.

Som det fremgår af ovenstående afsnit nævnte Søren Heinby 3 måder, hvorpå man kan måle kvaliteten af undervisningen:

Søren Heinby gennemgik PISA-undersøgelsernes resultater i Danmark og i en række andre lande. Specielt sammenlignede han tallene for tosprogede fra Sverige og Danmark. Da de 2 landes indvandrergrupper ligner hinanden, og da også de to skolevæsener har mange lighedspunkter, er der god grund til at sammenligne de to landes resultater og efterfølgende forsøge at drage konklusioner på forskellighederne. Det der primært springer i øjnene, når man ser på forskellene mellem PISA-resultaterne i Danmark og Sverige er, at i Sverige klarer de tosprogede elever sig langt bedre end i Danmark.

Når Søren Heinby skulle pege på hvilke forskelle mellem Sveriges og Danmarks skolevæsener der kan forklare hvorfor tosprogede elever i Sverige klarer sig bedre end i Danmark, så nævnte han

Søren Heinby viste en OH-planche hvorpå man kunne se forskellige københavnske skolers score ved den københavnske PISA-undersøgelse. Heraf fremgik at tosprogede elever scorede meget forskelligt på forskellige skoler. Københavner-PISA’en er anonym. Øvelsen for forskerne er nu at finde ud af hvorfor og hvordan "godt-scorende" skoler opnår gode resultater.

I København er det nu besluttet at eleverne skal testes i dansk og matematik flere gange i deres skoleforløb. Testresultaterne skal tilgå forvaltningen. Hvis den samme skole vedbliver at score lavt, skal skolen tilbydes støtte og hjælp for at øge kvaliteten. Derudover vil kommunen fortsat tilbyde lærere videreuddannelse i undervisning af tosprogede. Skolerne vil blive tildelt AKT-timer, og ledelsen skal styrkes.

Sprogvurdering

Oplæg ved Mikala Jørgensens.

referent Lisbeth Eg Jensen

Mikala Jørgensen lagde stor vægt på at lærere der arbejder med tosprogede skal have et ressourcesyn på tosprogede elever. Denne elevgruppe må ikke opfattes primært som en gruppe, der har manglende danskkundskaber. Derfor skal elevernes niveau på modersmålet også med, når eleverne skal sprogvurderes.

En anden vigtig pointe i Mikala Jørgensens oplæg var at vi – når vi laver en sprogvurdering – ikke kan beskrive en elevs samlede sproglige kompetence på én gang – vi må derfor fokusere vores vurdering.

Vi skal sprogvurdere for at lærerne kan tilrettelægge en relevant undervisning, for at give eleverne og forældrene viden om elevernes niveau og deres udviklingsområder, og for at kunne fortælle og dokumentere hvor og hvordan eleverne gør fremskridt. Lærere skal også sprogbeskrive for at kunne finde/opdage læringsstrategier, få viden om sprogtilegnelse, finde specifikke problemer for den enkelte elev.

Når eleverne skal sprogvurderes er det vigtigt at rammerne er trygge. Kun i sådanne situationer kan man få det frem som eleverne kan.

I Sverige er man længere med sprogvurdering end vi er. På denne mailadresse fra Sverige kan man finde eksempler på hvordan svenskerne arbejder med sprogvurdering: www.nordiska.uu.se/natprev/diagnosmaterial/index - eller www.skoleverket.se.

Vi skal teste det mundtlige sprog, formelt og uformelt og det skriftlige sprog, også i formelle og i uformelle situationer. En lærer kan fx have en bog om hver elev der ønskes vurderet. Lærerne kan så notere sprogiagttagelser fra mange forskellige situationer i denne bog.

Mikala Jørgensen brugte mange OH’s i sin gennemgang. Disse OH er lagt ud på ufe’s hjemmeside: www.ufe.dk

Efter formiddagens fælles oplæg kunne deltagerne vælge sig til 3 forskellige worksshops. Disse er refererede nedenfor:

Standardiserede læsetests

Oplæg af Lene Mørkholt, lærer på Engskolen, Hvidovre.

referent Bente Bundgaard

På Enghøjskolen i Hvidovre er ca. 50 % af eleverne tosprogede. Lene er læsevejleder, koordinerende specialundervisningslærer og har bl.a. diplomuddannelse i læsning.

Som indledning kom hun ind på det at teste. Det er vigtigt, at test ikke står alene, men bruges som et redskab for undervisningen. Det er elevens alsidige personlige udvikling, der skal arbejdes med. "Eleven skal lære for livet ikke for skolen". Test er ikke nødvendigvis i strid med dette.

Vi sætter fokus på noget og tester det, hvilket får os til at indse, hvad vi ikke sætter fokus på. Vi må forholde os til andet end testen.

At teste tosprogede er ikke så let som at teste etsprogede. Der er uenighed om danske læseprøvers egnethed til tosprogede elever. Det drejer sig om ordvalg, tekstvalg og billedvalg. Selv om en stor del af eleverne er født i Danmark har de et begrænset ordforråd og omverdensforståelse. Dvs. at når man bruger danske læseprøver til tosprogede elever, tester man også deres kendskab til dansk sprog og kultur.

Læseudviklingen hos tosprogede er ofte anderledes end hos etsprogede. De tosprogede går fra usikre og langsomme læsere/afkodere til hurtige læsere med overspring eller fejlkodninger på grund af det sproglige. De etsprogede børn går fra langsom fejlfyldt læsning til langsom, sikker læsning og så øges hastigheden. Mange tosprogede elever er tekniske læsere: De kan læse, men forstår ikke, hvad de læser.

