af Else Nielsen, formand for ufe og lærer i Ishøj.

Forskellige personer har ind imellem spurgt mig og andre i UFE om, hvad interkulturel pædagogik og undervisning egentlig er for en størrelse.

Jeg har indhentet ideer og inspiration fra forskellige side, og sammenskrevet dem.

Her er så mit bud på, hvordan det kan udtrykkes:

I en række lande har begrebet "multicultural education" gennem de sidste 20-30 år fået stigende betydning i den pædagogiske debat og praksis. Det er sket i en erkendelse af den øgede etniske, sproglige og kulturelle kompleksitet i de enkelte samfund, en gradvis internationalisering og et fortsat fokus på lige rettigheder til uddannelse. Den danske skole er kommet relativt sent i gang med en debat om "interkulturel undervisning", som vi har valgt at kalde begrebet. Med denne betegnelse lægger vi vægt på, at der i undervisningen foregår en dialog mellem kulturer. Det sker både ved børns møde med hinanden, i omgangs- og arbejdsformer og i kulturel mangfoldighed i tekster, viden og fag. Det skal understreges, at interkulturel undervisning er for både majoritets- og minoritetselever, og at kultur skal opfattes som et dynamisk begreb, dvs. som noget, der hele tiden er i forandring ved mødet med andre kulturer. Derfor er det f.eks. vigtigt, at man i dialogen med de unge ikke kun tager udgangspunkt i kulturformer fra forældrenes hjemlande, men derimod i den kulturelle kontekst, de unge befinder sig i her i Danmark, som er forskellige fra land til by, for forskellige aldersgrupper og etniske grupper og for de to køn.

Man kan lægge 4 angrebsvinkler på begrebet interkulturel pædagogik. De udgør tilsammen begrebet. De fire vinkler er:

• Synet på folkeskolen som offentlig institution, i Danmark kendetegnet bl.a. ved en demokratisk skole i et samfund med frihed, ligeværd og folkestyre, og hvor dialog og åbenhed og medbestemmelse er centrale tilgange (Jf. folkeskolelovens formålsparagraf).
• Synet på den enkelte elev, i en anerkendelse af minoritets- og majoritetsaspektet samt af at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige, kulturelle og vidensmæssige ressourcer.
• Formålet for uddannelsen og målene for det enkelte undervisningsforløb. F.eks. er det ét blandt flere mål, at eleverne skal besidde interkulturelle kompetencer.
• Didaktiske aspekter kendetegnet ved at begrebet indarbejdes i al undervisning og ikke kun på skoler, hvor der er repræsenteret etniske minoriteter, men også på skoler, hvor der kun er etnisk danske elever. Alle elever vil i fremtiden have behov for at kunne begå sig i et globaliseret, internationaliseret og interkulturelt samfund.

Karin Villumsen har i "Skolen og det interkulturelle" (Århus Kommunale Skolevæsen 2003) udtrykt det således: "Der er ikke tale om én "interkulturel pædagogik", men om forskellige former for tilgange og pædagogisk praksis på et interkulturelt grundlag".

Den interkulturelle undervisning er derfor den konkrete praksis, der finder sted på baggrund af en interkulturel pædagogik. Det betyder at interkulturel undervisning snarere drejer sig om en dimension i- og syn på selve undervisningen frem for en undervisning i bestemte emner og områder.

Den interkulturelle pædagogik og undervisning er under udvikling i disse år, og derfor er begreberne det også.

En af de kommuner, der har forholdt sig aktivt til begrebet og det indførelse i skolens samlede virke er Århus Kommune. Her har man indledt et stort udviklingsprojekt "Skolen og det interkulturelle" i sparring med professor Anne Holmen og lektor Christian Horst fra DPU.

Kilder blandt flere:

Iben Jensen: Kulturforståelse
Iben Jensen: Interkulturel kommunikation
Interkulturel pædagogik, red. af Christian Horst 2003
Signe Holm-Larsen, Marianne Ledstrup og Lise Stampe Rasmussen: Udblik og indblik, internationalisering i folkeskole 2002
Inger M. Clausen: Den flerkulturelle skole 1986