Mikala Jørgensens OH's fra ufes kursus november 2005
Fra: Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog
Med virkning for skoleåret 2006/07 eller senere.
§ 9, stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter en individuel vurdering af elevens sproglige behov beslutning efter stk. 1. Heri skal indgå en vurdering af omfanget og den forventede varighed elevens sprogstøttebehov.
(Mine understregninger)
Den tosprogede sprogbruger
En specifik og unik sproglig kompetence
Ikke to halve sprog
Ikke summen af to etsprogede
Ikke et barn med et mangelfuldt og ikke alderssvarende dansk
Men sin helt egen kompetence – der kan noget etsprogede ikke kan
Det holistiske syn på tosprogethed:
En sprinter – Løber hurtigt
En højdespringer – Springer højt
En hækkeløber: To forskellige færdigheder – løbe og springe, en kombination af en høj standard i begge
Eksisterende praksisser - Med en meget bred pensel
- På kommunalt plan er der ofte fokus på overgange (hjem til dagtilbud, dagtilbud til skole
- Instrumentel, summativ karakter – f.eks. en vurdering af om barnet skal i modtagelsesklasse
- Formativ – oplysninger til f.eks. skolen om barnets sproglige udvikling
- Risiko for at resultaterne ”strander” og f.eks. ikke når frem til børnehaveklasselederen
- Hvad sker der sproglige vurderinger der laves i skoleregi – hvordan formidles de videre til alle lærere omkring eleven og til forældrene?
- Videreformidling – format, skriftligt/mundtligt, oversat
- En del materialer ang. yngre børn
- Meget færre materialer ang. ældre børn
- Modersmålet fylder alt for lidt
- Transskriptionsvejledning/lyttevejledning
Det pædagogiske perspektiv
Hvorfor skal vi lave sproglige vurderinger af de tosprogede elever?
Elevens færdigheder og behov:
- For at finde ud af hvad eleven kan og ikke kan
- For at finde ud af hvad eleven gør og ikke gør
- For at identificere specifikke behov så de opdages i tide
- For at blive klogere på den indlæringsproces som eleven befinder sig i
- For at forstå hvad der er svært ved at lære dansk (for denne elev og mere generelt)
- For at vurdere undervisningen og elevens udbytte af den
- For at tilrettelægge den efterfølgende undervisning
Information til eleven:
- For at gøre eleven bevidst om sin egen sprogudvikling
- For at eleven kan blive bevidst om sin egen progression og dermed forstærke motivationen hos eleven
Information til andre:
- For at give forældrene viden om deres barns sprogudvikling
- For at kunne udveksle erfaringer mellem lærere om den enkelte elevs sproglige udvikling
Det pædagogiske perspektiv
Hvornår skal vi lave sproglige vurderinger af de tosprogede elever?
- En kontinuerlig proces
- Systematisk vurdering af elevernes udbytte af undervisningen – f.eks. i forhold til ordforråd og ’registerkompetence’. Dvs. hver gang vi har gennemført et emne, et forløb etc.
- Det sproglige perspektiv skal være tilstede i alle vurderinger ligesom det skal være tilstede i al undervisning for tosprogede elever
Sproglige vurderinger af tosprogede børn:
Muligheder og begrænsninger
Forholdet mellem en sproglig vurdering til pædagogiske formål og en sproglig vurdering til juridiske formål
- Retten til dansk som andetsprog
- Retten til at blive vurderet sprogligt
Den kontinuerlige sproglige vurdering
Øjebliksbilledet
Summativt / Formativt
Reliabilitet – objektivitet og konsistens
Hvis man fratages en rettighed, skal man have mulighed for at klage
Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning
- Afskaffelse af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog
-
- Hvor skal vi lave de sproglige vurderinger af de tosprogede elever?
- Obligatorisk sprogscreening af alle 3-årige
- Men ingen skelnen mellem screening af tosprogede og etsprogede børn
- Forbedring af sprogstimuleringen – for så vil langt de fleste starte med et alderssvarende sprog
- Afskaffelse af linjefaget i dansk som andetsprog
- ”der findes ikke entydig dokumentation for, at denne undervisning gør en positiv forskel for tosprogede født i Danmark”
Sproglig vurdering af de tosprogede elevers modersmål
Og hvis man ikke har en tosproget lærer der deler modersmål med eleven?
Hvad kan eleven fortælle dig om sit modersmål?
- Hvornår, hvor ofte og hvordan bruger hun det?
- Hvornår, hvor ofte og hvordan ville hun gerne kunne bruge det?
- Hvor god synes hun selv hun er til sit modersmål?
- Hvad ville hun gerne være bedre til på sit modersmål?
Tag ressourcesynet alvorligt – udvid din interesse i dine elevers modersmål
Sproglig vurdering af de tosprogede elevers modersmål - et credo
Uden systematisk viden om de tosprogede elevers modersmål er det vanskeligere at anlægge et ressourcesyn – modersmålet er jo en af disse elevers vigtigste kompetencer
At foretage sproglige vurderinger kræver viden, efteruddannelse, erfaring – også for de tosprogede lærere der skal vurdere elevernes modersmål
Vores viden om udviklingen af immigrantsprog er begrænset – men vi ved at modersmålet påvirkes af andetsproget over tid
Eksempler:
På dansk har vi s-passiv og blive-passiv
På engelsk har man blive-passiv
Danske immigranter i USA bruger blive-passiven meget oftere end etsprogede danskere i Danmark
’De gik til Danmark’
’They went to Denmark’
Denne viden skal inddrages når man vurderer elevernes modersmål
Rammerne for den sproglige vurdering - back to basics
Foregår vurderingen i en ramme der er tryg for barnet?
Foregår vurderingen i en ramme der sætter barnet i stand til at yde sit bedste?
Foregår vurderingen i en ramme der giver barnet muligheder for at levere data om det vi gerne vil undersøge?
En gammel traver – The logic of non-standard English af Labov fra 1969:
- En pose chips
- En kammerat
- Frække ord
- Udligning af højdeforskellen
- Hvorfor gennemføre den konkrete sproglige vurdering:
-
- Hvad er formålet?
- Hvilke beslutninger om elevens fortsatte undervisning kan resultaterne af den konkrete sproglige vurdering føre til?
-
- Sproglige vurderinger skal fungere som hjælp til videre beslutninger om elevens undervisning
- Hvordan gennemføre den konkrete sproglige vurdering:
-
- Indsamling af data/information
- Hvilket grundlag, dvs. hvilke data, skal vi have for at få svar på vores spørgsmål?
- Fokusering
- Hvornår gennemføre den konkrete sproglige vurdering:
-
- Den løbende og kontinuerlige vurdering
-
- Sproglig vurdering er en del af en fortløbende proces for at forbedre undervisningen og elevens udbytte af denne
- Retten til den sproglige vurdering som tosproget
-
| 
