Kultursensitiv vejledning
af cand. pæd. Bente Højer

I Danmark har vi næsten ingen forskning indenfor uddannelses- og erhvervsvejledningssamtalen, og når det gælder vejledning af flygtninge og indvandrere, har jeg som underviser af uddannelses- og erhvervsvejledere oplevet en stor mangel på forskningsresultater og metodeudvikling inden for dette felt.

Jeg har derfor taget udfordringen op og har gennemført en kvalitativ undersøgelse af vejledningssamtaler med vejledere med en vestligt orienteret kulturbaggrund og vejledningssøgende med anden kulturel baggrund (kursister fra sprogskoler).

De mange faser i undersøgelsen med forinterview, analyser og refleksioner over vejledningssamtalen og efterinterview har medvirket til at belyse den interkulturelle vejledning i et forløb, belyst ud fra forskellige perspektiver. Denne metode blev valgt, da hverken vejledning eller kultur er entydige størrelser.

Denne artikel vil kun sætte fokus på den del af undersøgelsen, der omhandler forforståelse, herunder vejlederen og den vejledningssøgendes forforståelse.

De overordnede spørgsmål i forhold til forforståelse er:

1. Hvilke forforståelser i forhold til uddannelses- og erhvervsvejledning og det kulturelle aspekt orienterer vejlederen sig ud fra?
2. Hvilke forforståelser og med hvilken kulturopfattelse orienterer den vejledningssøgende sig ud fra?
3. Bliver de forskelle, der er mellem de forforståelser, vejledere fra en vestligt orienteret kultur vejleder ud fra, og de forforståelser, som flygtninge og indvandrere taler ud fra tydeliggjort i vejledningssamtalen?

Forforståelse i forhold til vejledning og det kulturelle aspekt

Jeg har sammenfattet resultaterne af undersøgelsen, som nogle forståelses- og opmærksomhedsområder i vejledning af flygtning og indvandrere og kommer med nogle bud på den type vejledning som kan betegnes som kultursensitiv vejledning.

Undersøgelsen viser tydelig forskel mellem vejledernes forforståelser og de vejledningssøgendes forforståelse i forhold til vejledning. De vejledningssøgende ønsker informationer om uddannelse og jobmuligheder, medens vejlederne forholder sig til uddannelses- og erhvervsvejledning ud fra de generelle erfaringer, de har med vejledning af flygtninge og indvandrere. Én af vejlederne udtrykker det således: "Min erfaring siger, at man kan komme galt af sted, hvis man kun svarer på informationsønsket."

I forhold til den interkulturelle vejledning er der fra vejledernes side angivet en erfaringsposition, der antyder, at vejlederne ved, hvor svært det er at gebærde sig på det danske arbejdsmarked og i det danske uddannelsessystem – og at der er en kløft mellem de vejledningssøgendes opfattelse og verdensbillede og det billede, vejlederne sidder inde med.

Med hensyn til kulturaspektet i vejledningssamtalen er det bemærkelsesværdigt, at vejlederne "fornemmer" sig frem. Ordet fornemmelse bliver brugt utallige gange, men samtidigt udtrykkes kategoriseringer i forhold til vejledernes erfaringer med vejledning af forskellige grupper af flygtninge og indvandrere.

Undersøgelsen har endvidere søgt at belyse, hvordan de to parter, vejlederen og den vejledningssøgende indgår i en dialog. Kommer der et ordentligt møde i stand, dvs. etableres der åbenhed over for hinandens forforståelser, eller bliver forforståelsen ikke tydeliggjort eller anvendt konstruktivt?

Forforståelse og positioner

Forforståelsen er det, vi har med os, bevidst eller ubevidst. Forforståelse er en del af en persons identitet, og skal altså ikke opfattes som et negativt ladet ord, men snarere som centrale styringsredskaber i ethvert menneskes adfærd. Forforståelse er ikke en statisk størrelse, men ændres derimod i dialogen, som bl.a. Iben Jensen slår fast (Jensen s. 106, 1998).

Positioner er betegnelsen for de udtryk, verbale eller nonverbale, der kommer til udtryk i samtalen, og som tager udspring i forforståelsen. Det er således de udtryk, som vejlederen og den vejledningssøgende forholder sig til hos hinanden i dialogen.

Resultatet af undersøgelsen viser, at hvis den vejledningssøgendes forforståelse ikke bliver afdækket tilstrækkelig, kommer vejlederens forforståelse til at præge vejledningssamtalen i en vejleder positionsbestemt retning. Det viste sig fx i nogle af samtalerne, at vejlederen havde bestemte formodninger, forudanelser om den vejledningssøgende. Dette afsløredes konkret i de afholdte efterinterview med den vejledningssøgende, som ikke værende rigtige.

Vejlederens forforståelse kommer dermed til at "sløre billedet" af den vejledningssøgende. Vejlederen får simpelt hen ikke nok at vide om den vejledningssøgende og vigtige oplysninger går tabt, hvilket kan få betydning, når den vejledningssøgende skal i uddannelse eller i arbejde.

