Året 04/05 har som tidligere år været et travlt år for UFE.

Vores temanummer for 2004 "Andetsprogsdimensionen i fagene – faglærere er også sproglærere" er blevet vel modtaget, og vi håber, at vi med dette nummer har været medvirkende til at sætte en debat i gang om, hvordan de enkelte faglærere kan gøre sig fagsprogspædagogiske overvejelser.

Vi har stor opbakning til de kurser, vi laver.

Det er opmuntrende for os og medvirker til, at vi får lyst og motivation til at fortsætte arbejdet i foreningen, selvom det da indimellem er overvældende og ikke altid særligt opmuntrende.

Det er ikke uden grund at vores jubilæumsnummer fra 2004 hed "På øretævernes holdeplads"

Der er også i igen i år ydet en stor indsats i såvel lokalgrupper, repræsentantskab og forretningsudvalg, og sidst men ikke mindst af UFE-nyts og UFE-temas redaktører.

Som en stor ekstra opgave i det forgangne år har vi haft en del arbejde med vores 25 års jubilæum d. 5.11 på Københavns Rådhus. Vi havde et rigtig flot arrangement, hvor mange af vores medlemmer og samarbejdspartnere samledes til en festlig reception. Forarbejdet var stort både mht. selv arrangementet, men også med udarbejdelse af vores jubilæumsskrift. Men det var det hele værd.

I den forbindelse vil vi gerne gøre opmærksom på, at udarbejdelsen af UFEs jubilæumsskrift "På øretævernes holdeplads" ikke var blevet det samme uden Ulla Søgård Thomsen. Hun var en vigtig inspirator, og den som på fornemste vis fik udarbejdet skriftet, og også sørgede for at det lå der til selve jubilæumsdagen. Uden hende var det ikke blevet så fint et jubilæumsnummer, som det endte med at blive. I udarbejdelsen spillede Inger Clausen og Merete Engel en vigtig rolle sammen med Ulla Søgård Thomsen.

Som alle tidligere år i UFEs historie er vores arbejdsområde kendetegnet ved at være til offentlig debat hos såvel politikere som i medierne.

Det påvirker løbende den pædagogiske debat om tosprogede elevers undervisning i skolen. Det er som altid uheldigt med denne politiserende tendens, da det spænder ben for de pædagogiske løsninger, som vi må finde, når vi står overfor de store kulturelle og sproglige udfordringer, det er at undervise tosprogede elever. Gid det snart var sådan, at vi ikke mere skulle skrive sådan i vores beretning. Men sådan ser det ikke ud lige nu, tværtimod.

Den offentlige debat har igen i år været skærpet omkring andelen af tosprogede elever på de enkelte skoler og i de enkelte klasser ud over landet.

Det er nu endt med en paragraf i loven, hvor man får mulighed for at "tvangssprede" de tosprogede elever. Man kan måske se det som en lovliggørelse af Albertslundmodellen.

Det er jo paradoksalt i en tid hvor det frie skolevalg ellers aldrig har været mere udvidet end nu. Men det gælder altså bare ikke for de tosprogede elever.

Det er ikke nemt at holde sig fri af de tilbagevendende politiske udtalelser, fordi de får så store konsekvenser for dagligdagen, men det er hele tiden vores primære opgave at forholde os til den pædagogiske udvikling indenfor området, og hvordan der undervises bedst uanset antallet af tosprogede elever. Én af de klare anbefalinger efter Integrationsprojekterne hed " at indrette sig på de elever, den enkelte skole har".

Det giver ingen kvalitetsudvikling af undervisningen at ønske sig andre børn, tværtimod.

Det betyder jo at fokus hele tiden er rettet mod antallet og ikke mod kvaliteten af undervisningen.

Fælles mål for dansk som andetsprog, som det nu hedder, er iværksat, der er kommet beskrivelser, revideret læseplan og revideret undervisningsvejledning..

Det bliver spændende at se, hvordan de kan bruges som værktøj rundt omkring, og medvirke til en kvalitetsudvikling af undervisningen.

Vi ser frem til, hvordan de bliver brugt og det vil vi følge nøje.

I det forgangne år har PISA fyldt vældig meget i den offentlige debat herunder også, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til PISA-resulaterne.

