Lene Mørkholts OH's fra ufes kursus november 2005

• At teste svarer til at bede barnet brække måltidet op, straks efter at de har spist det, for at kontrollere, om måltidet gavner.? (Cresten Kold)
• Test må ikke stå alene
• Vi har og skal have både en dannelsesskole og en uddannelsesskole
• Test skal bruges som et redskab for undervisningen og ikke til at slå hinanden oven i hovedet med.
• Vi skal huske, at det er elevens aldsidige personlige udvikling vi skal arbejde med. DLF siger ”eleven skal lære for livet ikke for skolen” test er ikke nødvendigvis i modstrid med dette.
• Vi sætter fokus på noget og tester det, hvilket får os til at indse, hvad vi ikke sætter fokus på og således forholder vi os altså til andet end testen.

• Egnethed til- tosprogede elever
  Der er jo stor uenighed om danskelæseprøvers egnethed til to-sprogede elever. Det drejer sig om ordvalg, tekstvalg og billedvalg. Nogle mener ordvalget er for specifikt dansk og dermed giver et forkert billede af eleven, mens andre mener, at det netop viser, hvor eleven er sprogligt.
  Jeg mener vi er et sted midt imellem. At nogle tekster i nogle læseprøver er lidt for fag-specifikke. Vi skal dog i den grad passe på, at vi ikke sænker vores forventninger til vores to-sprogede elever, men at vi arbejder på niveau, men på måder som tilgodeser et manglende ordforråd, omverdensforståelse o.s.v.
  Vi skal også huske på at de fleste af vores elever er født i Danmark og har et meget ringe modersmål og kendskab til eget land
   
• Når man bruger danske læseprøver til at vurdere to-sprogede elevers læsefærdighed på dansk, tester man også altid deres kendskab til dansk sprog og kultur
   
• Læseudvikling
  Ofte ses en anden læseudvikling hos vores to-sprogede elever, de går fra usikre og langsomme læsere/afkodere til hurtige læsere med overspring eller fejlkodninger på grund af usikkerhed omkring det sproglige. De et-sprogede går fra langsom fejlfyldt læsning til langsom sikker læsning og så øges hastigheden.
  Dette betyder at den to-sprogede elev kan være læseteknisk længere fremme end den langsomme, men ret sikre læser. De kan ofte afkode uden problemer, men har problemer med syntaktiske strukturer, indholdet i mange ord og begreber kender de ikke, de mangler baggrundsviden og at sammenholde denne med tekstens indhold.
   
• Når vi går ind og tester skal vi være meget omhyggelige med at elever kender opgavetypen. Dette må ikke blokere for at kunne vise læseniveau.

• Indsigt i egen kunne er en af vejene til at forbedre sin kunnen, testene kan bruges ved vejledning af den enkelte elev og i forbindelse med udarbejdelse af mål
• Klassens lærere kan/skal bruge testene i planlægningen af undervisningen af den enkelte elev
• Testene kan nuancere noget af det,vi måske godt ved i forvejen, både m.h.t. potentialer og mangler. En brik i den store sammenhæng.
• Testene kan anskueliggøre for forældrene, således at forældrene tydeligere kan se elevens standpunkt og læseudvikling

Læseundervisningen i klassen:

• Undervisningens indhold, det vil sige det litteraturpædagogiske aspekt.
• Læseaktiviteter
• Organisering
• Materialeanvendelse
• læseforståelse

Klasseteamets:

• Viden om læsning og læseundervisning i netop deres fag

Elevkarakteristika:

• Omfanget af elevens hjemmearbejde
• Arbejdsindsats i den forløbne periode
• Generel holdning til læsning
• Elevernes biblioteksbrug og læsevaner
• Generelholdning til skolen
• Indstilling til lærerne
• Social trivsel og velbefindende
• Manglende ord/begreber/omverdensforståelse
• Specifikke læsevanskeligheder

Hjemlig baggrund:

• Hjemmets uddannelsesmæssige baggrund
• Forældrenes interesse, forventninger og viden om læsning
• Kontakten mellem skole og hjem
• Dine forventninger og krav til hjemmet

(fra ”Beskrivelse og vurdering af elevernes læsning og stavning” DPU 2002)

Med kursiv er mine tilføjelser

• Ekstern evaluering:
• • bedømmelse/vurdering ”udadtil” (kommunen bruger prøveresultater som et led i deres tilsyn med undervisningen)
• Intern evaluering:
• • bedømmelse/vurdering ”indadtil” (klassen, eleverne, forældrene, øvrige lærere på klassen.)
• Udviklingsbeskrivelse:
• • hvis en prøve bruges flere gange

Talepædagog deltager i forældremøde i Bh. Kl. (om bl.a. forudsætninger for læsning)

Efter KTI i april holder talepædagogen møde med ledelsen, klassens lærere og læsevejledere

Læsevejlederne deltager i andet forældremøde i 1. kl. (om den første læseindlæring og videreudviklingen af denne)

Læsevejlederne deltager i et af forældremøderne i 4. kl. (om den fortsatte læseindlæring)

Efter alle læseprøver holder læsevejlederne møde med klassens lærere.

Der afholdes årligt 3 møder mellem læsevejleder, støttecenterkoordinator og talepædagog