At turde sætte sin forforståelse i spil

I en hvilken som helst kommunikation bærer vi nogle forforståelser med os. I stedet for at fordømme dette, som tidligere nævnt i artiklen, skal læringen derimod være at gøre sig det klart og spørge ind til sin egen forforståelse og sætte den i spil. Vejlederen skal være indstillet på at ændre den undervejs i samtalen.

Som vejleder kan forforståelsen hos den vejledningssøgende bringes frem i lyset ved netop at spørge den vejledningssøgende om, hvordan han/hun forholder sig i forhold til de konkrete temaer, der bliver båret frem i samtalen.

Det er med andre ord både vejlederen og den vejledningssøgende der i fællesskab sætter dagordenen for vejledningssamtalen i det iscenesatte antropologiske rum (Sperschneider,A.L. 2000)

Det grundlæggende i vejledning er, at vejlederen finder frem til "common ground", et fælles terræn, som vejlederen og den vejledningssøgende kan tale ud fra.

Uanset hvor meget uddannelse og indsigt vejlederen får om fremmede kulturer, er det umuligt at frasige sig sin egen kulturelle kontekst. Vi vil altid ved et møde med en anden person være præget af fortolkning og generalisering ud fra de erfaringer og værdier, vi selv har med os i bagagen – bl.a. i den kulturelle rygsæk. Vi kan og skal ikke undgå generaliseringer. Generaliseringer er et slags baggrundsstof for, at figuren, personen, kan træde frem i billedet for én. Baggrunden er en slags kontrast for os til at se de individuelle forskelle mere klart. Den skal ikke forsvinde, men derimod få den enkelte til at stå mere skarpt frem.

Stereotyper skal vi derimod undgå, for det er det niveau i generaliseringer, hvor vi blindes af rigide forhåndsindstillinger om andre personer.

Empatien er ligeledes noget grundlæggende i vejledning. Det er der ikke noget nyt i, men jeg vil her understrege, hvor vigtigt det er, at vejlederen er bevidst om at fjerne så meget som overhovedet muligt af det, som står i vejen for forståelsen af den vejledningssøgende.

Det er ikke ligetil.

Resultater og anbefalinger fra undersøgelsen

Med forforståelse i relation til interkulturel vejledning vil jeg fremhæve to perspektiver:

1) At vejlederen afdækker sin egen forforståelse og bruger den konstruktivt i vejledningssamtalen

2) At vejlederen forsøger at afdække den vejledningssøgendes forforståelse

I erfaringspædagogikken anvendes begreber som "learning by doing" som noget centralt i læreprocessen. I vejledning kan dette overføres til "learning by thinking" (Alrø. m.al. 1998), dvs. som den indre dialog, der foregår, medens vejlederen vejleder den vejledningssøgende. Med andre ord skal vejlederen sætte ord på sine opfattelser og tanker for at kunne bruge disse aktivt i vejledningsprocessen.

Afslutningsvis opsummeres her de styringsredskaber, der kan anbefales for at afdække vejlederens og den vejledningssøgendes forforståelse.

• At etablere en ramme: At forklare og forberede den vejledningssøgende på, hvad vejledning indebærer og at tydeliggøre rammen for samtalen.
• At bruge tid: At etablere kontakt kræver tid, rigelig indledende forberedelse og præcisering af vejlederens rolle og forforståelse.
• At opdage: At vejlederen forholder sig nysgerrigt til mødet og stiller reflekterende og hypotetiske spørgsmål og lader fortællingen komme til udfoldelse.
• At være kulturelt bevidst: At finde den vejledningssøgendes kulturelle tilpasning i forhold til de kulturelle konflikter den vejledningssøgende oplever.
• At reformulere: At vejlederen reformulerer for at være sikker på, at de sproglige koder er blevet opfattet korrekt, og at der er overensstemmelse mellem de meninger og informationer, der er kommet frem i samtalen.
• At identificere: At finde ind til kernen i problemet indebærer, at vejlederen anskuer den vejledningssøgendes situation i en samlet kontekst. Her kan den konstruktivistiske vejledningsmetode anbefales og/eller Ishu Ishiyamas Validationsgram.
• At udfordre: At indkredse den kulturelle og erfaringsmæssige position, den vejledningssøgende taler ud fra – og ud fra dette at etablere udfordrende læringsstrategier.
• At iagttage: At have øje for non-verbale reaktioner og spørge ind til betydningen af disse.

I kultursensitiv vejledning handler det ikke så meget om antallet af elementer, men snarere om bevidstheden om at forhandle og skabe vejledningsprocesser, hvor den vejledningssøgende og vejlederen følger nogle spor og skridt for skridt følger de ændringer, der fremkommer i kommunikationen. For at opnå dette må vejlederen være selvobserverende, udfordre den vejledningssøgendes værdier og være åben for at lære om den anden, og dermed stille sig i den position: at "være uvidende". n

Kilder:
Alrø, H.: "Supervision som dialogisk proces" 1998
Jensen, I.: "Interkulturel kommunikation i komplekse samfund". RUC 1998

Interesserede der ønsker yderligere informationer om interkulturel vejledning er velkommen til at henvende sig til Bente Højer.
Bente Højer: bente.hoejer@get2net.dk