Det hele er jo mundet ud i, at der indføres 10 obligatoriske nationale tests. Disse tests skal bygge på Fælles Mål. Hvordan vil man sikre, at de tosprogede elever får chancer for at klare disse tests? Det har vi endnu til gode at se, for de er endnu ikke udarbejdet, men det bliver de vel og ud fra en étsprogsnorm. Andet kan man vist ikke forstille sig?

Vi skal i den sammenhæng henvise til vores temanummer for 2005.

I UFE mærker vi stadig følgevirkningerne af spredningen af flygtninge til landkommunerne, men nu på en anden måde end tidligere år.

Før fik vi nye medlemmer fra landkommunerne, nu går det den anden vej, idet vi mister medlemmer i landkommunerne. Vi har ikke et overblik over, hvad der kan være grunden, men et bud kunne jo være at flygtningegrupperne søger ind mod de større byer efter at de har boet i landkommunerne i det antal år, som der er krav om.

Modersmålsundervisningen har ikke som tidligere år været meget til debat i den offentlige diskussion. I UFE har vi ingen bud på, hvor mange steder der nu tilbydes modersmålsundervisning og under hvilke vilkår.

Vi er stadig af den overbevisning, at det var mere trygt for alle, om det lå indenfor folkeskolens rammer.

Men en anden debat, der stadig rejses jævnligt, er debatten om kristendomsfaget kan/skal erstattes af et religionsfag. Der er mange synsvinkler herpå. Er det kun faget, der skal ændre navn, skal der ske en indholdsændring og skal fritagelsesparagraffen fjernes? Skal der strammes op om fritagelsesmuligheden og hvis ja, så hvordan?

Der er nu sket stramninger på området, så der skal gøres mere på den enkelte skole, for at eleverne ikke bliver fritaget. Kristendom skal derudover også være prøvefag, men vist nok med mulighed for at gå til prøve i et andet fag, hvis man har været fritaget. Den læseplan, der har været udarbejdet og vedtaget på Ålholm skole, er desværre kendt ulovlig. Det kan vi beklage for, her var der ellers endelig et eksempel på, at man forholdt sig til, at klasserne rummer børn af såvel ateister, kristne, buddhister, muslimer og mange andre trosretninger. Vi lever i en tid med mange etniske minoriteter i folkeskolen, det må vel på en eller anden måde afspejle sig i dagligdagen. Vi lever i en forandringstid med store udfordringer, det må også afspejle sig i folkeskolen og dens fag.

Diskussionen om "tvangsspredning", modersmålsundervisning og kristendomskundskab er alle markører i en tid, hvor vi stadig forstår integrationen som assimilation. Men vi kan håbe, at en løbende diskussion af disse emner giver en forståelse af, at samfundet er i gang med at udvikle sig i retning af et multietnisk, multikulturelt og multireligiøst samfund.

UFE har med interesse fulgt fremlæggelsen af OECD-Rapportens konklusioner fra foråret 2004. Heri udtrykkes det, at den danske folkeskole har brug for en kulturændring, hvis alle elever skal have fuldt udbytte af skolegangen. Det er jo et interessant udsagn, specielt set i relation til de tosprogede elever.

I UFE har vi altid arbejdet for, at undervisningen af de tosprogede elever skulle forbedres. Med den rapport og med dens delkonklusioner i hånden, har vi dokumentation for, at der må igangsættes initiativer, som kan medvirke til, at de tosprogede elever klarer sig bedre i skoleforløbet.

KLEO og UC2/CVU KBH.-Nordsjælland har udarbejdet en landsdækkende evaluering i dansk som andetsprog i henholdsvis folkeskole og frie grundskoler. Den var bestilt af Undervisningsministeriet, og blev offentliggjort i efteråret 2004.

Rapporten peger på en række initiativer, der bør iværksættes på landsdækkende plan.

Specielt påpegningen af at lærerne mangler efteruddannelse er vigtig. Vi havde derfor en forhåbning om, at regeringen ville gå ind her og afsætte midler i stedet for at overlade det til de enkelte kommuner eller skoler. Der er behov for en opkvalificering på mange planer. Vi kan se, at der er mange initiativer rundt omkring, men man skal huske at holde det op mod et stort efterslæb, der er på området.