Det er vigtigt, at de tosprogede forstår reglerne for testningen/opgavetypen.

Testningen skal bruges til en pædagogisk evaluering. Eleven har brug for at få en indsigt i egen kunnen og til udarbejdelse af mål for videreudvikling.

Læreren skal bruge testen i forbindelse med planlægning af den individuelle undervisning.

Forældrene vil kunne få en tydelig fornemmelse af elevens standpunkt og forhåbentlig bedre forståelse for den videre læseudvikling.

Lene viste nogle punkter, som kan bruges i snakken om den enkelte elevs læsestandpunkt og læseudvikling. De drejede sig om:

Læseudviklingen i klassen:

Vigtigt, at alle lærere i et team er opmærksomme på læseundervisningen i netop deres fag.

Elevkarakteristika:

Hjemlig baggrund:

Evalueringen kan bruges eksternt til kommunen.

Internt som bedømmelse/vurdering "indadtil" (klassen, eleverne, forældrene m.fl.)

Udviklingsbeskrivelse:

På Enghøjskolen har man i forbindelse med fokus på læseindsatsen valgt flg.:

Børnehaveklassen: ·

1. klasse:

2. klasse:

På 3. – 9. klassetrin tages ST-prøverne af klassens dansklærer hvert år.

Politisk er det bestemt, at der på

for at vurdere læsestandpunktet på alle skolerne i Hvidovre.

Efter enhver form for testning holdes der en konference med de relevante personer blandt ledelsen, klassens lærere, læsevejlederen, talepædagogen og den koordinerende specialundervisningslærer.

Endelig laves der en handleplan dels for klassen, men også for den enkelte elevs læseudvikling. Endelig kan der være brug for at inddrage da 2 eller specialundervisningen.

Lene gav et godt oplæg, hvor man fik fornemmelsen af stor indsigt om og forståelse for de tosprogede elevers særlige vanskeligheder i forbindelse med læsning. Der var stor spørgelyst fra tilhørerne bl.a. om de mange forskellige testtyper.

Lene Mørkholts OH ligger på ufe’s hjemmeside www.ufe.dk

Hvor går de unge hen, når de går ud, og hvordan?

Oplæg ved Martin Jespersen. Skoleleder ved Hillerød internationale Ungdomsskole.

referent Merete Engel

Hillerød internationale skole er en skole for sent ankomne unge i alderen fra 16 – 25 år. Deres behov for uddannelsestilbud adskiller sig i udgangspunktet fra andre unge tosprogedes behov, fordi de ofte ikke har dansksproglige forudsætninger for at indgå i en undervisning i folkeskolen, der svarer til deres alder. De er for gamle til folkeskolens tilbud, men passer heller ikke til sprogcentrenes voksensprogundervisning. De har brug for et ungdomsmiljø.

De unge kommer med helt forskellige forudsætninger. Nogle har en lang skoleuddannelse fra hjemlandet, andre er analfabeter. Det er således meget forskelligt, hvor de står fagligt. Derfor er det nødvendigt at teste dem. Hertil bruges diagnosticerende test: Hvor er eleven nu?

Martin Jespersen understregede vigtigheden af, at de test, der bruges, er fremadrettede. Han fortrak lokale test frem for nationale test.

Martin Jespersen gennemgik Niveaumodellen: Danskuddannelse til voksne udlændinge med prøve i Dansk 1, Dansk 2 og Dansk 3, hver bestående af 6 moduler. På www.inm.dk kan man se eksempler på danskprøverne.

Alt i alt en udbytterig eftermiddag.

I UFE-tema 2005 kan man læse mere om skolen i artiklen: Altid fremad – altid opad. Om evaluering og udslusning af sent ankomne unge tosprogede på Hillerød internationale Ungdomsskole.

Arbejdet med tosprogede børn/unge, der har været mindre end 3 år i Danmark.

Afdækning af tosprogede elevers kompetencer og potentialer og visitering til modtagelsesklasse eller andet undervisningstilbud (1.-9. klasse)

Oplæg ved Jane Pedersen og Lise Beck, lærere i visitationscentret på Risingskolen, Odense. referent Ulla Byboe

Under denne overskrift holdt Jane Pedersen og Lise Beck et interessant og inspirerende oplæg.

I UFE-nyt nr. 2 maj 2005 kan vi læse en artikel om visitationscentrets opbygning og pædagogiske grundlag, dets lærere og elever om procedurer, undervisning, forældresamarbejde og udslusning og om arbejdet med at afdække elevernes kompetencer.

Formålet med visitationscentret er netop at afdække elevernes kompetencer, så de kan udsluses til det rette skoletilbud. Undervisning bruges som middel til afdækning. Personalet gør brug af kendte tests og sprogvurderingsmaterialer f. eks. RM-prøver, CHIPS, "Du har ik’ spørt appelsin" og er i øjeblikket ved at afprøve et nyt materiale fra Dansk Psykologisk Forlag.

Pædagogikken er inspireret af Howard Gardners teorier om de mange intelligenser. Udslusningspapirerne bærer præg af denne grundholdning og papirer og skemaer udvikles til stadighed. Vi var meget interesserede i disse papirer og opfordrede Lise og Jane til at udgive dem, eller eventuelt lægge nogle af dem på UFEs hjemmeside. Særligt iøjnefaldende var en elevprofil: Et foto af eleven midt på et A3 ark og som solstråler positive udsagn om eleven arrangeret efter Gardners kategorier: sproglige, matematiske, spatiale, krops-kinæstetiske, musikalske, intrapersonelle, interpersonelle og måske den eksistentielle intelligens.