Ufe-nyt
Der er som besluttet udkommet 5 numre.

Bladet er stadig en meget god reklame for vores forening. Det skyldes i høj grad en aktiv og iderig redaktør, som er god til at finde mange bidragydere til bladet. Det er et svært arbejde, lærere har meget at lave i dagligdagen, det kan være svært at nå at nedfælde, de tanker man gør sig i forbindelse med sit arbejde. Vi vil gerne kunne afspejle dagligdagen, og videregive de erfaringer man får rundt om i landet til inspiration. Der er et stort behov for at få fokus på det konkrete didaktiske arbejde.

Mange lærere anser UFE-nyt for at være den vigtigste grund til at være medlem af UFE.

Det er en stor opgave at være redaktør af UFE-nyt. Det kræver, at man følger med i den løbende debat pædagogisk, fagpolitisk og politisk på området. Dernæst er det krævende at finde frem til de personer, der vil og kan skrive i bladet.

Vi har til stadighed et ønske om, at man i bladet kan finde inspiration til det daglige arbejde, men vi kunne også ønske os, at bladet blev et debatforum for medlemmer. For vi ved, at der findes mange forskellige holdninger og synspunkter bl.a. afhængig af, hvor man arbejder. Alle disse forskellige synsvinkler kunne det være spændende at få frem til diskussion.

UFE-nyt er det bindeled, vi har til alle vores medlemmer, også til de områder hvor der ikke er aktive lokalgrupper.

Derfor har bladet højeste prioritet i foreningen såvel arbejdsmæssigt som økonomisk.

Lisbeth Eg Jensen har trukket et stort læs som redaktør gennem mange år, suppleret af Johny Frederiksen, som udarbejder et enkelt nummer om året. Der er behov for udvidelse af redaktionsgruppen, og som man vil kunne læse i UFE-nyt nr. 3 2005 er der behov for løbende udskiftninger i redaktionsgruppen.

UFE-TEMA
I foråret blev der ikke udsendt et temanummer, som vi plejer. Det skyldes det store arbejde, vi havde med udgivelse af vores jubilæumsnummer, kræfterne i UFE rækker ikke til mere en aktivitet af gangen af den størrelse.

Temanummeret er i skrivende stund lige ved at blive udsendt, det kommer til at handle om evaluering og test.

I redaktionsgruppen har siddet Merete Engel, Kirsten Christensen og Mubeen Hussain

Temanummeret skal ses som et led i den debat, der har foregået indenfor det sidste år.

Debatten har denne gang ikke kun drejet sig om de tosprogede elever set i relation til test og evaluering, men noget der skal rette sig mod alle elever. Men der er også taget initiativ til særlige tests for de tosprogede inden skolestart og i skoleforløbet.

Vi står i et vadested, vi ved at der er mange initiativer på vej omkring testning og evaluering, men vi kender ikke rækkevidden endnu. Det er i den sammenhæng, man skal læse UFEs nye temanummer. Vi håber at kunne bidrage til debatten.

Vi ved, at vores temanumre ofte bliver anvendt på seminarier og diverse kurser, og vi får flere positive tilbagemeldinger herfra.

Jubilæumsskriftet
I anledning af UFEs 25 års jubilæum har vi udgivet et jubilæumsskrift.

Det er skrevet af journalist Ulla Søgaard Thomsen, og i redaktionsgruppen har siddet Inger Clausen og Merete Engel. Vi er stolte af resultatet. For at kunne udgive skriftet søgte vi midler hertil, uden den støtte havde det ikke været muligt at udgive det.

Der kan her læses om udviklingen i de sidste 25 år, hvad der er taget af lovgivningsmæssige initiativer, eller ikke taget, hvilke diskussioner der har været og hvilken rolle UFE har spillet igennem de 25 år.

Det er ikke til salg men kan læses på UFEs hjemmeside www.ufe.dk

Danmarks Lærerforening
Vi har som tidligere år deltaget i 2 møder med de andre faglige foreninger og med DLF.

Møderne anvendes til erfarings- og inspirationsudveksling. Vi tager aktuelle temaer op, det har f.eks. været om samarbejdsmuligheder på tværs af foreningerne, bortfald af portostøtten og gensidig inspiration

På møderne opfordrer UFE altid løbende de andre faglige foreninger til at indarbejde undervisning af tosprogede elever i al deres arbejde. Det er nødvendigt, hvis vi skal have andre konklusioner i fremtidige PISA- og OECD rapporter om tosprogede elever, hvor vi hidtil ikke klarer os specielt godt i international sammenhæng.

Vi har afholdt et møde med DLF i foråret i forbindelse med lovforslaget om "undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen".

Vi drøftede også andre emner i forbindelse med, at DLF har revideret sin politik på vores område. Vi hilser velkomment at DLF ajourfører området, og ser frem til den konference, der skal afholdes i den forbindelse i december.

Undervisningsministeriet
Vi har noteret os at ministeriet stadig ikke har opslået en fagkonsulentstilling for vores område. Det er en helt forkert udmelding, specielt set i relation til PISA- og OECD undersøgelsens resultater.

At undervise tosprogede elever synes ikke at blive en mindre udfordring med årene, men den synes snarere at skifte karakter.

Derfor er der behov for en fagkonsulent!

Vi følger med spænding det initiativ, der er sat i gang omkring screening og testning af de tosprogede elever. Vi kender ikke endnu det konkrete materiale, det er sendt i udbud, og denne fase er ikke slut. Men det drejer sig dels om screeningsmateriale til tosprogede treårige med henblik på §4a foranstaltninger, og dels til et materiale, der skal være til screening med henblik på hvilke skole, den enkelte elev kan komme ind på i flg. ovennævnte lov.

Derudover skal der udarbejdes et testmateriale til brug i folkeskolen på 5. og 7. klassetrin til de tosprogede. De skal være IT-baserede.

Alle 4 initiativer er ikke obligatoriske, men de stilles til rådighed for kommunerne, i modsætning til de andre tests, som omfatter alle elever. De er obligatoriske.

Samarbejde med andre institutioner/foreninger
FOKUTO - folkeskolens konsulenter for tosprogede børn og unge.

Det er en forening, vi i flere år har haft et formaliseret samarbejde med. Det ligger i faste rammer, idet vi har indgået en samarbejdsaftale. Vi udarbejder høringssvar i fællesskab ved forskellige henvendelser fra DLF og ministerium.

Desuden har vi briefet hinanden efter behov.

På samme måde har vi et formaliseret samarbejde med FMTL- foreningen for modersmåls- og tosprogede lærere.

FMTL er godkendt som en selvstændig faglig forening under DLF.

Fremtidigt arbejdsprogram
- Først og fremmest må vi arbejde på at få flere aktive medlemmer, hvis UFE skal overleve. Vi mangler i den grad aktive lokalgrupper, og vi har også behov for nye aktive medlemmer til forretningsudvalget.

Vi skal arbejde på at få styrket UFEs organisation indadtil. Vi har mange medlemmer, men der må oprettes flere lokalgrupper for at skabe mere aktivitet rundt omkring i landet, og de eksisterende lokalgrupper må have tilført nye aktive medlemmer. Det er nødvendigt aht. den løbende udskiftning, der må være i en levende forening. Hvis UFE skal overleve skal der nye kræfter til.

Hvis det lykkes vil vi arbejde med:

- "Fælles mål" for dansk som andetsprog og den tilhørende læseplan, undervisningsvejledning og beskrivelse. Vi vil sætte fokus på, hvordan de udmøntes i praksis, hvilke problemer, der kan være, og hvilke fordele, der kan være i at bruge dem i den daglige undervisning, nu hvor de er udkommet.

- Vi vil atter i år prøve at følge op på diskussionen, der har været i det forgangne år om kristendomsundervisningen for at medvirke til at skabe mere klarhed over de problemfelter, der er i forbindelse med faget.

- Vi vil følge udviklingen omkring modersmålsundervisningen i de kommuner, hvor man har valgt at fastholde tilbuddet, og skubbe til en udvikling, hvor flere kommuner tilbyder faget.

- Vi vil holde øje med, hvilke initiativer der tages fra Undervisningsministeriets side i forbinde med hele diskussionen om diverse tests og evalueringsformer, og hvilke konsekvenser de må få for den daglige undervisning.

- Vi skal fortsætte vores kampagne overfor seminarierne, dels for at få nye og unge medlemmer, men også for at medvirke til at undervisningen af tosprogede elever opprioriteres i de studerendes pensum, herunder følge den nye læreruddannelseslov.

- UFE er på nettet og har sin egen hjemmeside. Vi skal løbende udvikle brugen heraf og foretage økonomiske investeringer heri.

- UFE-nyt, UFE-tema og temadage er vores vigtigste satsning. Der skal bruges mange kræfter og penge herpå, da det er vores eneste kontakt til mange af vores medlemmer.

- Vi vil arbejde på, at der iværksættes en debat om, hvordan der udvikles en evalueringskultur i dansk som andetsprog dels i fagene, men også i de tilbud, der gives under forskellige former udenfor klassen.

- Vi skal fastholde og udbygge samarbejdet med vores nærmeste samarbejdspartnere DLF, KLF, FOKUTO og FMTL

Forretningsudvalget
Forretningsudvalget har bestået af Else Nielsen (formand), Lone Mølholm (næstformand), Annette Hvidt (kasserer), Merete Kristiansen (sekretær), og Susanne Bloch. Valgt som suppleanter er Therese Vedel og Bente Bundgård.

Der har været afholdt 3 møder, derudover har der været en del koordinering pr. e-mail og telefon.

Forretningsudvalget har i samarbejde med vores kontorhjælp arbejdet med de løbende daglige sager.

Repræsentantskabet
Der har været afholdt et møde i år i København.

Møder i repræsentantskabet er vigtige af hensyn til kommunikation lokalgrupperne imellem og mellem forretningsudvalg og repræsentantskab. For det er her, vi får indsigt i, hvor forskellige vilkårene er rundt omkring i Danmark for de tosprogede elever og deres lærere.

Møderne bruges til informationsudveksling og debatter/diskussioner om aktuelle problemstillinger.

Lokalgrupperne
UFE har i det forløbne år haft 7 lokalgrupper: København, Århus, Odense, Vestegnen, Kalundborg, Silkeborg og Herning.

Lokalgruppernes repræsentanter, som udgør repræsentantskabet har i perioden været:

Lisbeth Eg Jensen, Kbh., Bodil Pedersen, Århus, Hanne Hansen og Inge Høirup, Odense, Ulla Nyboe, Kbh`s Vestegn, Susanne Bloch, Kalundborg, Johny Frederiksen, Silkeborg og Ulla Krause Kristrensen, Herning.

Der, hvor der ikke er så mange medlemmer, er det selvfølgelig sværere at få aktiviteter i gang. Det er svært at holde liv i lokalgrupperne i disse år, det får konsekvenser for rekruteringen til forretningsudvalget.

Afrunding
Som det fremgår af beretningen, har det også i år været et travlt år i UFE, selvom vi da gerne havde set et højere aktivitetsniveau og mange flere centrale initiativer at forholde os til.

Men det er jo frivillig arbejdskraft, der driver UFE. Og den tjenestetidsaftale, vi har nu, og med de mange nye og skiftende initiativer der vælter ind over folkeskolen giver ikke den enkelte lærer megen overskud til andet frivillig arbejde. Det har vel aldrig været sværere.

Vi har i UFE et stort ønske om, at de andre faglige foreninger i DLF inddrager de tosprogede elevers undervisning i deres faglige diskussioner. Vi kan se, at der er begyndende tegn herpå, men det går alt for langsomt. Vi har nu i ca. 30 år haft tosprogede elever i et større antal, og stadig er der for lidt viden herom på landsplan.

Det er vigtigt, at alle lærere i skolen i alle fag medtænker de tosprogede elevers særlige vanskeligheder, for kun derved kan disse elever få et større fagligt udbytte og stå ligeværdigt i uddannelsesvalget og på jobmarkedet. Dansk som andetsprog skal have en mere fremtrædende plads i alle fag.

Der vil være brug for UFE fremover, og der vil helt sikkert være en del at tage fat på, derfor har vi brug for mange flere gode kræfter, hvis vi skal nå det, vi gerne vil, og hvis vi skal overleve på længere sigt.

Vel mødt til generalforsamling i København d. 12. november 2005.